Hvad er det?

Fraktioneret laser dækker over apparater, der afsætter energi i mikroskopiske behandlingssøjler i huden. Princippet bygger på teorien om selektiv fototermolyse, beskrevet af Anderson og Parrish i 1983. Hvor traditionel laserbehandling behandler hele overfladen i ét felt, laver den fraktionerede teknik mikroskopiske zoner, mens nabovævet forbliver intakt.

Metoden opdeles i to hovedtyper: ablative og ikke-ablative lasere. DermNet forklarer, at en ablativ laser fordamper tynde søjler af overhud og læderhud, mens en ikke-ablativ laser afsætter energi nede i læderhuden uden at bryde overfladen. Det urørte væv imellem søjlerne fungerer som en biologisk reserve, der forkorter helingstiden.

Ifølge DermNet anvendes fraktioneret laser til fordybede ar efter akne, ar efter kirurgi og skader samt visse strækmærker.

Hvordan virker det i huden?

Når laseren rammer huden, optages lyset i bestemte vævskomponenter. Afhængigt af lasertype sker der enten en opvarmning eller en mekanisk påvirkning.

Ved termiske lasere omdannes lyset til varme. Ifølge DermNet fordamper ablative systemer mikroskopiske vævssøjler, hvilket udløser en helingsreaktion, hvor nyt bindevæv erstatter det gamle. Ved ikke-ablative lasere forbliver overhuden intakt, mens varmen i læderhuden stimulerer cellerne til at danne nyt kollagen.

En anden metode er picosekundlasere med diffraktive optiske elementer (DOE). Her leveres energien i ultrakorte impulser, som ifølge teknologiske studier udløser laser-induceret optisk breakdown (LIOB). Processen danner mikroskopiske kavitationsbobler i læderhuden uden væsentlig varme. Denne mekaniske påvirkning stimulerer hudens mekanoreceptorer og sætter en kontrolleret remodellering i gang indefra.

Hvem skal være særligt opmærksomme?

Hudtype og hudtone har stor betydning for reaktionen på fraktioneret laser. DermNet oplyser, at personer med mørkere hudtoner eller nyligt solbrændt hud har øget risiko for farveændringer efter behandlingen. Lyset kan stimulere pigmentcellerne til overproduktion (hyperpigmentering) eller sjældnere tab af farve (hypopigmentering). DermNet anbefaler derfor ofte et prøveområde før fuld behandling samt grundig solbeskyttelse.

Tidligere medicinering spiller også ind. En systematisk gennemgang af Spring og kolleger i JAMA Dermatology (2017) fandt ikke grundlag for at udskyde fraktioneret laser (hverken ablativ eller ikke-ablativ) hos personer, der tager eller har taget isotretinoin, mens fuldt ablativ slibning fortsat frarådes.

American Academy of Dermatology (AAD) fremhæver, at aktive akneudbrud bør bringes under kontrol med medicin før arbehandling for at undgå nye ar undervejs.

Kendetegn og typer

Fraktionerede lasersystemer adskiller sig ved, om de bryder overfladen (ablativ) eller arbejder under en lukket overhud (ikke-ablativ), samt hvilken energiform de benytter.

Ablative lasere omfatter CO₂-lasere (10.600 nm) og Er:YAG-lasere (2.940 nm). Ifølge DermNet fjerner de mikroskopiske vævssøjler, hvilket giver synlig rødme, hævelse og afskalning. Huden heler typisk på to uger med et spænd fra en til fire uger.

Ikke-ablative lasere omfatter erbium-glas-lasere (fx 1540 nm) og picosekundlasere (fx 1064 nm) med mikrolinser. DermNet beskriver, at ikke-ablativ laser lader overhuden være intakt. Behandlingen har markant kortere nedetid, og de fleste kan genoptage hverdagen og bruge makeup umiddelbart efter.

Sådan udvikler huden sig over tid

Forandringerne efter behandlingen sker i to faser: den umiddelbare heling og den langsigtede ombygning af arvævet.

Efter en ablativ behandling ses sårflader og rødme. DermNet angiver, at overfladen typisk heler på cirka to uger. I et dansk split-scar-forsøg af Karmisholt og kolleger (2017) på kejsersnits-ar medførte CO₂-laseren rødme og pigmentering den første tid. Efter seks måneder blev de behandlede felter vurderet pænere på fotos, selvom den samlede ar-score (POSAS) ikke var signifikant bedre.

Ved ikke-ablativ laser er restitutionen hurtigere. I et split-wound-forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2018) gav ikke-ablativ laser (1540 nm) på tidlige sår en subtil forbedring efter tre måneder. Kollagenremodellering tager generelt måneder, og det endelige resultat vurderes oftest tre til seks måneder efter sidste session.

Sådan skelnes teknologien fra andre metoder

Fraktioneret laser adskiller sig fra traditionel fuldt ablativ laserslibning ved kun at behandle en brøkdel af huden ad gangen. Hvor fuld slibning fjerner hele overhuden og kræver langvarig sårpleje, sikrer de intakte vævsbroer ved fraktioneret laser en hurtigere barriereheling.

Teknologien adskiller sig også fra vaskulære lasere. DermNet beskriver, at karlaser (pulsed dye laser) specifikt rammer kar for at mindske rødme i ar, mens fraktioneret laser omstrukturerer selve bindevævet.

Ved et atrofisk ar løfter fraktioneret laser arfordybningen via nydannet bindevæv. Ved tykke ar som et hypertrofisk ar eller keloid anvendes fraktioneret laser med stor forsigtighed eller kombineres med medicinske injektioner for at undgå at provokere yderligere vækst.

Mulige komplikationer

Selvom fraktioneret laser er mere skånsom end traditionel fuld slibning, kan der opstå bivirkninger.

Ifølge DermNet og NHS er forbigående rødme og hævelse almindelige reaktioner. Ved ablative procedurer ses desuden sivende sår, skorper og ømhed.

DermNet nævner risiko for bakteriel infektion samt opblussen af herpes simplex (forkølelsessår), hvilket kan kræve forebyggende medicin. Dertil kommer risikoen for pigmentændringer. Særligt personer med mørkere hudtoner kan udvikle mørke pletter (postinflammatorisk hyperpigmentering) eller sjældnere tab af farve (hypopigmentering). I sjældne tilfælde kan laserpåvirkningen udløse forværret ardannelse.

Behandlingsmuligheder og evidens

Valget af laser og antallet af behandlinger afhænger af arrets type, dybde og alder. Faglige kilder peger på forskellige styrker og begrænsninger.

Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturar, fordi det kan forbedre smidighed og udseende.

Ablativ fraktioneret laser bruges ofte til dybere ar. DermNet anfører, at metoden kan reducere akne-ar, men at meget dybe ar sjældent kan fjernes helt, og helingen tager typisk en til to uger pr. gang.

Ikke-ablativ fraktioneret laser vælges ved ønske om kort nedetid. DermNet nævner, at visse forløb typisk kræver fire til fem behandlinger med en måneds mellemrum. Et klinisk split-face-studie fra 2023 (PMC10687437) sammenlignede fraktioneret picosekundlaser (1064 nm) med ablativ Er:YAG-laser til atrofiske akne-ar. Studiet fandt sammenlignelig effekt (omkring 39 % forbedring mod 44 %), men med kortere restitution for picosekundlaseren.

Ved nye kirurgiske ar undersøgte et randomiseret studie af Thongjaroensirikul og kolleger (2025) tidlig fraktioneret 1064 nm picosekundlaser på operations-ar efter brystkirurgi (påbegyndt under en måned efter operationen). Efter fire sessioner var artykkelsen reduceret med 84,9 % og arbredden med 75,3 % efter seks måneder i en lille gruppe på 17 personer.

I et split-scar-studie af Disphanurat og kolleger (2023) på 25 patienter med atrofiske traume- og operations-ar så en uafhængig hudlæge forskel på den behandlede side hos 24 ud af 25 patienter efter tre måneder, og 84 % vurderede forbedringen til mindst 50 %.

NHS understreger, at intet ar forsvinder helt. Laser kan kombineres med silikone, trykbehandling eller injektioner, og valget træffes i samråd med en fagperson.

Fraktioneret laser hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af ar med non-ablativ fraktioneret picosekundlaser. Behandlingen tilrettelægges med henblik på at gøre arrene blødere, smidigere, mindre synlige. Past Tense behandler arvæv som kejsersnits-ar, akne-ar, operations-ar og brandsårs-ar. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen udføres, så du vælger dit komfortniveau, og forløbet er stort set smertefrit.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Giver et ar smerter, eller overvejer man behandling, bør man ifølge NHS tale med en læge.

Efter en laserbehandling skal man ifølge NHS søge akut lægehjælp, hvis området: - Bliver tiltagende hævet eller smertefuldt - Føles varmt at røre ved - Udskiller pus

Kontakt også læge ved uventede sårdannelser eller vedvarende pigmentpletter.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  2. DermNet
    Laser resurfacing (åbner i en ny fane) ↗
  3. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  4. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01
  5. DermNet
    Fractional laser treatment (åbner i en ny fane) ↗
  6. JAMA Dermatology
    Spring LK et al. Isotretinoin and timing of procedural interventions: a systematic review with consensus recommendations (åbner i en ny fane) ↗2017-08-01
  7. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  8. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  9. American Academy of Dermatology
    Acne Scars: Diagnosis and Treatment (åbner i en ny fane) ↗2022-11-15