
Da skoldkopper var et overgangsrite: Historien om barndommens kratere
I årtier markerede små nedsunkne ar efter skoldkopper overgangen fra barn til voksen. I dag møder hudens spor helt andre forventninger.
Magasinet om ar og livet med dem
Ar i kulturen og samfundet.

I årtier markerede små nedsunkne ar efter skoldkopper overgangen fra barn til voksen. I dag møder hudens spor helt andre forventninger.

Da britiske kamppiloter under Anden Verdenskrig fik svære forbrændinger, nægtede kirurgen Archibald McIndoe at gemme dem væk. Historien om The Guinea Pig Club viser, hvordan åbenhed og tidlig rekonstruktion ændrede synet på arrede kroppe.

At dække et ar med en tatovering er blevet en udbredt måde at ændre kroppens udtryk på. Læs om arvævets modningstid, risikoen for reaktioner og hvad der sker, hvis blækket senere fjernes.

Hvad sker der i mødet mellem et synligt ar og omgivelsernes blik? Forskningen peger på, at antagelser om årsag og mistrivsel sjældent stemmer med virkeligheden.

Hvor ar i ansigtet i 1800-tallet gav prestige blandt tyske studenter, peger nutidige undersøgelser på, at synlige mærker i dag ofte fører til tilbageholdenhed og forsøg på at dække huden.

Hvorfor har mange voksne et rundt, nedsunket ar på overarmen, mens de yngre generationer har helt glat hud? Svaret gemmer sig i folkesundhedens historie.

Når synlige ar på den røde løber bliver til overskrifter, forvandles personlige kropstegn ofte til drama. Hvem ejer egentlig fortællingen om arret?

I over hundrede år har film brugt ar i ansigtet som et symbol på ondskab. Forskning og sundhedsmyndigheder peger på, hvordan klicheen påvirker virkelige menneskers hverdag.