
Aknear
Akne-ar er varige forandringer i hudens struktur, som opstår efter betændelse i talgkirtler og hårsække. De viser sig oftest som små fordybninger, men kan i sjældnere tilfælde være hævede.
Magasinet om ar og livet med dem
Viden, du kan slå op
33 opslagArtyper, komplikationer og begreber om sårheling.
33 opslag

Akne-ar er varige forandringer i hudens struktur, som opstår efter betændelse i talgkirtler og hårsække. De viser sig oftest som små fordybninger, men kan i sjældnere tilfælde være hævede.

Et ar efter brystoperation er et kirurgisk ar, der opstår, når huden og det underliggende væv heler efter et indgreb på brystet.

Ar efter forbrænding opstår, når huden heler efter varmepåvirkning, kemikalier, elektricitet eller skoldning. Arrene kan variere fra overfladiske pigmentændringer til tykke, hævede eller stramme ar.

Ar efter piercing opstår som led i hudens heling efter en stikskade og kan variere fra et lille mærke til hævede ar som hypertrofiske ar eller keloider.

Et ar efter en skade er det mærke, der dannes i huden, når et fysisk traume som et snit, en flænge eller et fald er helet. Arret opstår, fordi huden danner nye kollagenfibre for at lukke såret, og det nye væv har en anden struktur end den omgivende hud.

Ar efter skoldkopper er mærker i huden, som oftest viser sig som små, runde fordybninger, efter at skoldkoppeudslættet er helet. De opstår typisk, hvis blærerne bliver kradset i stykker, eller hvis der opstår en bakteriel infektion i såret.

Ar efter tatoveringsfjernelse er blivende forandringer i hudens struktur og overflade, som kan opstå, hvis læderhuden overophedes eller beskadiges under eller efter fjernelse af tatoveringsblæk.

Ar i ansigtet er blivende mærker i huden, som opstår efter skader, kirurgi eller betændelse som akne, hvor den dybere læderhud er blevet erstattet af arvæv.

Et atrofisk ar er et nedsunket ar, der danner en fordybning eller en lille grube i huden. Det opstår typisk, når betændelse eller en skade ødelægger støttevæv og kollagen under sårhelingen.

Et hypertrofisk ar er et hævet, fast ar, der bliver inden for det oprindelige sårs grænser. Det dannes af overskydende bindevæv og flader ofte gradvist ud over måneder eller år.

Et kejsersnits-ar er et kirurgisk operations-ar på underlivet efter en fødsel ved kejsersnit. Arret er oftest vandret, måler typisk 10 til 20 centimeter og modnes over et til to år.

Et keloid er et tykt, hævet ar, der vokser ud over det oprindelige sårs grænser og sjældent forsvinder af sig selv.

Et kontrakturar opstår, når huden og det underliggende væv trækker sig sammen under helingen og strammer til. Arret ses oftest efter forbrændinger eller større vævstab og kan begrænse kroppens bevægelighed.

Et operations-ar er et varigt mærke i huden, som opstår efter et kirurgisk snit, hvor kroppens bindevæv danner nye kollagene fibre for at lukke såret.

Strækmærker er en type ar i huden, som opstår, når huden udvider sig eller trækker sig sammen hurtigere, end bindevævet kan nå at følge med. De ses som striber, der over tid typisk skifter farve fra rødlige eller mørke til lysere nuancer.

Et vaccinationsar er et varigt mærke i huden, som oftest opstår efter vaccination med levende svækket vaccine som BCG mod tuberkulose eller den historiske koppevaccine. Arret er typisk rundt, blegt eller let nedsænket og sidder som regel øverst på overarmen.

Ar hos børn opstår, når huden heler efter rifter, fald, skoldkopper, forbrændinger eller operationer. Arvæv forsvinder aldrig helt, men det forandrer sig og blegner typisk markant over et til to år.

Arvæv er det bindevæv, som kroppen danner for at lukke og reparere huden efter en skade, operation eller betændelse. Det nydannede væv består primært af tætpakket kollagen og har en anden struktur og smidighed end uskadet hud.

Fraktioneret laser er en laserteknologi, som laver mikroskopiske behandlingszoner i huden med urørt væv imellem for at stimulere hudens egen heling og remodellering.

Kirurgisk arkorrektion er et plastikkirurgisk indgreb, der har til formål at gøre et ar mindre synligt eller forbedre bevægeligheden i huden. Indgrebet kan ændre arrets form, retning eller placering, men kan ikke fjerne arvæv fuldstændigt.

Kollagen er kroppens vigtigste fiberdannende protein i bindevævet, som reparerer huden efter skader og udgør kernen i arvæv.

Modning af ar er den afsluttende fase i sårhelingen, hvor arvævet langsomt omstruktureres, blegner og flader ud over mange måneder.

Sårhelingens faser er kroppens biologiske trin til at standse blødning, rydde op i såret, lukke åbningen og gradvist opbygge og modne nyt arvæv.

Silikonebehandling af ar er en udvortes metode, hvor silikoneplaster eller silikonegel lægges på et helet ar for at mindske rødme, hårdhed og hævelse.

Steroidinjektion i ar er en medicinsk behandling, hvor binyrebarkhormon sprøjtes direkte ind i hævet arvæv for at dæmpe inflammation og mindske arrets volumen.

Hyperpigmentering er en tilstand, hvor huden efter en skade, betændelse eller operation danner ekstra meget melanin og bliver mørkere end den omgivende hud.

Hypopigmentering er en tilstand, hvor et hudområde eller arvæv mangler sit normale pigment og fremstår lysere eller helt hvidt i forhold til den omgivende hud.

Kløe i ar er en almindelig reaktion i huden under opheling, som ved visse hævede ar kan blive langvarig eller tiltagende.

En kontraktur er en ar-komplikation, hvor helende væv trækker sig kraftigt sammen og gør huden stram, uelastisk og svær at bevæge.

Rødme i ar skyldes øget blodgennemstrømning og nydannede kar i den tidlige sårheling. Hos de fleste blegner den røde farve i løbet af et til to år, men i visse ar forbliver huden rød.

Sammenvoksninger, også kaldet adhæsioner, er bånd af arvæv, der dannes mellem organer eller mellem organer og bugvæggen. De opstår hyppigst efter kirurgiske indgreb i bughulen og bækkenet.

Sårruptur betyder, at et sammensyet eller lukket sår brister og åbner sig i sårrandene, før vævet er helet stabilt sammen.

Smerter i ar er fysisk ubehag, ømhed eller stikkende fornemmelser i og omkring arvæv efter en skade, forbrænding eller operation.