Når et sår heler, efterlader kroppen ofte et ar af tæt bindevæv. For nogle giver arret ingen gener, mens det for andre kan føles stramt eller give ujævnheder. Blandt de teknologiske muligheder til behandling af ar har fraktioneret laser fået en fremtrædende plads i dermatologien.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan fraktioneret laser fungerer, hvilke typer der findes, hvad uafhængige kliniske forsøg har målt, samt hvilke risici og alternativer du bør overveje.

Hvad betyder det, at en laser er fraktioneret?

Tidligere laserbehandlinger fjernede hele det øverste hudlag i det behandlede felt på én gang. Fraktioneret teknologi fungerer anderledes. Ifølge det dermatologiske opslagsværk DermNet opdeler apparatet laserstrålen i tusindvis af mikroskopiske behandlingszoner, ligesom pixels i et digitalt billede.

Laseren danner smalle, lodrette søjler af påvirkning i huden, mens vævet udenom forbliver uberørt. DermNet forklarer, at det omgivende, intakte væv hjælper huden med at hele hurtigere op. I de behandlede søjler stimuleres dannelsen af nyt kollagen i læderhuden.

Tre forskellige teknologier: Ablativ, ikke-ablativ og picosekund

Fraktionerede lasere inddeles overordnet efter, hvordan de afleverer energi i vævet:

  • Ablativ fraktioneret laser (fx CO₂ eller Er:YAG): Fordamper mikroskopiske vævssøjler i overhud og læderhud. DermNet beskriver, at metoden giver en markant vævsremodellering, men også en længere opheling med sårdannelse.
  • Ikke-ablativ fraktioneret laser (fx 1540 nm): Opvarmer punkter i læderhuden uden at gennembryde overfladen. DermNet anfører, at overhuden bevares intakt, hvilket giver kortere opheling, men generelt også en mere afdæmpet effekt pr. behandling.
  • Fraktioneret picosekundlaser (1064 nm): Leverer ultrakorte lysimpulser. Ifølge en undersøgelse publiceret i Applied Sciences (2025) udnytter teknologien fænomenet laser-induceret optisk breakdown (LIOB). Her dannes mikroskopiske hulrum i læderhuden via et elektrisk felt frem for primær varmeudvikling, hvilket stimulerer vævsfornyelse uden overfladesår.

Hvad viser forskningen om effekten på forskellige ar?

Effekten af fraktioneret laser afhænger af arrets type, placering og alder. Forskningen peger på forskellige resultater på tværs af kategorier:

Ved akne-ar skal der skelnes mellem struktur og rødme. En gennemgang af Kalantari og kolleger (2022) fremhæver, at rødme efter akne skyldes overfladiske kar, mens fordybninger skyldes tab af støttevæv. I et klinisk split-face forsøg fra 2023 med fraktioneret picosekundlaser blev akne-arrene vurderet ca. 39 % forbedret, sammenlignet med ca. 44 % ved ablativ Er:YAG-laser, men med færre gener under ophelingen for picolaseren. Et andet studie fra 2021 med tre behandlinger viste en gennemsnitlig forbedring på ca. 35 % af arstrukturen.

Ved nye operations-ar undersøgte et randomiseret klinisk studie af Thongjaroensirikul og kolleger (2025) tidlig indsats hos 17 patienter med ar efter brystkirurgi. Behandlingen med fraktioneret 1064 nm picosekundlaser startede inden for en måned efter indgrebet. Efter fire sessioner var artykkelsen reduceret med 84,9 % og arbredden med 75,3 % efter seks måneder, mens kontrolsiden ikke ændrede sig signifikant.

Ved ældre atrofiske ar efter skader og kirurgi gennemførte Disphanurat og kolleger (2023) et split-scar-forsøg med fraktioneret 1064 nm picosekundlaser. En uafhængig hudlæge kunne udpege den behandlede halvdel hos 24 ud af 25 patienter, og 84 % af deltagerne vurderede selv forbedringen til mindst 50 % tre måneder efter forløbet.

Ved kejsersnits-ar undersøgte et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2017) ablativ CO₂-laser på modne ar. Efter seks måneder vurderede bedømmere arrene som pænere på fotos, men den samlede ar-score (POSAS) nåede ikke en statistisk signifikant forbedring. Forfatterne bemærkede, at forbigående rødme og pigment dækkede over effekten i den første tid.

Ved modne brandsårs-ar påviste Taudorf og kolleger (2015) fra Bispebjerg Hospital, at ikke-ablativ fraktioneret laser (1540 nm) førte til, at 82 % oplevede forbedret struktur. Vævsprøver viste kollagen-remodellering op til seks måneder efter forløbet. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) beskriver desuden laser som en førstevalgsbehandling ved traumatiske ar og kontrakturer.

Ved strækmærker understreger American Academy of Dermatology, at mærkerne ligesom andre ar er varige. Behandling med laser kan i visse tilfælde gøre dem mindre synlige, men fjerner dem ikke.

Bivirkninger, nedetid og hudtone

Laserbehandling medfører altid en vævsreaktion. DermNet angiver, at almindelige følger er forbigående rødme, hævelse og varme. Ved ablative lasere ses skorper og væsken i op til to uger. Ved ikke-ablativ laser og picosekundlaser forbliver overhuden intakt, og mange kan genoptage hverdagen hurtigt.

En væsentlig risiko er pigmentændringer, herunder hyperpigmentering, især ved mørkere hudtoner (Fitzpatrick IV–VI) eller soludsættelse. I et evidensreview fra Mount Sinai konkluderer Kaushik og Alexis (2017), at fraktionerede lasere og picolasere kan anvendes sikkert på mørkere hud, forudsat at energiniveauet tilpasses pigmentrisikoen. DermNet anbefaler solbeskyttelse og eventuelt en forudgående testbehandling.

Hvilke andre muligheder findes der?

Laser er sjældent den eneste mulighed, og det er værd at kende alternativerne:

  • At lade arret være: Det britiske sundhedsvæsen (NHS) påpeger, at de fleste ar blegner af sig selv over to år eller mere uden indgreb.
  • Silikone og massage: NHS anbefaler ar-massage med en neutral creme samt silikonegel eller silikoneplastre som skånsom støtte til helingen.
  • Medicinsk camouflage: NHS fremhæver dækcremer og specialpudder som en enkel måde at dæmpe farveforskelle i hverdagen.
  • Injektioner og kirurgi: Ved fortykkede ar kan binyrebarkhormon dæmpe væksten, mens nedsunkne ar ifølge DermNet undertiden kan løftes med fillers eller subcision.

Sådan kommer du videre

Hvis du overvejer laserbehandling af et ar, er første skridt en individuel vurdering hos en læge eller hudlæge. Vurderingen afhænger af arrets alder, placering og din hudtone. Forskningen viser, at fraktioneret laser kan forbedre struktur og smidighed i mange typer ar, men intet ar kan fjernes fuldstændigt.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. DermNet
    Fractional laser treatment (åbner i en ny fane) ↗
  2. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗