Når en tatovering fjernes, arbejder huden på at skille sig af med blækket. Bagefter oplever mange, at området ser anderledes ud end huden omkring. Forandringen kan vise sig som en ændret farvetone eller som en ændring i selve hudens struktur. Denne artikel hjælper dig med at skelne mellem pigmentforandringer og egentligt arvæv, trin for trin.

Hvad sker der med pigmentet i huden?

En farveforskel skyldes ofte kroppens egne pigmentceller. Ifølge faglitteraturen i Applied Sciences (2025) nedbryder ultrakorte laserimpulser både blækpartikler og melanosomer (hudens pigmentpakker), så kroppens celler kan fjerne dem. I den proces kan huden midlertidigt producere enten for lidt eller for meget farvestof. Det kan give lysere pletter (hypopigmentering) eller mørkere områder (hyperpigmentering). Hvis hudens overflade føles helt glat og plan som normal hud, er der tale om en ren pigmentforandring.

Hvordan kender du et egentligt ar?

Et ar adskiller sig fra en pigmentforandring ved, at selve vævets opbygning og tekstur har ændret sig. Huden kan føles hævet og fast, eller den kan have små fordybninger. Ifølge [NHS](https://www.nhs.uk/conditions/scars/) blegner de fleste ar med tiden, men det kan tage 2 år eller mere. [Hull University Teaching Hospitals NHS Trust](https://www.hey.nhs.uk/patient-leaflet/scar-information/) beskriver ligeledes, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar har sat sig helt.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Hvis der opstår et blivende ar eller vedvarende pigmenttab efter tatoveringsfjernelse, findes der flere faglige tilgange med forskellige formål og begrænsninger:

  • Kirurgisk arkorrektion: Ifølge American Society of Plastic Surgeons kan kirurgisk revision gøre et ar mindre iøjnefaldende, men arret kan aldrig fjernes helt.
  • Laserbehandling af arvæv: Et internationalt ekspertpanel under ledelse af Seago (2020) fremhæver laser som en førstevalgsbehandling til ar efter traumer. I et split-scar-forsøg af Disphanurat (2023) vurderede 84 % af patienterne en forbedring på mindst 50 % ved brug af fraktioneret 1064 nm picosekundlaser mod nedsunkne ar.
  • Lysbehandling mod hvide områder: Alexiades-Armenakas (2004) påviste, at en 308 nm excimer-laser kan stimulere farvedannelse i hvide ar, men effekten kræver løbende vedligeholdelse for at holde.

Læs også om emnet i artiklen om kan fjernelse af en tatovering give ar.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

Kildelisten er ikke tilgængelig lige nu.