Hvad er det?
Hypopigmentering er den faglige betegnelse for tab af pigment i overhuden. Normal hudfarve dannes af særlige celler kaldet melanocytter, som producerer farvestoffet melanin. Når huden udsættes for en skade, kan disse celler midlertidigt eller varigt miste evnen til at producere pigment.
Det blege område følger oftest formen på den oprindelige skade eller det arvæv, der er dannet. Det britiske sundhedsvæsen NHS beskriver, at ar kan have mange forskellige farver, herunder hvide, lyserøde, røde, lilla, brune eller mørkere end den omgivende hud. Et ar kan derved fremstå som en helt lys stribe eller plet.
Vævet i et hypopigmenteret område kan føles glat og normalt, hvis der blot er tale om et overfladisk pigmenttab, eller det kan have tekstur som et fast ar, hvor der også mangler normale strukturer som porer og hår.
Hvordan opstår det?
Mekanismen bag hypopigmentering hænger tæt sammen med processerne under sårhelingens faser. American Academy of Dermatology forklarer, at et ar opstår, når en skade går dybt nok til at beskadige det indre hudlag, læderhuden (dermis). Kroppen reagerer ved hurtigt at danne fibre af kollagen for at lukke og reparere såret.
I overhuden ligger melanocytterne fordelt langs den dybeste cellelinje. Ved overfladiske skader eller lettere betændelse overlever cellerne ofte, men deres produktion af melanin kan gå i stå i en periode. Når såret er helet, kan nye melanocytter vandre ind fra sårets rande eller fra de dybereliggende hårsække, hvorefter hudens normale tone gradvist genskabes.
Hvis skaden derimod går dybt ned i læderhuden, som ved dybe snitsår eller ar efter forbrænding, kan melanocytterne og deres naturlige reservoirer i hårsækkene gå fuldstændigt tabt. Det nydannede bindevæv lukker såret, men uden fungerende pigmentceller forbliver området lyst eller hvidt.
Hvem får det?
Alle hudtyper kan udvikle lyse pletter eller hvide ar efter skader, men kontrasten har stor betydning for, hvor tydeligt fænomenet ses. På personer med mørkere hudtoner vil et pigmentfattigt område træde kraftigere frem på grund af den store farveforskel til den omgivende hud.
Dermatologiske behandlinger kan også udgøre en risiko for pigmenttab. Det faglige dermatologiske opslagsværk DermNet beskriver, at procedurer som kemiske peelinger (eksempelvis TCA) indebærer en risiko for lyse pletter (hypopigmentering), og at dette pigmenttab i visse tilfælde kan være varigt.
Derudover har dybden af selve vævsskaden stor betydning. Overfladiske hudafskrabninger heler ofte med bevaret pigmentering, mens dybere læsioner, hvor læderhuden og hårsækkene ødelægges, hyppigere efterlader permanente hvide ar.
Kendetegn og typer
Det primære kendetegn ved hypopigmentering er et afgrænset hudområde, der har en lysere tone end den omgivende, uskadede hud. Inden for dermatologien skelner man typisk mellem forskellige former:
Postinflammatorisk hypopigmentering: Områder med nedsat pigment efter en overfladisk betændelsestilstand, et udslæt eller et helet sår. Her er melanocytterne ofte blot midlertidigt inaktive, og pigmentet kan langsomt vende tilbage over måneder.
Cicatriciel hypopigmentering: Et decideret hvidt ar, hvor hudens normale opbygning er erstattet af fibrøst arvæv uden melanocytter. Denne type farveændring er typisk vedvarende.
Fuldstændig depigmentering: Områder, hvor der er et totalt fravær af melanin, hvilket viser sig som kridhvide pletter. Dette ses typisk efter dybe forbrændinger eller dybe kirurgiske snit, hvor hele overhuden og hårsækkene i sårområdet er gået tabt.
Sådan udvikler det sig over tid
Tidsforløbet for pigmentforandringer strækker sig ofte over lang tid. Ifølge NHS blegner de fleste ar med tiden, men denne proces kan tage 2 år eller mere. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver tilsvarende, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder efter en operation eller skade, før et ar har sat sig helt i vævet, hvilket kaldes modning af ar.
I den første tid efter en skade er helende væv ofte præget af øget karvækst og rødme. Først i takt med at blodkarrene trækker sig tilbage, bliver det tydeligt, om overhuden genvinder sin naturlige farve, eller om der resterer et hvidt mærke.
Hvis der er tale om postinflammatorisk pigmenttab med bevarede melanocytter, kan pigmentet gradvist sprede sig ind over det lyse område. Hvis pigmentcellerne er ødelagt, forbliver arret hvidt, som DermNet bemærker ved permanente pigmenttab efter dybere procedurer.
Sådan skelnes det fra andre ar
Hypopigmentering adskiller sig fra andre pigmentreaktioner og arvævstyper ved sit tab af farve:
Hyperpigmentering: Dette er den modsatte reaktion. DermNet angiver, at postinflammatorisk hyperpigmentering viser sig som midlertidige brune eller mørke mærker efter skade eller betændelse, og at det ses hyppigere hos personer med mørkere hudtoner.
Atrofisk ar: Disse ar kendetegnes ved et tab af underliggende væv, så der dannes små fordybninger i huden. NHS beskriver, at atrofiske ar kan ligne dybe porer eller indsunkne mærker og ofte opstår efter akne eller skoldkopper. Et atrofisk ar kan have normal farve, rødme eller være hypopigmenteret, men det defineres ved selve fordybningen.
Hypertrofisk ar og keloid: NHS anfører, at et hypertrofisk ar er hævet og fast, men holder sig inden for det oprindelige sår, mens et keloid vokser ud over sårets oprindelige grænser. Begge typer er ofte rødlige, lyserøde eller mørke i den aktive fase, men kan over tid blegne.
Mulige komplikationer
Når et område mangler melanin, mangler det også hudens naturlige beskyttelse mod ultraviolette stråler. Pigmentfattige områder og ar er derfor særligt udsatte for at blive solskoldede.
NHS anbefaler at holde ar tildækket i solen i mindst 1 år ved at bruge tøj eller forbinding, samt at anvende en solcreme med en solbeskyttelsesfaktor (SPF) på mindst 30.
Samtidig kan sollys gøre arret mere fremtrædende. Et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital af Due m.fl. (2007) viste, at ultraviolet bestråling efter en operation forværrer operationsars udseende og gør dem mere synlige. Derudover vil den normale hud omkring arret blive mørkere i solen, hvilket øger kontrasten til det hvide område.
Behandlingsmuligheder
Det er en velkendt udfordring at behandle hvide ar og pigmenttab, fordi der mangler pigmentdannende celler i selve vævet. Kilderne beskriver forskellige medicinske og praktiske tiltag:
Medicinsk UVB-lys (excimer-laser): Et klinisk forsøg af Alexiades-Armenakas m.fl. (Archives of Dermatology, 2004) undersøgte en 308 nm excimer-laser på hvide ar og hvide strækmærker. Forsøget viste, at denne form for doseret UVB-lys på klinik kunne stimulere pigmentdannelse og give farve tilbage, men forskerne påpegede, at effekten aftog over tid, og at vedligeholdelsesbehandling hver 1. til 4. måned var nødvendig for at bevare resultatet.
Medicinsk camouflage: NHS fremhæver særlige dækcremer og puddere (skin camouflage) som en skånsom løsning til at dække ar og udligne farveforskelle. En fagperson kan hjælpe med at blande produkter, der matcher den enkeltes naturlige hudtone.
Generel pleje af arvæv: NHS beskriver, at massage med en vandbaseret creme et par gange dagligt i op til 10 minutter kan støtte et ars opheling, forudsat at såret er helet helt op. NHS nævner desuden silikoneplastre eller silikonegel som en mulighed, der kan forbedre arrets generelle udseende.
NHS anfører, at en praktiserende læge kan vurdere arret og henvise til en specialist, som kan rådgive om relevante behandlinger ud fra arrets type og placering, da effekten altid varierer.
Hvornår skal man søge læge?
NHS råder til, at man kontakter sin praktiserende læge, hvis et ar er smertefuldt, eller hvis det generer i hverdagen. Lægen kan vurdere arrets udvikling og rådgive om eventuelle lindrende tiltag.
NHS angiver desuden, at man bør søge akut lægehjælp, hvis et ar eller sår viser tegn på infektion. Det gælder ifølge NHS, hvis området er hævet eller tiltagende smertefuldt, hvis huden føles varm at røre ved, eller hvis der siver pus ud fra såret.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology
Scars: Who gets and causes (åbner i en ny fane) ↗ - DermNet
TCA CROSS (åbner i en ny fane) ↗ - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - DermNet
Postinflammatory hyperpigmentation (åbner i en ny fane) ↗ - Acta Dermato-Venereologica
Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01 - Archives of Dermatology
Alexiades-Armenakas MR, Bernstein LJ, Friedman PM, Geronemus RG. The safety and efficacy of the 308-nm excimer laser for pigment correction of hypopigmented scars and striae alba (åbner i en ny fane) ↗2004-08-01







