Strækmærker forbindes ofte med graviditet, men mænd oplever dem også hyppigt. Ifølge American Academy of Dermatology udvikler strækmærker sig som en form for arvæv, når huden udvider sig eller trækker sig sammen over kort tid. Hos mænd og unge drenge opstår denne hurtige påvirkning ofte i forbindelse med pubertetens vækstspurt, hurtig vægtøgning eller intensiv styrketræning med hurtig muskelopbygning.

American Academy of Dermatology forklarer, at det pludselige stræk belaster bindevævet, så de støttende fibre af kollagen og elastin brister i læderhuden. Når huden efterfølgende reparerer skaden, efterlader det fine bånd af arvæv. NHS anfører, at strækmærker typisk placerer sig på de områder af kroppen, der vokser eller udspændes hurtigst. For mænd gælder det især skuldre, overarme, brystkasse, lår og ryg.

Fra røde striber til lysere ar: Sådan ændrer mærkerne sig

Udseendet af strækmærker ændrer sig over tid. NHS beskriver, at nye strækmærker ofte fremstår mørkere end den omgivende hud og kan vise sig som røde, lilla, lyserøde eller mørkebrune striber afhængigt af hudfarven. American Academy of Dermatology bemærker, at de friske mærker kan føles let hævede og i visse tilfælde kan klø.

Med tiden – ofte over mange måneder – falder aktiviteten i vævet til ro. American Academy of Dermatology og NHS forklarer samstemmende, at farven gradvist blegner, hvorefter striberne overgår til fladere, blegere eller let nedsænkede furer. American Academy of Dermatology understreger, at strækmærker ligesom andre ar er varige forandringer i huden, selvom de naturligt bliver mindre synlige med årene.

Hvad viser forskningen om behandlingsmuligheder?

Ifølge både NHS og American Academy of Dermatology findes der ingen behandling, der kan fjerne strækmærker helt. Nogle metoder kan dog bidrage til, at de fremstår mindre synlige. American Academy of Dermatology fremhæver, at topikale midler som tretinoin eller hyaluronsyre kan dæmpe synligheden af helt nye mærker, mens gængse husråd som kakaosmør, mandelolie og E-vitamin ikke har vist effekt i kliniske forsøg. NHS nævner desuden procedurer som mikrodermabrasion og lys- og laserbehandlinger som kliniske muligheder.

Hvis man er generet af sine strækmærker, eller hvis mærkerne opstår uden en tydelig fysisk forklaring som vækst eller træning, kan man tale med en læge eller hudlæge for en nærmere afklaring.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. American Academy of Dermatology
    Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗
  2. National Health Service (NHS)
    Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗