Når man overvejer behandling af ar, melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvad kan teknologien egentlig udrette, og hvad kan den ikke? For ar efter selvskade gælder de samme fysiologiske vilkår som for andre ar. En laser kan stimulere huden, men den kan aldrig genskabe vævet, præcis som det var før såret opstod.

Et ar kan ikke fjernes fuldstændigt

Det britiske sundhedsvæsen, NHS, fastslår, at man ikke kan fjerne et ar fuldstændigt. Målet med enhver indsats er at dæmpe arrets synlighed eller forbedre, hvordan det føles. American Society of Plastic Surgeons understreger ligeledes, at arkorrektion kan gøre et ar mindre iøjnefaldende, men at et ar aldrig kan slettes helt.

Fagmediet DermNet beskriver, at selvom laserbehandling kan mindske ar, kan meget dybe forandringer i huden ikke fjernes helt. En laser arbejder ved at påvirke læderhuden og sætte gang i en kontrolleret heling, men det nye væv vil biologisk set altid være arvæv.

Forløb kræver tid og gentagelser

En anden vigtig grænse er tid. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust oplyser, at det kan tage 12–18 måneder, før et ar efter en skade har sat sig helt. NHS nævner, at den naturlige blegning af ar kan tage op til to år eller mere. Modning af ar tager tid, uanset om man griber ind udefra eller lader huden arbejde i fred.

Når man behandler med laser, sker forandringen heller ikke på én dag. DermNet beskriver, at forløb med fraktioneret laser typisk kræver 4–5 behandlinger med en måneds mellemrum. Et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital har desuden vist, at arvævet kan remodelleres videre i op til seks måneder efter behandlingen. Resultaterne varierer fra person til person og afhænger af arrets alder, dybde og hudtypen.

At lade være er også et valg

Behandling af huden er aldrig et krav for at have det godt med sig selv. Rådgivningsorganisationen Somenta peger på, at det at fravælge fysisk behandling af ar efter selvskade er et fuldt ud legitimt valg. At arbejde med kropsaccept og mental bearbejdning er for mange en god vej til at leve med arrene, uden at huden behøver blive ændret.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, kan du læse mere i vores guide Hvis du overvejer behandling: Spørgsmålene, der er værd at stille. Du kan også altid vende dine overvejelser med din egen læge eller søge anonym støtte hos organisationer som Somenta, Psykiatrifonden, BørneTelefonen eller Livslinien.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Somenta
    Viden og støtte om spiseforstyrrelser og selvskade (åbner i en ny fane) ↗
  3. Psykiatrifonden
    Psykiatrifondens rådgivning (åbner i en ny fane) ↗2021-03-17