Hvad er det?
Hyperpigmentering i forbindelse med ardannelse er en reaktion, hvor huden i et ophelet område bliver mørkere end den omgivende hud. Den medicinske betegnelse er postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH).
Ifølge det dermatologiske opslagsværk DermNet opstår denne overpigmentering som en direkte følge af vævsskade eller betændelse. Skaden kan udløses af snitsår, brandsår, kirurgi eller hudsygdomme som akne og eksem.
Når huden heler, arbejder cellerne på at lukke såret. I den proces kan pigmentcellerne (melanocytterne) blive overstimulerede. Det fører til en øget mængde melanin, der aflejres i hudlagene.
Mærkerne er helt flade og følger formen på den oprindelige skade. Selve pigmentet ændrer ikke på hudens struktur eller smidighed, medmindre der samtidig findes underliggende arvæv. Huden føles som normal hud at røre ved.
NHS beskriver, at ar kan antage mange farver, herunder lyserød, rød, lilla, brun eller mørkere end huden omkring. Ifølge DermNet er overskydende pigmentering en almindelig og godartet reaktion, som oftest aftager gradvist af sig selv.
Hvordan opstår det?
Hyperpigmentering udvikler sig gennem fysiologiske trin, der er tæt koblet til sårhelingens faser.
Ifølge DermNet starter forløbet med en skade eller betændelse i overhuden (epidermis) eller læderhuden (dermis). Kroppen frigiver inflammatoriske stoffer for at bekæmpe infektion og lukke såret.
Disse stoffer stimulerer de lokale melanocytter til at øge produktionen af melanin. Pigmentet overføres derefter til de omgivende hudceller i overhuden, hvilket kaldes epidermal melanose.
Hvis skaden når ned gennem basalmembranen mellem overhud og læderhud, sker der en yderligere proces. DermNet beskriver, at melanin kan lække ned i læderhuden, hvor det optages af hvide blodlegemer (makrofager). Dette kaldes dermal melanose eller pigmentinkontinens. Pigment i læderhuden nedbrydes væsentligt langsommere.
Sollys påvirker pigmenteringen direkte. Et randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., offentliggjort i Acta Dermato-Venereologica) påviste, at udsættelse for ultraviolette stråler (UV-lys) efter en operation forværrer arrets synlige fremtræden. UV-lys stimulerer melanocytterne til fornyet pigmentdannelse, hvilket gør mærkerne mørkere og forsinker afblegningen.
Hvem får det?
Alle kan udvikle hyperpigmentering efter en skade, men risikoen varierer.
Ifølge DermNet ses postinflammatorisk hyperpigmentering hyppigere hos personer med mørkere hudtyper (højere Fitzpatrick-typer). Hos personer med mere naturligt melanin i huden reagerer pigmentcellerne kraftigere på betændelse. Det betyder, at misfarvningen ofte bliver mørkere og varer i længere tid end hos personer med lys hud.
Skadens karakter har også betydning. Dybe infektioner eller svær betændelse øger risikoen for kraftig pigmentering. Mekanisk påvirkning, friktion eller kradsen i et helende sår kan forlænge betændelsesfasen og dermed øge melaninproduktionen.
Dertil kommer medicinske faktorer. DermNet anfører, at visse lægemidler kan gøre huden mere tilbøjelig til at danne mørk pigmentering. Det omfatter blandt andet malariamedicin, tetracyklin og visse former for kemoterapi.
Kendetegn og typer
Det primære kendetegn er en flad, mørk plet, som befinder sig præcis dér, hvor huden tidligere har været skadet. Nuancen afhænger af personens hudfarve og af, hvor dybt pigmentet sidder.
DermNet skelner mellem to hovedtyper af postinflammatorisk pigmentering:
- Epidermal hyperpigmentering: Pigmentet sidder i overhuden. Mærkerne fremstår typisk lysebrune, mørkebrune eller solbrune. Denne type nedbrydes som regel hurtigere af kroppen.
- Dermal hyperpigmentering: Melaninet er trængt ned i læderhuden og optaget i makrofager. Mærkerne får ofte en grålig, blågrå eller skifergrå tone. Da pigmentet ligger dybere, tager det væsentligt længere tid at blegne.
I mange tilfælde optræder en blanding af begge typer samtidigt.
Sådan udvikler det sig over tid
Forløbet for hyperpigmentering strækker sig typisk over måneder eller år.
Ifølge DermNet er tilstanden i udgangspunktet midlertidig. Når betændelsen er ophørt, stopper overproduktionen af melanin, og kroppen begynder langsomt at udskille og nedbryde farvestoffet.
NHS bemærker generelt om ar, at de fleste vil blegne over tid, men at det kan tage 2 år eller mere. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust angiver i deres patientvejledning, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter operation eller skade har sat sig helt.
Overfladisk epidermal pigmentering aftager ofte i takt med overhudens naturlige cellefornyelse. Dermal pigmentering i læderhuden omsættes derimod meget langsomt og kan forblive synlig i flere år, især hvis området udsættes for sol.
Sådan skelnes det fra andre ar
Hyperpigmentering kan let forveksles med andre forandringer i ophelet hud:
- Rødme i ar (post-akne erytem / PAE): Hvor hyperpigmentering skyldes brunt melanin, skyldes rødme udvidede blodkar. DermNet anfører, at erytem oftest ses ved lys hud og hænger sammen med karsystemet, ikke melanin.
- Hypopigmentering: Dette er det modsatte fænomen, hvor pigmentcellerne er gået tabt, så huden bliver hvid eller lys. DermNet angiver, at sværere skader oftere resulterer i hypopigmentering, som ofte er varig.
- Hypertrofisk ar og keloid: Disse tilstande skyldes overskud af kollagen og danner hævede, faste arvulster. NHS beskriver, at hypertrofiske ar holder sig inden for det oprindelige sår, mens keloider vokser ud over sårets grænser. Hyperpigmentering er derimod helt flad.
- Atrofisk ar: Disse ar danner fordybninger i huden efter eksempelvis akne eller skoldkopper, som beskrevet af NHS. Hyperpigmentering kan sidde i et atrofisk ar, men er en farveændring og ikke et vævstab.
Mulige komplikationer
Postinflammatorisk hyperpigmentering er en ufarlig tilstand, som ikke skader helbredet eller medfører fysisk funktionsnedsættelse.
Der er dog væsentlige forhold at være opmærksom på:
- Soludløst forværring: Ubeskyttet soleksponering aktiverer melanocytterne på ny og kan gøre mærkerne mørkere og mere vedvarende.
- Trivsel og kosmetisk belastning: Tydelige mørke mærker på synlige steder kan fylde meget i hverdagen. NHS anfører, at ar og hudmærker kan påvirke den mentale trivsel, og at egen læge kan henvise til støtte eller rådgivning.
- Bivirkninger ved aggressiv behandling: Forsøg på hurtig blegning kan give bagslag. DermNet advarer om, at for kraftige indgreb som peelinger eller uhensigtsmæssig laser kan beskadige overhuden, hvilket kan forværre pigmenteringen eller udløse varig hypopigmentering.
Behandlingsmuligheder
Tålmodighed og beskyttelse af huden er grundlaget for al håndtering af hyperpigmentering. Resultaterne varierer fra person til person, og behandlingsvalg bør træffes i samråd med en læge eller hudlæge.
Solbeskyttelse: NHS og DermNet peger begge på solbeskyttelse som det vigtigste element. NHS anbefaler at holde ar dækket med tøj eller plaster i mindst 1 år i solen og anvende solcreme med faktor 30 eller mere. DermNet anbefaler daglig anvendelse af bredspektret solcreme med faktor 50+ på udsat hud for at forhindre, at pigmentet mørkner.
Topikale midler og cremer: Til epidermal pigmentering nævner DermNet stoffer, der dæmper dannelsen af melanin eller fremmer cellefornyelsen. Det gælder blandt andet hydroquinon, azelainsyre, tretinoin, cysteamin, C-vitamin og milde steroidcremer. DermNet bemærker, at der ofte kræves kombinationer af midlerne for at opnå effekt, og at resultaterne varierer.
Kosmetisk kamuflage: NHS fremhæver brug af specialcremer og dækpudder (skin camouflage), der farvematches til huden for at dække mærkerne, mens huden gennemgår sin naturlige modning af ar.
Kemisk peeling og lysbehandlinger: DermNet anfører, at overfladiske kemiske peelinger (som glykolsyre), laser og intenst pulseret lys (IPL) kan overvejes ved epidermal pigmentering. DermNet understreger dog et væsentligt forbehold: Fysiske behandlinger kan forværre pigmenteringen, hvis de skader overhuden. Behandlingerne virker desuden ikke på dermal pigmentering i læderhuden.
Pleje og massage: NHS anbefaler massage af helede ar med en vandbaseret fugtighedscreme et par gange dagligt i op til 10 minutter for at støtte smidigheden. Hvad angår specifikke tilsætningsstoffer, viste et blindet forsøg af Baumann og Spencer i Dermatologic Surgery, at E-vitamincreme ikke forbedrede ar og i en tredjedel af tilfældene medførte kontakteksem. Ligeledes fandt Chung og kolleger i Dermatologic Surgery, at gel med løgekstrakt ikke gav bedre kosmetiske resultater end almindelig fed salve.
Hvornår skal man søge læge?
Hyperpigmentering er i udgangspunktet en godartet hudreaktion, men der findes situationer, hvor en lægefaglig vurdering anbefales.
Ifølge NHS bør man kontakte sin praktiserende læge, hvis et ar eller mærke er smertefuldt, eller hvis det generer i hverdagen. Lægen kan vurdere området og foreslå relevante behandlinger eller henvise til en specialist.
NHS anbefaler desuden hurtig lægehjælp, hvis der opstår akutte tegn omkring arret, som kan tyde på infektion: - Hvis arret hæver op eller er smertefuldt - Hvis arret føles varmt ved berøring - Hvis der siver pus eller materie ud af området
Hvis arret eller misfarvningen påvirker den mentale trivsel, anfører NHS endvidere, at lægen kan henvise til samtaleterapi.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- DermNet
Postinflammatory hyperpigmentation (åbner i en ny fane) ↗ - Acta Dermato-Venereologica
Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01 - NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - DermNet NZ
Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26 - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01 - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01








