Når et strækmærke opstår, ændrer det ofte udseende som månederne går. Farven fortæller først og fremmest, hvor i processen huden befinder sig. Ifølge American Academy of Dermatology er strækmærker en type ar, der opstår, hvis huden strækkes eller trækker sig sammen i et hurtigt tempo, så støttestrukturer som kollagen og elastin brydes.

De nye mærker: Røde, lilla eller mørke

I den tidlige fase kaldes mærkerne medicinsk for striae rubra. American Academy of Dermatology og britiske NHS oplyser, at nye mærker typisk fremstår lyserøde, røde, lilla eller mørkebrune afhængigt af din hudfarve. I denne periode kan huden ifølge American Academy of Dermatology også klø let eller være en anelse hævet. Den markante farve hænger sammen med, at der fortsat er aktivitet og øget blodgennemstrømning i de overfladiske blodkar, mens huden forsøger at reparere bindevævet.

De ældre mærker: Hvide, sølvfarvede og nedsunkne

Med tiden falder aktiviteten til ro, og mærkerne overgår til fasen striae alba. NHS beskriver, at strækmærker gradvist blegner og mister deres oprindelige farve. Huden mister samtidig en del af sit pigment, og blodkarrene trækker sig tilbage. American Academy of Dermatology forklarer, at modne strækmærker ofte føles som små fordybninger i huden – et atrofisk ar, hvor vævet under overfladen er tyndere og mindre spændstigt.

Hvad betyder stadiet for behandlingen?

Stadiet har betydning for, hvilke tiltag der ifølge forskningen har bedst sandsynlighed for at mindske synligheden. American Academy of Dermatology peger på, at behandlinger generelt er mest virksomme på tidlige mærker. Et mindre klinisk forsøg af Kang m.fl. (1996) fandt, at creme med A-vitaminderivatet tretinoin gjorde nye, røde mærker smallere og kortere over seks måneder. Både NHS og American Academy of Dermatology understreger dog, at retinoider frarådes under graviditet og amning, da stoffet kan skade fosteret.

Når mærkerne først er blevet hvide, virker overfladiske cremer sjældent. American Academy of Dermatology og NHS nævner her procedurer som laserbehandling og mikrodermabrasion. I et forsøg af Alexiades-Armenakas m.fl. (2004) kunne en særlig 308 nm excimer-laser give pigment tilbage til hvide strækmærker, men effekten aftog, hvis behandlingen ikke blev vedligeholdt. Begge sundhedsmyndigheder slår fast, at ingen behandlinger kan fjerne strækmærker helt.

Næste skridt

Hvis du overvejer at gøre noget ved dine strækmærker, anbefaler American Academy of Dermatology at tage en samtale med en hudlæge. Fagpersonen kan vurdere arrenes modenhed og hudens tilstand og give realistisk vejledning, så du undgår at bruge unødige ressourcer på produkter uden dokumenteret effekt.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. American Academy of Dermatology
    Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗
  2. National Health Service (NHS)
    Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗