Markedet for produkter mod strækmærker er omfattende, og mange præparater stiller store forandringer i udsigt. Undersøger man den lægefaglige viden, er billedet anderledes afdæmpet: Ingen overfladebehandling og intet klinisk apparat kan fjerne strækmærker fuldstændigt.
Mærkerne opstår typisk i perioder, hvor kroppen ændrer form hurtigt. I en amerikansk undersøgelse af gravide med nye strækmærker fra 2021 angav 75 % af deltagerne bekymringen for, at mærkerne ville være permanente, som deres største fysiske bekymring. Samtidig viste en stor irsk undersøgelse af gravide fra 2016, at næsten otte ud af ti allerede brugte produkter for at forebygge eller dæmpe mærkerne. Tre ud af fire af kvinderne svarede desuden, at forskningsresultater ville afgøre deres valg af produkt.
Denne artikel guider dig igennem, hvad strækmærker er, hvad forskellige behandlinger ifølge forskningen kan og ikke kan udrette, samt hvilke risici og alternativer der findes.
Hvad er strækmærker fysiologisk?
Ifølge American Academy of Dermatology er et strækmærke en type ar. Det dannes, når huden udspændes eller trækker sig sammen over en kort periode. Den bratte forandring får støttefibrene i bindevævet – kollagen og elastin – til at briste. Når huden efterfølgende heler, efterlades der arvæv i læderhuden.
Det britiske sundhedsvæsen, NHS, beskriver, at strækmærker ofte opstår efter graviditet, vækstryk i puberteten eller ved hurtige vægtændringer. Mærkerne begynder som regel som røde, lilla, lyserøde eller mørke striber. Med tiden blegner de og bliver lysere eller sølvskinnende. Da strækmærker fysiologisk er ar, fastslår både NHS og American Academy of Dermatology, at de er varige. Behandlinger kan gøre dem mindre fremtrædende, men kan ikke fjerne dem.
Cremer og olier: Hvad viser undersøgelserne?
Mange håndkøbsprodukter markedsføres med løfter om at forebygge eller mindske strækmærker. Forskningen viser imidlertid, at effekten af almindelige fugtplejeprodukter er yderst begrænset.
En Cochrane-gennemgang opdateret i 2022 undersøgte overfladeprodukter mod strækmærker hos gravide. Forfatterne konkluderede, at der ikke findes dokumentation af høj kvalitet for, at cremer eller olier kan forebygge mærkerne. NHS anfører ligeledes, at der er meget lidt dokumentation for, at cremer og lotioner kan forebygge eller fjerne strækmærker.
American Academy of Dermatology bemærker dog, at hyaluronsyre i undersøgelser har gjort tidlige mærker en smule mindre synlige, hvis produktet masseres grundigt ind dagligt over flere uger. På ældre, modne og hvide strækmærker har almindelige overfladeprodukter derimod ingen påvist effekt i litteraturen.
Receptpligtige A-vitaminpræparater: Kun til tidlige mærker
Blandt lokalbehandlinger er retinoider som tretinoin blandt de mest undersøgte stoffer. I et lille blindet forsøg offentliggjort i Archives of Dermatology i 1996 fandt forskerne, at nye, røde strækmærker blev kortere og smallere efter seks måneders daglig påføring af tretinoin-creme 0,1 %.
American Academy of Dermatology bekræfter, at tretinoin kan gøre tidlige strækmærker mindre fremtrædende. Samtidig understreger kilderne væsentlige begrænsninger og forbehold:
- Ingen dokumenteret effekt på modne mærker: Tretinoin virker ifølge American Academy of Dermatology kun på nye, aktive strækmærker, ikke på ældre, blege striber.
- Frarådes under graviditet og amning: Både NHS og American Academy of Dermatology advarer om, at retinoider kan skade et foster og derfor ikke må anvendes af gravide eller ammende.
- Hudirritation: A-vitaminsyre medfører ofte rødme, afskalning og tørhed i huden.
Kliniske procedurer: Hvad kan laserterapi ændre?
Når overfladebehandlinger ikke rækker, overvejer nogle apparatbaserede procedurer. American Academy of Dermatology nævner blandt andet laserterapi, kemisk peeling, mikrodermabrasion, radiofrekvens og ultralyd som metoder til at gøre mærkerne mindre synlige. Forskellige apparater har forskellige formål:
I et randomiseret forsøg fra 2004 undersøgte Alexiades-Armenakas og kolleger en 308 nm excimer-laser (medicinsk UVB-lys) til modne, hvide strækmærker. Forsøget viste, at laseren kunne stimulere pigmenteringen midlertidigt. Effekten aftog over en periode på seks måneder uden vedligeholdelse, og forfatterne anførte, at opfølgende behandling hver 1–4 måned var nødvendig for at bevare resultatet.
I et klinisk forsøg fra 2021 undersøgte Fusano og kolleger 27 kvinder med modne strækmærker behandlet med 1064 nm fraktioneret picosekundlaser over fire sessioner. En blindet vurdering af to uafhængige hudlæger fandt klinisk forbedring af strækmærkerne hos 81 %, og 3D-målinger viste forbedringer i tekstur og fordybning. Forfatterne understregede dog, at mærkernes bredde ikke blev reduceret, og at behandlingen ikke er en fuldstændig kur.
I et klinisk forsøg fra et asiatisk universitetshospital fra 2022 undersøgte Kaewkes og kolleger fraktioneret 1064 nm picosekundlaser til modne strækmærker hos personer med mørkere hud (Fitzpatrick IV–V). Her oplevede 9 ud af 10 en tydelig forbedring af modne strækmærker efter fire sessioner.
Vil du vide mere om mekanismerne bag apparatbehandling, kan du læse om, hvad kan en laser egentlig ændre ved et ar.
Bivirkninger, risici og det at lade være
Kliniske procedurer medfører potentielle bivirkninger. Ifølge American Academy of Dermatology er forbigående rødme og hævelse almindelige reaktioner efter apparatbehandlinger, og disse symptomer forsvinder oftest inden for nogle timer eller dage. Ved laserprocedurer er der desuden risiko for forbigående eller blivende pigmentforandringer i huden.
Det mest bivirkningsfrie alternativ er at lade strækmærkerne være. Som NHS fremhæver, er strækmærker helt ufarlige. De modnes naturligt over tid, mister deres rødlige nuance og falder ofte mere til ro, så de bliver mindre iøjnefaldende uden nogen form for behandling.
Overvejer du behandling, er det bedste næste skridt at rådføre dig med en hudlæge eller en autoriseret sundhedsfaglig behandler. Her kan du få vurderet din hud og få afklaret, hvad forskningen rent faktisk understøtter i dit tilfælde.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- American Academy of Dermatology
Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗ - National Health Service (NHS)
Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗



