Når sår er helet, efterlader de ofte permanente mærker i huden. For nogle giver arrene anledning til spørgsmål om, hvordan vævet udvikler sig, om fysiske gener kan lindres, eller om der findes behandlinger, der kan gøre arrene mindre fremtrædende. For andre er arrene en neutral del af kroppen, som de ikke ønsker at ændre på.

Hvis du overvejer at få undersøgt dine ar, kan en samtale hos en læge eller hudlæge give et sagligt overblik. Formålet med en faglig vurdering er ikke at presse en bestemt handling igennem. Formålet er at undersøge arvæv, tale om dine konkrete gener og give et nøgternt billede af, hvad der er biologisk muligt. Her er det afgørende at holde undersøgelsen af huden adskilt fra eventuel psykisk støtte.

Adskillelse mellem huden og den mentale trivsel

Når man henvender sig i sundhedsvæsenet med ar efter selvskade, skal mødet være fagligt og nøgternt. De britiske kliniske retningslinjer fra National Institute for Health and Care Excellence (NICE) fastslår, at sundhedspersonale skal møde mennesker med en neutral og respektfuld tilgang. Retningslinjerne understreger, at en fysisk undersøgelse af følger på kroppen skal udføres uden forudindfattede antagelser om personens aktuelle mentale tilstand eller hensigter.

Helede ar fortæller ikke i sig selv, hvordan du trives i dag. En vurdering af huden handler udelukkende om de fysiske forandringer i vævet. Hvis du har brug for psykologisk støtte, er det et andet behov, der kræver en anden type samtale. Behandling af huden kan ændre på arvævets struktur eller farve, men den fjerner ikke årsagerne til tidligere mistrivsel.

Trin 1: Vurdering af arrenes type og modning

Lægen ser først på arrenes type og alder. Ifølge American Academy of Dermatology (AAD) er det afgørende, at en hudlæge undersøger arrene grundigt, da forskellige typer ar kræver forskellig tilgang. Lægen undersøger, om der er tale om flade linjer, indsunkne områder, eller om der er tale om et hypertrofisk ar, som er hævet og fast. Det britiske sundhedsvæsen, NHS, beskriver, at et hypertrofisk ar holder sig inden for det oprindelige sårområde, mens et keloid kan brede sig ud over sårets oprindelige kanter.

Tiden spiller en stor rolle for arrets udtryk. Sundhed.dk oplyser, at et ar først opnår sin fulde styrke efter flere måneder. Ifølge NHS kan de fleste ar blegne med tiden, men det kan tage 2 år eller mere for vævet at falde til ro. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust anfører ligeledes, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder for et ar at sætte sig helt. Hvis arrene er nye, vil lægen ofte råde til at afvente den naturlige modning af ar.

Trin 2: Afklaring af fysiske gener

En vurdering afdækker også, om arrene giver fysiske gener. Arvæv indeholder andre typer kollagen end ubeskadiget hud, og det kan påvirke elasticiteten. Ifølge NHS kan ar medføre symptomer som kløe, ømhed eller føles stramme over et led.

Lægen vil typisk mærke på vævet og stille konkrete spørgsmål:

  • Oplever du kløe i ar eller stikken i området?
  • Føles huden stram, når du strækker en arm eller et ben?
  • Er der områder, der føles ømme ved let berøring eller tryk fra tøj?
  • Begrænser vævet din bevægelighed omkring et led?

Trin 3: Hvad kan du gøre, og hvad kan behandles?

Under samtalen gennemgås mulige tiltag fra egenpleje til kliniske indgreb. NHS understreger, at man ikke kan fjerne et ar fuldstændigt, men at visse tiltag kan forbedre, hvordan det ser ud og føles.

I forhold til egen pleje anbefaler NHS at massere et helt helet ar med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til 10 minutter. NHS anbefaler også at beskytte arret mod sol i mindst 1 år med tøj eller solcreme med en solbeskyttelsesfaktor (SPF) på mindst 30. Et dansk randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., 2007) fandt, at UV-lys på ar kan gøre dem mere synlige. NHS nævner desuden, at silikoneplastre eller silikonegel fra apoteket kan forbedre et ars udseende. AAD beskriver, at silikonegel og gelplader kan mindske hårdhed, rødme og hævelse i hævede ar, men anfører, at de skal anvendes dagligt i månedsvis, og at nogle kan få udslæt.

Ved hævede eller generende ar kan lægen drøfte kliniske muligheder. Ifølge AAD og NHS omfatter disse blandt andet indsprøjtninger med binyrebarkhormon i hævet væv, kamuflageteknik med specialcreme eller laserbehandling. AAD forklarer, at laser kan mindske rødme, blødgøre væv og forbedre overfladen. Samtidig fremhæver AAD, at behandlingen skal tilpasses hudtype for at minimere risici for bivirkninger som pigmentændringer.

At lade være er også et gyldigt valg

En vigtig konklusion på en konsultation kan være at fravælge behandling. Alle medicinske indgreb indebærer risici for bivirkninger, tidsforbrug og udgifter, og intet kan give huden dens oprindelige struktur tilbage. Som AAD gør opmærksom på, kan procedurer som indsprøjtninger eller laser medføre risici for tyndere hud, pigmenttab eller manglende effekt.

Et internationalt epidemiologisk studie offentliggjort i Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology (Amici m.fl., 2022) med 11.100 deltagere viste, at 48,5 % af voksne har mindst ét ar på kroppen. Ar er en udbredt kropslig erfaring. At lade arrene være i fred, mens vævet stabiliserer sig af sig selv, er en fuldstændig legitim beslutning.

Hvornår skal du søge læge?

Du kan kontakte din egen læge, hvis arrene giver fysisk ubehag, eller hvis du ønsker en henvisning til en speciallæge i hudsygdomme. Ifølge NHS bør du søge læge, hvis et ar er smertefuldt, eller hvis det generer dig i din hverdag.

NHS råder til akut lægekontakt, hvis et ar hæver op, føles varmt, gør mere ondt, eller hvis der siver pus ud. AAD påpeger desuden, at man bør få undersøgt huden, hvis der opstår uventede forandringer, da visse former for hudkræft i sjældne tilfælde kan minde om et ar.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. National Institute for Health and Care Excellence (NICE)
    Self-harm: assessment, management and preventing recurrence (NICE guideline NG225) (åbner i en ny fane) ↗2022-09-07
  2. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  3. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗