
Kontrakturar: Hvorfor trækker huden sig sammen, og hvad kan der gøres?
Et kontrakturar opstår ofte efter brandsår eller dybe skader. Læs om, hvorfor vævet trækker sig sammen, og hvad fagfolk peger på af behandlinger.
Magasinet om ar og livet med dem
Forskning, forklaringer og ny viden om ar.

Et kontrakturar opstår ofte efter brandsår eller dybe skader. Læs om, hvorfor vævet trækker sig sammen, og hvad fagfolk peger på af behandlinger.

Et internationalt konsensuspanel pegede i 2020 på laser som førstevalg til traumatiske ar og kontrakturer. Læs hvad fagfolkene bygger vurderingen på.

Hvad sker der, når fraktioneret picolaser og CO2-laser sammenlignes på samme ansigt? Split-face-studier belyser forskellene i effekt og bivirkninger ved akne-ar.

Kan en picolaser gøre modne strækmærker mindre synlige? Forskere har målt på både dybde, hudtekstur og patienttilfredshed.

Lige efter fraktioneret laser kan et ar fremstå mere rødt eller mørkt. Forskningen forklarer, hvorfor den reelle forbedring først ses på længere sigt.

Hvad viser forskningen om at behandle operations-ar med fraktioneret laser kort efter indgrebet? Læs om resultaterne fra danske og internationale forsøg.

Hvad sker der i huden, når man behandler operations-ar med fraktioneret laser? Læs, hvad undersøgelser af picolaser og CO2-laser viser om forbedring, bivirkninger og tidspunkt for start.

Et dansk studie fra Bispebjerg Hospital har undersøgt effekten af ikke-ablativ fraktioneret laser på modne brandsårs-ar. Læs om forsøgets resultater og hvad forskningen viser.

Kliniske forsøg har undersøgt effekten af fraktioneret 1064 nm picolaser på nedsunkne ar efter traumer og operationer. Her er hvad tallene viser.

Forskningen viser, at ikke-ablativ fraktioneret laser kan anvendes på hudtype IV–VI, fordi energien søger vand frem for pigment. Læs om dokumentationen og risici her.

Hvor mange behandlinger skal der til, og hvor længe går der mellem hver? Her er en gennemgang af antal sessioner og tidsintervaller i forskningen.

Er huden lys, mørk eller ujævn efter tatoveringsfjernelse? Lær at kende forskel på pigment og ar, og se hvad kilderne siger om heling og vurdering.

Hvor udbredt er ar efter selvskade? Danske undersøgelser kortlægger handlingerne blandt unge, men præcise tal for blivende ar findes ikke.

Et keloid spreder sig ud over det oprindelige sår. Læs hvad der adskiller det fra andre ar, og hvorfor overskydende kollagen spiller en rolle.

Skal et sår tørre ud, eller skal det holdes fugtigt under en forbinding? Forskning fra 1962 og moderne råd fra sundhedsmyndigheder giver svaret på det klassiske spørgsmål om sårpleje.

Huden over knæ og albuer er under konstant træk. Se hvorfor ar over led oftere bliver hævede eller strammer, og hvad sundhedsmyndigheder anbefaler.

Hvad kan man forvente af fraktioneret laser til akne-ar? Oversigtsstudier og fagfolk peger på gradvis forbedring af hudens struktur, men sjældent fuldstændig udviskning.

Hvad viser forskningen om fraktioneret picolaser til strækmærker på mørkere hudtoner? Vi gennemgår resultaterne fra kliniske studier og myndighedernes forbehold.

Hvad sker der, når modne kejsersnits-ar behandles med fraktioneret laser? Et dansk split-scar-studie målte vævets forandringer, fotos og patienternes ar-score.

Fraktioneret laser deler lyset op i mikroskopiske zoner. DermNet og kliniske forsøg forklarer mekanismen bag heling og kollagendannelse.

Trykbeklædning bruges ofte mod stramme brandsårs-ar. Vi gennemgår forskningen bag metoden, hvad en central metaanalyse viste, og hvilke andre tiltag der findes.

Hvad adskiller ablativ og ikke-ablativ laser ved ar? Bliv klogere på forskellene i helingstid, effekt og bivirkningsprofiler.

Hvad sker der, når et hævet ar behandles med fraktioneret laser? Forskere har testet laser både alene og sammen med binyrebarkhormon.

Hvorfor kan ar ikke slettes helt, og hvad gør netop ar efter selvskade teknisk vanskelige at behandle? Få et overblik over hudens biologi og realistiske behandlingsmål.

Hvorfor rammer keloider oftere mørk hud, og hvad ved lægevidenskaben med sikkerhed? Få overblik over de dokumenterede forskelle og de uafklarede spørgsmål.

Akne-ar opdeles i tre klassiske nedsunkne typer samt hævede ar. Bliv klogere på formerne, bindevævet og de faglige overvejelser om behandling.

Strækmærker hos mænd opstår ofte på overarme, bryst og ryg ved vækstspurter eller styrketræning. Læs om årsagerne, forløbet og hvad kilderne viser.

Et kejsersnits-ar kan føles følelsesløst eller sovende i lang tid efter fødslen. Få forklaringen på, hvorfor nervefibrene afbrydes, og hvordan de heler.

Hvad sker der, når fraktioneret laser testes i lodtrækningsstudier på operations-ar? Få et overblik over forskningen, resultaterne og dine konkrete næste skridt.

Et indsunket ar opstår, når huden danner for lidt kollagen under helingen. Se mekanismen bag tabet af volumen, og hvad kilderne beskriver af behandlinger.

Digitale værktøjer og algoritmer undersøges til at måle og vurdere ar på fotografier. Men britiske NICE understreger, at kravene til klinisk evidens er strenge.

Ar efter selvskade kan have mange fysiske udtryk, fra fine linjer til hævet væv. Se hvad kilderne forklarer om de forskellige artyper og hudens heling.

Hvorfor advarer dermatologer mod tandpasta og citronsaft på ar og mærker efter akne? Se hvad der sker i hudens væv, og find de sikre næste skridt.

Hvorfor er nogle strækmærker røde og andre hvide? Farven viser, hvor gammelt arret er, og hvilken behandling der giver mening ifølge kilderne.

Et ar, der kan være begyndelsen på et nyt liv. Og en del af din egen historie.

Hvor stor forskel kan fraktioneret laser gøre på arvæv? Forskningen peger på målbare forbedringer i struktur og tykkelse, men resultaterne afhænger af artypen.

Hvorfor danner yngre hud oftere tykke ar end ældre hud? Se hvad sundhedsmyndigheder og hudlæger ved om alder, kollagen og overdreven ardannelse.

Hvad kan laserbehandling reelt ændre ved ar, og hvor går grænserne? Læs om tidsforløb, variation og muligheden for at lade arrene være.

Et akne-ar kan virke næsten usynligt i et blødt badeværelsesspejl, men markant i et prøverum eller på et webcam. Her er forklaringen på lysets spil.

Strækmærker opstår, når huden strækkes eller trækker sig sammen hurtigt. Læs hvad hudlæger og sundhedsmyndigheder peger på som årsager og forløb.

Hvad betyder det, når et studie melder om forbedring af et ar? Læs om skalaer som POSAS, 3D-målinger og blindede fotovurderinger i forskningen.

Selvom silikoneplastre og -gel ofte anbefales til hævede ar og keloider, viser systematiske oversigtsstudier fra Cochrane, at den videnskabelige dokumentation er behæftet med usikkerhed.

Hvad sker der, når arcremer med E-vitamin og løgekstrakt testes i blindede forsøg? Vi gennemgår forskningen bag de mest udbredte indholdsstoffer.

Nyere vurderinger fra dermatologiske selskaber og sundhedsvæsener ser nærmere på botulinumtoksin mod ar. Få overblik over evidens og etablerede behandlinger.

Hvorfor danner mennesker ar, mens salamanderen genskaber tabt væv? Læs om det evolutionære bytteforhold og hvad forskningen viser.