Hvad er det?

Arvæv er kroppens biologiske erstatningsvæv for normal hud efter en dybere skade. Ifølge American Academy of Dermatology opstår et ar, når en skade trænger gennem overhuden og ned i læderhuden (dermis). For at lukke såret danner cellerne hurtigt store mængder af proteinet kollagen. Fordi kroppen producerer dette kollagen i højt tempo, bliver vævet tykkere og mindre smidigt end almindelig hud.

Det britiske sundhedsvæsen, NHS, beskriver et ar som det varige mærke på huden, der opstår, når et sår eller en skade er helet. Arvæv kan have mange forskellige farver. Det kan være lyserødt, rødt, lilla, hvidt, brunt eller have samme farve som huden omkring. I visse tilfælde bliver arret mørkere end den omgivende hud (hyperpigmentering) eller mister sin farve helt (hypopigmentering).

Arvæv er meget udbredt. American Academy of Dermatology anfører, at næsten alle mennesker får mindst ét ar i løbet af livet. En undersøgelse refereret i faglitteraturen angiver, at 48,5 % af alle voksne har mindst ét ar på kroppen.

Hvordan opstår det?

Arvæv dannes gennem sårhelingens faser. Når en skade beskadiger læderhuden, sætter kroppen straks gang i en række processer for at standse blødning og gendanne hudbarrieren.

American Academy of Dermatology forklarer, at celler i læderhuden danner kollagen til at reparere såret. Denne hurtige reparation medfører, at fibrene lægger sig i en tættere struktur end i uskadet hud, hvilket giver et stivere væv.

Arvæv kan opstå efter mange typer hændelser, herunder snitsår, forbrændinger, hudafskrabninger og kirurgiske indgreb som operations-ar eller kejsersnits-ar. American Academy of Dermatology nævner desuden, at hudsygdomme og infektioner kan give arvæv; det gælder blandt andet skoldkopper, svær akne (akne-ar), epidermolysis bullosa og hidradenitis suppurativa, der alle kan give dybe læsioner i læderhuden.

Hvem får det?

Alle mennesker danner arvæv, hvis en skade går tilstrækkeligt dybt. Men hvordan arret udvikler sig, og hvor fremtrædende det bliver, varierer.

Genetiske forhold spiller en væsentlig rolle. American Academy of Dermatology påpeger, at tendensen til at danne hævede ar i form af keloider kan være arvelig. Hvis keloider findes i familien, er der øget risiko for, at de opstår efter almindelige hudskader, piercinger eller tatoveringer.

Arrets placering på kroppen har også betydning. American Society of Plastic Surgeons anfører, at bestemte hævede ar hyppigere opstår på områder med lidt underhudsfedt og høj mekanisk spænding i huden, herunder på brystkassen, skuldrene, halsen, i ansigtet og på øreflipperne. Derudover kan dybe forbrændinger og stort vævstab føre til udtalte forandringer.

Kendetegn og typer

Arvæv kan antage forskellige former afhængigt af skadens omfang og ophelingen. NHS opdeler ar i følgende typer:

Fine linjear: Den mest almindelige type efter ukomplicerede snit eller kirurgi. Arret kan i begyndelsen være let hævet, men flader typisk ud og blegner over tid uden behandling.

Atrofiske ar: Nedsænkede mærker i huden. NHS beskriver dem som små, dybe huller eller let indsunkne fordybninger, der ofte opstår efter akne eller skoldkopper. Læs mere i opslaget om atrofisk ar.

Hypertrofiske ar: Hævet og fast arvæv, der holder sig inden for det oprindelige sårs grænser, som beskrevet af NHS og DermNet. Et hypertrofisk ar kan føles ubehageligt og gøre bevægelse svær, men det flader typisk af og blegner gradvist over tid.

Keloider: En form for overdreven ardannelse. Ifølge NHS og DermNet er et keloid hævet, hårdt og glat og vokser ud over det oprindelige sårs kanter. Keloider flader sjældent ud uden behandling.

Kontrakturar: Arvæv, der trækker sig sammen og strammer. NHS forklarer, at et kontrakturar typisk ses efter forbrændinger (ar efter forbrænding), og at området kan være smertefuldt eller vanskeligt at bevæge.

Strækmærker: American Academy of Dermatology oplyser, at strækmærker biologisk set er permanente ar i huden, som dog ofte blegner med tiden.

Sådan udvikler det sig over tid

Når et sår er lukket, fortsætter vævet med at arbejde under hudens overflade (modning af ar).

Patienthåndbogen på Sundhed.dk beskriver, at et ar først opnår sin fulde mekaniske styrke efter flere måneder.

Hull University Teaching Hospitals NHS Trust oplyser, at det kan tage op til 12 til 18 måneder efter en operation eller skade, før et ar har sat sig helt. NHS angiver ligeledes, at de fleste ar blegner over tid, men bemærker, at denne proces kan tage to år eller mere.

Sådan skelnes det fra andre ar

Arvæv er fællesbetegnelsen for det bindevæv, kroppen producerer under heling. Forskellen mellem de enkelte artyper beror på, hvordan og hvor meget væv der dannes.

Normale ar forbliver flade, smalle linjer. Hvis der dannes for meget arvæv, skelnes der mellem hypertrofiske ar og keloider. Ifølge DermNet er et hypertrofisk ar begrænset til det område, hvor huden blev skadet, mens et keloid vokser ud i det omgivende, raske væv.

I modsætning til de hævede ar skyldes et atrofisk ar et tab af væv under ophelingen. En kontraktur adskiller sig ved, at arvævet skrumper og forkortes, så huden strammes mekanisk over leddene.

Mulige komplikationer

Arvæv kan medføre både fysiske og funktionelle gener. NHS nævner, at ar kan være kløende, smertefulde eller ubehagelige. Læs mere i opslagene om kløe i ar og smerter i ar.

Hvis arvævet strammer over et led, kan det hæmme bevægelsen. American Society of Plastic Surgeons og NHS beskriver, at kontrakturer kan begrænse mobiliteten i fingre, albuer, knæ eller hals, når huden og det underliggende væv trækker sig sammen under helingen.

Pigmentforandringer forekommer også. Arret kan fremstå mørkere (hyperpigmentering) eller lysere (hypopigmentering) end den omgivende hud.

Synlige ar kan desuden påvirke velbefindendet. En metaanalyse af 67 studier (Quong m.fl., 2026) fandt, at mere synlige, større og flere ar er forbundet med en dårligere kropsopfattelse. Forskerne understreger, at der er tale om en statistisk sammenhæng i undersøgelserne.

Behandlingsmuligheder

Hvilken behandling der er relevant, afhænger af arrets type, alder og placering. Sundhedsmyndigheder og faglige selskaber beskriver en række metoder. Effekten varierer fra person til person, og behandlingsvalg bør altid træffes i samråd med en læge eller anden fagperson.

Silikone og plastre: NHS anfører, at silikonebandager eller silikonegel kan anvendes til at forbedre arrets udseende. Ved kejsersnits-ar fandt et randomiseret forsøg af Atkinson m.fl. (2005), at mikroporøs papirtape i 12 uger reducerede udviklingen af hypertrofiske ar sammenlignet med kontrolgruppen.

Massage og fugtpleje: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til 10 minutter, men præciserer, at massagen først må påbegyndes, når såret er fuldstændigt helet.

Cremers indholdsstoffer: Forskning i populære tilsætningsstoffer har vist begrænset effekt. I et dobbeltblindet forsøg af Chung m.fl. (2006) forbedrede gel med løgekstrakt ikke nye operations-ar sammenlignet med en almindelig vaselinebaseret salve. For E-vitamin viste et blindet forsøg af Baumann & Spencer (1999), at lokal påsmøring ikke forbedrede arrene, og 33 % af deltagerne udviklede kontakteksem.

Solbeskyttelse: NHS anbefaler at holde ar tildækket i solen i mindst et år eller bruge solcreme med solbeskyttelsesfaktor (SPF) på 30 eller mere. Et dansk kontrolleret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., 2007) påviste, at UV-stråling efter en operation forværrer arrets udseende.

Steroid og frysning: NHS anfører, at steroidindsprøjtninger eller steroidcreme kan anvendes til at dæmpe hævelse i ar. NHS nævner desuden kryoterapi (frysning) som en mulighed.

Laserbehandling: NHS angiver laserterapi blandt behandlingsmulighederne. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) anbefaler laser som en primær behandling ved traumatiske ar og kontrakturer. Forskere fra Bispebjerg Hospital har undersøgt laserteknologi på forskellige stadier: Karmisholt m.fl. (2018) fandt en lille (af forfatterne betegnet som subtil) forbedring af operations-ar efter tre måneder ved tidlig brug af 1540 nm ikke-ablativ fraktioneret laser. Ved modne kejsersnits-ar fandt Karmisholt m.fl. (2017) fotovurderet forbedring efter ablativ fraktioneret CO₂-laser, men uden statistisk signifikant ændring i den samlede ar-score (POSAS). DermNet nævner pulseret farvestoflaser (pulsed dye laser) blandt mulighederne ved keloider og hævede ar.

Kirurgisk arkorrektion: American Society of Plastic Surgeons anfører, at kirurgisk revision kan gøre et ar mindre iøjnefaldende, men fastslår, at et ar ikke kan fjernes helt. DermNet beskriver kirurgisk udskæring til dybe akne-ar, men advarer om, at kirurgisk fjernelse af keloider kan resultere i et nyt keloid, der er større end det oprindelige.

Hudkamouflage: NHS beskriver, at særlige pigmenterede cremer og pudder (medicinsk hudkamouflage) kan tilpasses af uddannede fagfolk for at dække farveforskelle.

Laserbehandling af arvæv hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af udvalgte former for arvæv, herunder operations-ar, kejsersnits-ar, akne-ar og brandsårs-ar. Formålet med behandlingen er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige.

Behandlingen tilrettelægges efter en lægelig forundersøgelse.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

NHS opstiller klare retningslinjer for, hvornår en læge bør vurdere et ar:

Almindelig lægevurdering: Kontakt lægen, hvis arret er smertefuldt, giver vedvarende ubehag, begrænser bevægeligheden, eller hvis arret påvirker din trivsel. Lægen kan vurdere arret og eventuelt henvise til en specialist.

Akut vurdering: NHS anbefaler at søge akut lægehjælp, hvis et ar pludselig hæver op, er smertefuldt, føles varmt at røre ved, eller hvis der siver pus ud. Disse tegn kan tyde på en infektion, som kræver behandling.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. American Academy of Dermatology
    Scars: Who gets and causes (åbner i en ny fane) ↗
  2. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  3. American Society of Plastic Surgeons
    Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗
  4. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  5. American Academy of Dermatology
    Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗
  6. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  7. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  8. Plastic and Reconstructive Surgery
    Atkinson JA, McKenna KT, Barnett AG, McGrath DJ, Rudd M. A randomized, controlled trial to determine the efficacy of paper tape in preventing hypertrophic scar formation in surgical incisions that traverse Langer's skin tension lines (åbner i en ny fane) ↗2005-11-01
  9. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  10. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  11. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  12. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  13. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01
  14. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  15. DermNet NZ
    Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26