Denne artikel giver et overblik over, hvad den dermatologiske forskning viser om fraktioneret picosekundlaser til strækmærker hos personer med mørkere hudtoner. Vi gennemgår konkrete forsøgsresultater, forklarer mekanismerne i huden og belyser de forbehold, sundhedsmyndigheder fremhæver.

Hvorfor mørkere hudtoner kræver særlig opmærksomhed

Når hud med et højt indhold af melanin udsættes for varme eller lysenergi, er der en særlig risiko for reaktioner i pigmentet. Ifølge et evidensreview fra Mount Sinai i New York af Kaushik og Alexis (2017) er melaninrig hud mere modtagelig for utilsigtede farveændringer efter laserbehandling. Varmepåvirkning kan udløse hyperpigmentering, hvor huden danner mørkere pletter efter inflammation.

I samme review konkluderer Kaushik og Alexis (2017), at fraktioneret laser er en favorabel mulighed til hudtyperne Fitzpatrick IV til VI. Teknologien virker ved at lave mikroskopiske søjler af varme i læderhuden, som er adskilt af områder med ubeskadiget væv. Områderne med uberørt hud fungerer som et reservoir, der fremmer vævsfornyelsen og giver en hurtigere heling.

Kaewkes-studiet: 9 ud af 10 oplevede en tydelig forbedring

I et klinisk forsøg fra et asiatisk universitetshospital undersøgte Kaewkes og kolleger (2022) effekten af en 1064 nm picosekundlaser med en fraktioneret mikrolinse. Forsøget omfattede deltagere med hudtype Fitzpatrick IV og V, som havde modne strækmærker på maven. Behandlingen bestod af fire sessioner med fire ugers mellemrum.

Resultatet i studiet af Kaewkes og kolleger (2022) viste, at 90 procent af deltagerne – svarende til 9 ud af 10 – oplevede en moderat til markant forbedring af strækmærkernes udseende. Forbedringen udviklede sig gradvist og holdt ved frem mod den afsluttende kontrol.

Hvad kan laseren ændre – og hvad er grænserne?

Både britiske NHS og American Academy of Dermatology understreger, at strækmærker er permanente forandringer i huden, som ingen behandling kan fjerne fuldstændigt. Laserbehandling kan dog bidrage til at gøre dem mindre synlige.

I et klinisk forsøg fra 2021 af Fusano og kolleger med fraktioneret picolaser fandt to uafhængige hudlæger en klinisk forbedring hos 81,4 procent af patienterne. Forfatterne påpegede imidlertid, at bredden af strækmærkerne ikke blev signifikant reduceret, og at behandlingen ikke er en fuldstændig kur. DermNet anfører desuden, at der ved mørkere hudtoner altid er en risiko for farveændringer efter laserbehandling, og DermNet anbefaler derfor at afprøve laseren på et lille testområde forud for et forløb.

Hvad anbefaler faglige organisationer før behandling?

American Academy of Dermatology anbefaler, at man rådfører sig med en hudlæge for at afklare, om en procedure er egnet ud fra ens hudtype og mærkernes alder. DermNet understreger samtidig vigtigheden af at undgå solbadning og anvende solbeskyttelse i forbindelse med laserbehandling for at mindske risikoen for pigmentforandringer.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology
    Kaushik SB, Alexis AF. Nonablative fractional laser resurfacing in skin of color: evidence-based review (2017) (åbner i en ny fane) ↗2017-06-01
  2. Lasers in Surgery and Medicine
    Kaewkes A et al. Treatment of abdominal striae distensae in Fitzpatrick skin types IV to V using a 1064-nm picosecond laser with a fractionated microlens array (2022) (åbner i en ny fane) ↗2022-01-01
  3. National Health Service (NHS)
    Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗
  4. American Academy of Dermatology
    Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗