Hvad er det?
Kollagen er et naturligt forekommende protein, som findes overalt i kroppen og udgør en væsentlig del af læderhuden (dermis). I ubeskadiget hud ligger kollagenfibrene i et fintmasket, flettet mønster, der lader huden give sig i flere retninger og bevare sin elasticitet.
Ifølge American Academy of Dermatology opstår et ar, når en skade trænger så dybt ned, at den rammer læderhuden. For at lukke såret og genetablere en barriere danner specialiserede bindevævsceller (fibroblaster) store mængder kollagen. Fordi kroppen producerer dette reparationskollagen hurtigt, lægger fibrene sig ikke i det vante fletmønster, men derimod i parallelle, tætte bundter.
Resultatet er et område med tykkere, fastere og mindre fleksibelt væv, som med det blotte øje ses og mærkes som et ar. Ifølge data gengivet i et review fra 2025 har omkring 48,5 % af voksne mindst ét ar på kroppen. Kollagen er således den primære substans bag arvæv, uanset arrets form.
Hvordan opstår det?
Kollagendannelsen under heling følger en biologisk række trin, der beskrives under sårhelingens faser.
Trin 1: Betændelsesfasen Lige efter skaden trækker blodkarrene sig sammen, og blodet danner en prop. Kroppen sender hvide blodlegemer til området for at bekæmpe bakterier og rense såret. Samtidig frigives kemiske signaler, som kalder reparationsceller til skaden.
Trin 2: Opbygningsfasen Når såret er rent, begynder fibroblasterne at formere sig og vandre ind i sårbunden. Ifølge American Academy of Dermatology danner cellerne hurtigt kollagen for at skabe et nyt stillads i såret. Dette foreløbige væv er rigt på blodkar og umodne kollagenfibre, der hurtigt lukker defekten, men mangler fuld trækstyrke.
Trin 3: Modningsfasen Når hudoverfladen er lukket, overgår såret til det, der kaldes modning af ar. Her udskiftes det tidlige kollagen gradvist med stærkere kollagenfibre. Enzymer i vævet nedbryder overskydende fibre, mens nye dannes, så strukturen langsomt omlejres. Sundhed.dk oplyser i Patienthåndbogen, at et ar først opnår sin fulde styrke efter flere måneder. Selv efter modning genvinder arvævet sjældent den oprindelige huds fulde elasticitet.
Hvem får det?
Næsten alle danner kollagen og får ar, hvis en skade når ned i læderhuden. Mængden og organiseringen af det dannede kollagen varierer dog betydeligt.
Ifølge American Academy of Dermatology har genetik stor betydning for, hvordan kroppen reagerer. Hvis der er tendens til hævede ar i familien, er der øget risiko for at danne ekstra kollagen. National Health Service (NHS) angiver desuden, at personer med mørkere hudtoner – herunder personer med afrikansk, kinesisk eller sydasiatisk herkomst – har større sandsynlighed for at udvikle keloider, hvor kollagenproduktionen fortsætter ukontrolleret.
Alder og hormoner spiller også ind. NHS anfører, at personer i alderen 10 til 30 år samt gravide oftere oplever kraftig arvækst.
Endelig betyder sårets placering meget. Områder med høj mekanisk spænding og bevægelse – som brystkasse, skuldre, ryg og over led – udsættes for træk, hvilket stimulerer fibroblasterne til at producere ekstra kollagen for at modstå belastningen.
Kendetegn og typer
Kollagenfibre kan ikke ses enkeltvis med det blotte øje, men måden, fibrene aflejres på, bestemmer arrets form og fasthed. NHS beskriver, at ar kan variere i farve fra lyserøde, røde og lilla til brune, hudfarvede eller mørkere end huden omkring, og at de kan føles faste eller hævede.
Balancen i kollagendannelsen viser sig i forskellige arformer:
Normale, fine linjear Her er kollagendannelsen standset i tide. Ifølge NHS kan arret starte med at være let hævet, men flader ud og blegner over tid uden behandling.
Hævede ar: hypertrofisk ar Her har kroppen produceret et overskud af kollagen. Både NHS og DermNet beskriver, at et hypertrofisk ar er hævet og fast, men altid holder sig inden for sårets oprindelige grænser.
Ubegrænset arvækst: keloid NHS forklarer, at keloider opstår ved en markant overproduktion af kollagen. Arret er typisk hævet, hårdt og glat, og det fortsætter med at vokse ud over det oprindelige sårområde.
Indsunkne ar: atrofisk ar Ved denne type har kroppen dannet for lidt kollagen under helingen, hvilket efterlader fordybninger i huden, som ofte ses efter akne-ar eller skoldkopper.
Strækmærker American Academy of Dermatology slår fast, at strækmærker er en type ar. De opstår, når huden udstrækkes hurtigt, så kollagenet og elastinet i læderhuden rives over.
Sådan udvikler det sig over tid
Kollagen i arvæv gennemgår en langvarig tilpasning. I de første uger efter en skade er kollagenet ustruktureret, og området forsynes af mange fine blodkar, som gør arret rødt og markant.
Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter operation eller skade har sat sig helt. Gennem denne periode arbejder kroppens enzymer på at omorganisere kollagenfibrene, så vævet bliver stærkere og mere ordnet.
NHS anfører, at de fleste ar blegner over tid, men at processen kan tage 2 år eller mere. Med tiden aftager rødmen, og kollagenet pakkes tættere, hvilket oftest gør arret blødere og fladere.
Sådan skelnes det fra andre ar
Kollagen er ikke en selvstændig artype, men den grundlæggende byggesten i alle ar. Forskellen på de enkelte arformer afspejler primært mængden og tætheden af dette protein.
Forskellen mellem hypertrofiske ar og keloider er et tydeligt eksempel på kollagenregulering. Ifølge DermNet og NHS forbliver det hypertrofiske ar inden for det skadede område, mens keloider spreder sig ud i omgivende hud, fordi fibroblasterne fortsætter med at producere kollagen i måneder eller år.
Ved et planlagt operations-ar eller et kejsersnits-ar tilstræber kirurgen at aflaste sårrandene. Når trækket i huden mindskes, stimuleres fibroblasterne mindre til overdreven kollagenproduktion, hvilket øger sandsynligheden for et fladt og smalt ar.
Mulige komplikationer
Når kollagendannelsen forstyrres eller bliver overdreven, kan det give gener i hverdagen.
NHS nævner, at ar kan være forbundet med kløe, ubehag eller smerter, særligt mens kollagenet stadig er under aktiv ombygning. Et tæt og uelastisk kollagennetværk kan også give en ubehagelig følelse af stramhed i huden.
Hvis arret dannes hen over et led, kan den nedsatte bevægelighed i kollagenfibrene hæmme funktionen. NHS bemærker, at hvis et keloid eller hypertrofisk ar sidder nær et led, kan området blive ubehageligt eller svært at bevæge. Ved mere udbredte skader kan kraftig kollagensammentrækning føre til kontrakturer, hvor huden låser leddet fast.
Sollys kan ligeledes påvirke arrets udvikling negativt. Et dansk randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., 2007) fandt, at ultraviolet bestråling af operations-ar forværrer arrenes udseende. NHS råder derfor til at dække arret til for solen i mindst 1 år og bruge solcreme med mindst SPF 30.
Behandlingsmuligheder
Behandlinger af ar sigter ofte mod at påvirke kollagenet – enten ved at dæmpe overskudsvækst, blødgøre fibrene eller stimulere en fornyet struktur. Effekten varierer fra person til person, og behandlingen bør vælges i samråd med en læge eller fagperson.
Silikoneplastre og -gel NHS nævner silikoneprodukter som en mulighed for at forbedre et ars udseende. Silikone skaber en beskyttende hinde over arret, som bevarer fugten i overhuden og medvirker til at berolige fibroblasternes kollagenproduktion.
Massage NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til ti minutter, når såret er helet fuldstændigt. Formålet er at bearbejde og blødgøre det stramme bindevæv.
Injektion med binyrebarkhormon Ved hævede ar kan injektion af binyrebarkhormon anvendes. NHS beskriver, at steroidindsprøjtninger eller -creme kan dæmpe irritation og forbedre arrets udseende, da steroid hæmmer cellernes overskydende kollagendannelse.
Laserbehandling Laserteknologi anvendes til at påvirke kollagenstrukturen og blodkarrene i vævet. Et internationalt konsensuspanel af 26 hudlæger og plastikkirurger (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som en førstevalgsbehandling til håndtering af traumatiske ar og kontrakturer. DermNet nævner farvestoflaser (pulsed dye laser) blandt mulighederne ved hævede ar og keloider.
Forskningen viser dog varierende resultater afhængigt af tidspunkt og lasertype. Et dansk split-sår-forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2018) med ikke-ablativ fraktioneret laser (1540 nm) tidligt i sårhelingen fandt en lille, subtil forbedring af operations-ar. Et andet dansk forsøg (Karmisholt m.fl., 2017) med fraktioneret CO₂-laser på modne kejsersnits-ar fandt forbedring på kliniske fotos efter 6 måneder, men den samlede ar-score (POSAS) viste ikke en statistisk signifikant forbedring.
Kryoterapi NHS anfører kryoterapi – hvor arret fryses ned – som en mulighed ved ar og keloider for at reducere vævsmængden.
Kirurgi NHS fremhæver, at kirurgisk fjernelse sjældent anbefales ved keloider, da et nyt snit stimulerer fornyet kollagendannelse, hvorved arret risikerer at vokse tilbage og blive endnu større.
Kosttilskud og cremer Kilderne har forskellige holdninger til effekten af tilskud og olier: - C-vitamin indgår naturligt i kroppens biologiske dannelse af kollagen. En Cochrane-gennemgang (Wilkinson, 2014) fandt dog ikke, at tilskud af zinktabletter fremmede helingen af bensår. - Hvad angår E-vitamin og løgekstrakt, viste et dobbeltblindet forsøg (Chung m.fl., 2006), at gel med løgekstrakt ikke gjorde nye operations-ar pænere end en almindelig fed vaselinesalve. Et andet lille blindet studie (Baumann & Spencer, 1999) fandt ingen positiv effekt af E-vitamin på ar, og 33 % af deltagerne udviklede kontakteksem.
Hvornår skal man søge læge?
De fleste ar kræver ingen særlig behandling og falder langsomt til ro af sig selv. Der er dog situationer, hvor en læge bør vurdere arret.
Ifølge NHS bør man kontakte sin læge, hvis et ar er smertefuldt eller volder gener i hverdagen. Ved mistanke om et keloid kan tidlig vurdering hjælpe med at igangsætte behandling, før væksten tager overhånd.
NHS opstiller klare tegn på betændelse, som kræver hurtig lægekontakt. Man bør søge lægehjælp straks, hvis et ar eller sår: - er hævet eller markant smertefuldt - føles varmt ved berøring - udskiller pus.
Hvis arret strammer så meget, at det hæmmer bevægelsen over et led, eller hvis det påvirker den mentale trivsel, anbefaler NHS ligeledes at tale med en læge.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- American Academy of Dermatology
Scars: Who gets and causes (åbner i en ny fane) ↗ - Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19 - NHS
Keloid scars (åbner i en ny fane) ↗ - NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology
Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗ - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - Acta Dermato-Venereologica
Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01 - Lasers in Surgery and Medicine
Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23 - British Journal of Dermatology
Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01 - Lasers in Surgery and Medicine
Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01 - Cochrane Database of Systematic Reviews
Wilkinson EAJ. Oral zinc for arterial and venous leg ulcers (åbner i en ny fane) ↗2014-09-09 - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01 - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01








