At have ar efter selvskade kan for nogle føles ensomt i hverdagen. Mange oplever at stå alene med overvejelser om tøjvalg i sommervarmen, blikke i svømmehallen eller spørgsmål fra omgivelserne. Spørger man, hvor mange der bærer disse spor på kroppen, findes der dog ikke ét enkelt facit. Ingen officielle sundhedsregistre tæller det samlede antal personer med blivende ar efter selvskade.
Ser man på ar generelt, er mærker på huden meget almindelige. En international epidemiologisk undersøgelse publiceret i JEADV i 2022 med 11.100 voksne deltagere viste, at 48,5 procent rapporterede at have mindst ét ar på kroppen. Undersøgelsen adskilte dog ikke arrene efter deres specifikke årsag, og den opgør derfor ikke ar efter selvskadende handlinger særskilt.
Hvad viser de danske undersøgelser om selvskade?
Selvom der mangler opgørelser over selve arrene, findes der dokumentation for, hvor mange der har udøvet selvskade. Ifølge organisationen Somenta viser undersøgelser, at den gennemsnitlige alder for selvskadedebut ligger mellem 12 og 16 år.
Organisationen Somenta fremhæver en undersøgelse fra 2021, hvor mere end hver femte elev i 9. klasse svarede, at de på et tidspunkt havde skadet sig selv med vilje. Blandt pigerne drejede det sig om mere end hver fjerde (28 procent), mens det gjaldt hver syvende dreng (14 procent). Undersøgelsen viste også, at mere end hver tredje af dem, der havde skadet sig selv, havde gjort det mere end seks gange i løbet af det seneste år. Blandt gymnasieelever viste tal fra 2019 ifølge Somenta, at 21,5 procent havde prøvet at skade sig selv med vilje.
Hvorfor kan handlinger ikke direkte oversættes til ar?
Tallene fra spørgeskemaerne viser, at erfaringen med selvskadende handlinger deles af mange unge. Alligevel kan tallene ikke sættes lig med antallet af personer, der lever med synlige ar som voksne. Ifølge Somenta er hensigten med moderat selvskade typisk at lindre svære følelser, og handlingerne kan have mange forskellige former. Nogle metoder medfører overfladiske skader, som heler op uden varigt arvæv, mens andre handlinger efterlader permanente mærker.
Samtidig er selvskade ofte forbundet med skyld og hemmeligholdelse, hvilket betyder, at mange aldrig opsøger læge eller registreres i sundhedsvæsenet. De eksisterende undersøgelser måler typisk adfærd i ungdomsårene, men følger ikke op på, hvor mange der mange år senere bærer helede ar med sig.
Rådgivning og støtte
Hvis du bærer på ar, eller hvis du oplever svære tanker og trang til at skade dig selv, er der hjælp at hente. Egen læge kan henvise til støtte og vurdere både fysiske og psykiske behov. Du kan desuden læse mere om, hvad en faglig vurdering kan afklare. Der findes også gratis og anonyme rådgivningstilbud i Danmark hos organisationer som Somenta (tidligere Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade), Livslinien, Psykiatrifonden og BørneTelefonen.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- Somenta (tidligere Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade)
Viden om selvskade (åbner i en ny fane) ↗2024-01-10



