At leve tæt på en person med ar efter selvskade kan vække mange spørgsmål. Mange pårørende er i tvivl om, hvad de må sige, hvordan de spørger ind uden at overskride grænser, og hvornår der er reel grund til bekymring.

Det vigtigste udgangspunkt er at huske, at et helet ar er en fysisk forandring i huden efter en tidligere skade. Arret fortæller i sig selv intet om, hvordan personen har det netop nu. For at kunne støtte bedst muligt må man derfor skelne tydeligt mellem personens forhistorie og vedkommendes aktuelle velbefindende.

Arret viser fortid – ikke nødvendigvis en krise i dag

Når man ser ar på en anden persons krop, kan man let komme til at drage hurtige slutninger om vedkommendes mentale tilstand. Men ar på huden stammer ofte fra begivenheder, der ligger mange måneder eller år tilbage i tiden.

Ifølge det britiske psykiatriske selskab Royal College of Psychiatrists er selvskade ofte et forsøg på at håndtere overvældende følelsesmæssigt pres i en afgrænset periode af livet. Selskabet påpeger desuden, at selvskadende handlinger sjældent er udtryk for et ønske om at tage sit eget liv, selvom det vidner om svære oplevelser.

Når såret er lukket, og huden er helet, kan personen stå et helt andet sted i livet. Et helet ar er derfor ikke ensbetydende med, at personen aktuelt mistrives eller skader sig selv nu.

Forskningen viser samtidig, at det er personens egen indre oplevelse, der afgør, hvor meget arrene fylder i hverdagen. I et klinisk studie fra en specialiseret arklinik offentliggjort af Brown og kolleger i Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery i 2010 forklarede personens egen vurdering af arrets sværhedsgrad den følelsesmæssige belastning bedre end lægens objektive vurdering. Studiet viste også, at selv ar, som andre aldrig ser, kan fylde betydeligt. Som pårørende kan man altså ikke vurdere ud fra arrenes placering, størrelse eller antal, hvad de betyder for vedkommende.

Samtalen: Lyt åbent og undgå forhør

Hvis du ønsker at tale om arrene eller din bekymring, er tilgangen afgørende. Mange pårørende frygter at sige noget forkert, mens andre af ren omsorg stiller mange direkte spørgsmål på én gang. Det kan opleves som et forhør og skabe unødig afstand.

Kliniske retningslinjer fra britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) fastslår, at personer med en forhistorie med selvskade altid skal mødes med respekt og empati uden fordømmelse. NICE understreger, at enhver samtale og støtte skal tage direkte udgangspunkt i personens egne individuelle behov, præferencer og værdier frem for omgivelsernes antagelser.

Royal College of Psychiatrists råder til, at man tager samtalen i et roligt tempo. Vælger personen at åbne op, handler det om at lytte uden at dømme, uden at afbryde og uden straks at ville løse problemerne. Det er ofte en stor lettelse blot at opleve, at du lytter roligt og er nærværende.

Hverdagen, tøjvalg og kropslige grænser

For mange mennesker med synlige ar kan almindelige hverdagssituationer kræve mange overvejelser. I en international undersøgelse med over 11.000 voksne offentliggjort af Amici og kolleger i Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology i 2023 rapporterede personer, der var generet af deres ars synlighed, omtrent dobbelt så ofte, at arrene påvirkede tøjvalg, fritid, bevægelse og intimitet.

Nogle vælger bevidst at dække deres krop for at undgå blikke eller spørgsmål. Andre foretrækker at lade arrene være synlige. I artiklen om hvem der bestemmer, om et ar skal skjules belyses netop de overvejelser, der kan opstå omkring synlighed i hverdagen.

Som pårørende støtter du bedst ved at respektere personens egne grænser. Pres ikke vedkommende til at vise sine ar frem, og opfordr heller ikke til, at arrene skal skjules. Spørg i stedet stilfærdigt, hvad personen har det bedst med i den konkrete situation.

Tegn på aktuel mistrivsel: Hvornår skal du reagere?

Selvom gamle ar ikke vidner om en igangværende krise, kan der opstå situationer, hvor du bliver reelt bekymret for aktuel mistrivsel. I de tilfælde er det vigtigt at holde øje med generel adfærd og velbefindende frem for udelukkende at kigge på huden.

Ifølge Royal College of Psychiatrists er der særlig grund til opmærksomhed, hvis en person skader sig selv regelmæssigt, bruger farlige metoder eller samtidig kæmper med eksisterende psykiske helbredsproblemer som udtalt tristhed eller håbløshed.

Har du en begrundet bekymring, anbefaler retningslinjerne, at du deler den på en rolig måde og opfordrer vedkommende til at søge professionel rådgivning eller lægehjælp. Du kan tilbyde praktisk støtte som at hjælpe med at bestille en tid, hvis personen ønsker det.

Hold hudens forandringer adskilt fra psykisk støtte

Nogle pårørende får lyst til at foreslå behandlinger eller cremer i et ønske om at hjælpe personen videre. Det er dog afgørende at holde fysisk pleje af huden helt adskilt fra psykisk trivsel.

Et ar er kroppens biologiske resultat af sårheling. Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en skade har sat sig helt. Det britiske sundhedsvæsen, NHS, beskriver desuden, at de fleste ar blegner med tiden, men at denne modning af ar ofte tager to år eller mere.

Behandling af huden kan eventuelt ændre på arrets synlighed eller smidighed over tid, hvis personen selv ønsker det, men fysisk behandling løser ikke de underliggende årsager til selvskade. Et ønske om at undersøge muligheder for huden skal altid udspringe af personens eget behov – aldrig som et krav eller en forventning fra omgivelserne.

Pas på dine egne kræfter som pårørende

At stå tæt på et menneske, der har det svært, kan vække magtesløshed. Royal College of Psychiatrists understreger, at det kan være følelsesmæssigt belastende at være pårørende til en person, der selvskader, og at man også selv kan have brug for støtte og vejledning.

Du behøver ikke have alle svar eller bære ansvaret alene. Hvis bekymringen fylder for meget, kan du tale med din egen læge eller søge rådgivning. Når du passer på dine egne grænser, står du mere stabilt som en tryg støtte for den, du holder af.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. Royal College of Psychiatrists
    Self-harm (åbner i en ny fane) ↗2020-10-01
  2. National Institute for Health and Care Excellence (NICE)
    Self-harm: assessment, management and preventing recurrence (NICE guideline NG225) (åbner i en ny fane) ↗2022-09-07