Hvad er det?
Et atrofisk ar er en artype, hvor huden heler med et underskud af væv. I stedet for at danne en plan overflade eller en hævelse, trækker huden sig sammen og efterlader en fordybning.
Ifølge National Health Service (NHS) kan et atrofisk ar vise sig som et lille, dybt hul i huden, der minder om en udvidet pore, eller som en større, let nedsunket flade. På overfladen kan huden føles tyndere eller blødere, og den ujævne struktur kan give skyggevirkninger i ansigtet eller på kroppen.
Atrofiske ar er meget udbredte. Ifølge et systematisk review af Liu og kolleger fra 2023 udvikler cirka 47 % af personer med akne en form for akne-ar. DermNet anfører, at langt størstedelen af alle ar efter akne netop er atrofiske.
Hvordan opstår det?
Et atrofisk ar opstår, når en skade eller betændelse når ned i hudens dybere lag, dermis. Når huden udsættes for kraftig inflammation, sker der en nedbrydning af det lokale bindevæv.
DermNet beskriver, at de fleste atrofiske ar dannes som følge af en inflammatorisk reaktion, der fører til et nettotab af kollagenfibre i læderhuden. Når kroppen efterfølgende reparerer området gennem sårhelingens faser, producerer den ikke tilstrækkeligt nyt væv til at udfylde hulrummet. Huden heler derfor fast i et dybere niveau end den omkringliggende hud.
I nogle tilfælde dannes der også underliggende fibrose eller stramme bindevævsstrøg under overfladen, som forankrer overhuden til dybere lag og trækker bunden af arret yderligere nedad.
Hvem får det?
Alle kan i princippet udvikle atrofiske ar, men visse faktorer øger sandsynligheden betydeligt.
American Academy of Dermatology (AAD) fremhæver, at risikoen stiger markant, hvis man udvikler dyb og smertefuld akne. Derudover spiller genetik en rolle; har man nære biologiske slægtninge med tendens til ardannelse efter uren hud, har man selv højere risiko.
Mekanisk manipulation af såret er en anden væsentlig faktor. AAD og DermNet påpeger begge, at kradsen, trykken eller klemmen i aktive bumser forværrer betændelsen i huden og dermed øger risikoen for vævstab.
Dertil nævner DermNet rygning som en livsstilsfaktor, der ifølge forskningen kan øge risikoen for sværere ardannelse efter hudbetændelse.
Kendetegn og typer
Atrofiske ar er kendetegnet ved at være indsunkne. De kan have forskellige former, dybder og kanter. Inden for dermatologien inddeles de nedsunkne ar typisk i tre hovedtyper, som beskrevet af DermNet:
Ice pick-ar: Dette er den mest almindelige form og udgør 60–70 % af de atrofiske akne-ar. De er smalle, dybere end de er brede og har en skarp, V-formet profil, der strækker sig dybt ned i læderhuden eller underhuden. De kan minde om små stikmærker eller dybe porer.
Boxcar-ar: Disse ar er bredere, runde eller ovale fordybninger. De har lodrette, velafgrænsede kanter, som giver et kasseformet udtryk i tværsnit.
Rolling-ar: Disse er bredere fordybninger med bløde, skrå kanter. De giver huden et bølget udseende. DermNet bemærker, at rolling-ar ofte kan glattes midlertidigt ud, hvis man strækker let i den omgivende hud.
Ud over strukturen kan arrene have afvigende farve. I den tidlige fase ses ofte rødme i ar, mens der senere kan opstå lysere områder (hypopigmentering) eller mørkere pletter (hyperpigmentering).
Sådan udvikler det sig over tid
Et atrofisk ar gennemgår en langvarig proces, efter at den primære skade eller betændelse er helet op. Denne proces kaldes modning af ar.
Ifølge NHS blegner de fleste ar over tid, men det kan tage 2 år eller mere. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det generelt kan tage 12 til 18 måneder, før et ar efter en skade eller operation har sat sig helt. Sundhed.dk oplyser desuden, at selve arret først opnår sin fulde styrke efter flere måneder.
American Academy of Dermatology forklarer, at den misfarvning, der ofte følger med nye ar, gradvist kan aftage af sig selv. Selve fordybningen og tabet af væv ændrer sig derimod sjældent væsentligt uden behandling. Med alderen kan atrofiske ar endda fremstå mere tydelige, fordi hudens naturlige produktion af kollagen falder, og huden mister spændstighed.
Sådan skelnes det fra andre ar
Atrofiske ar adskiller sig markant fra andre typer arvæv ved at mangle fylde i stedet for at have for meget:
Hypertrofisk ar: Et hypertrofisk ar er hævet og fast. NHS anfører, at det holder sig inden for det oprindelige sårområde og ikke vokser ud over sårets grænser. Hvor et atrofisk ar skyldes for lidt kollagen, skyldes det hypertrofiske ar en overproduktion.
Keloid: Et keloid er et tykt, hårdt og ofte voksende ar. NHS og DermNet beskriver, at keloider breder sig ud over det oprindelige skadesområde og sjældent forsvinder af sig selv.
Kontrakturar: Denne type opstår typisk efter brandsår. Ifølge NHS føles et kontrakturar stramt, og vævet kan trække sig så kraftigt sammen, at det begrænser bevægeligheden i et led.
Strækmærker: Strækmærker skyldes hurtig udstrækning af huden. AAD fastslår, at strækmærker regnes som permanente ar i læderhuden, men de fremstår typisk som aflange bånd snarere end afgrænsede gruber efter betændelse.
Mulige komplikationer
Atrofiske ar giver sjældent alvorlige fysiske funktionsnedsættelser, men de kan medføre lokale gener og påvirke hverdagen.
NHS nævner, at ar generelt kan være forbundet med kløe, ubehag eller ømhed. Omkring arrene kan der opstå pigmentforandringer i form af hyperpigmentering eller hypopigmentering, som kan gøre hudtonen uensartet.
Arrenes placering og synlighed kan også have betydning for velbefindendet. Et klinisk studie af Choi og kolleger fra 2014 viste, at arrets placering og symptomer kan have større indflydelse på daglige aktiviteter som tøjvalg end arrets faktiske størrelse. En metaanalyse af 67 studier af Quong og kolleger fra 2026 fandt desuden, at mere synlige, større og flere ar generelt hænger sammen med en mere udfordret kropsopfattelse.
Behandlingsmuligheder
Behandling af atrofiske ar har til formål at løfte fordybningerne og gøre overfladen mere jævn. Effekten varierer fra person til person, og behandlingsvalget bør altid ske i samråd med en læge eller hudlæge.
Forebyggelse og lokalpleje: American Academy of Dermatology understreger, at tidlig medicinsk behandling af aktiv akne er den bedste måde at forebygge nye atrofiske ar på. Når arret er helet, anbefaler NHS at beskytte det mod sollys med tøj eller solcreme med mindst faktor 30 i minimum et år for at forebygge misfarvning. NHS nævner også blid massage med en vandbaseret fugtighedscreme efter fuld opheling.
Forbehold ved E-vitamin og ar-olier: Dokumentationen for særlige olier og E-vitamin er begrænset, og kilderne er forbeholdne. I et blindet forsøg af Baumann og Spencer (1999) havde E-vitamin på ar ingen gavnlig effekt eller forværrede udseendet i 90 % af tilfældene, og en tredjedel udviklede kontakteksem. Et andet blindet studie af Chung og kolleger (2006) viste, at løgekstrakt-gel ikke forbedrede nye operations-ar bedre end almindelig fed vaselinecreme.
Kemiske syrer og TCA CROSS: DermNet beskriver metoden TCA CROSS til dybe ice pick-ar. Behandlingen udføres på klinik, hvor en stærk koncentration af trikloreddikesyre (70–100 %) påføres præcist i bunden af arret for at fremkalde en lokal reaktion, der kan stimulere dannelsen af nyt væv.
Injektionsfillers: DermNet anfører, at fillers kan sprøjtes direkte ind under nedsunkne ar. Dette kan give midlertidig fylde og udligne niveauet i huden, men behandlingen skal typisk gentages, da fyldstoffet nedbrydes over tid.
Laserbehandling: NHS nævner laserbehandling som en mulighed ved generende ar. Et systematisk review har vist, at ablativ CO2-laser er mere effektiv på atrofiske ar end picosekundlaser, men teknologien indebærer en længere ophelingsperiode. Undersøgelser af fraktioneret 1064 nm picosekundlaser viser, at metoden også kan give forbedringer med kortere restitutionstid. I et split-face studie fra 2023 (PMC10687437) blev atrofiske akne-ar vurderet ca. 39 % forbedret med fraktioneret picosekundlaser sammenlignet med ca. 44 % for ablativ laser. I et randomiseret split-scar studie fra 2023 af Disphanurat og kolleger af atrofiske ar efter skader og operationer kunne en uafhængig hudlæge se forskel på den behandlede side hos 24 ud af 25 deltagere, og 84 % vurderede selv forbedringen til mindst 50 %.
Laserbehandling af atrofiske ar hos Past Tense
Past Tense behandler atrofiske ar, herunder akne-ar og ar efter skader eller operationer, med fraktioneret laserteknologi. Formålet med behandlingen er at stimulere hudens egen kollagendannelse, så arrene gradvist bliver blødere, smidigere, mindre synlige.
Ved akne-ar skelnes der fagligt mellem struktur og farve. Selve fordybningerne kræver vævsremodellering, mens rødme (post-akne erytem) skyldes overfladiske karforandringer. Behandlingen tilpasses altid det enkelte ar. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger.
Resultaterne er individuelle
Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis du har ar, der giver fysiske gener eller fylder meget i din hverdag, kan du kontakte din egen læge. Ifølge NHS kan lægen vurdere arret, rådgive om behandlinger eller henvise videre til en hudlæge eller plastikkirurg.
NHS råder til, at man søger hurtig lægehjælp, hvis et ar eller sårområde pludselig bliver hævet, varmt at røre ved, tiltagende smertefuldt, eller hvis der siver pus ud. Det kan være tegn på en betændelsestilstand, der kræver medicinsk behandling.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology (AAD)
Acne Scars: Who Gets and Causes (åbner i en ny fane) ↗2022-11-15 - DermNet NZ
Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26 - American Academy of Dermatology
Acne scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19 - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology
Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗ - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01 - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01 - DermNet
TCA CROSS (åbner i en ny fane) ↗







