Det kan vække mange spørgsmål at leve tæt på en person, der har ar efter selvskade. Måske er du partner, forælder eller en nær ven, og måske er du i tvivl om, hvad du skal sige, eller hvordan du bedst passer på jeres relation. Mange pårørende oplever en blanding af bekymring, usikkerhed og afmagt, især hvis man er i tvivl om, hvorvidt selvskaden hører fortiden til, eller om der stadig er aktuel mistrivsel. I artiklen Når du er tæt på én med ar efter selvskade beskrives netop mange af de overvejelser, der kan opstå i hverdagen.

Denne guide gennemgår, hvad sundhedsfaglige kilder råder pårørende til i mødet med ar og mistrivsel, hvordan du kan gribe en samtale an, og hvor du selv kan henvende dig for at få gratis og anonym rådgivning. Det overordnede budskab fra både danske organisationer og udenlandske sundhedsmyndigheder er klart: Du behøver ikke at bære ansvaret alene, og som pårørende har du også ret til støtte.

Første skridt: Skeln mellem helede ar og aktuel mistrivsel

Et helet ar på huden er et fysisk spor efter en tidligere skade. Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en skade har sat sig helt og er færdigt med at modne. Kroppen gennemgår flere faser, som du kan læse mere om under sårhelingens faser og modning af ar. At et ar er synligt på kroppen, betyder derfor ikke i sig selv, at personen skader sig selv i dag, eller at vedkommende befinder sig i en akut krise lige nu.

Ifølge det britiske psykiatriske selskab Royal College of Psychiatrists er det almindeligt, at selvskade bruges som en måde at håndtere voldsomme følelser eller svære situationer på. Royal College of Psychiatrists påpeger samtidig, at selvskade sjældent er et ønske om at afslutte livet, selvom personer der skader sig selv har en forhøjet risiko for selvmordstanker på sigt. Det er derfor en stor hjælp for relationen, at du som pårørende skelner mellem gamle, helede ar og tegn på nuværende mistrivsel. Gamle ar er en del af personens krop og historie, mens friske sår, bandager eller pludselige adfærdsændringer kræver opmærksomhed på den aktuelle trivsel.

Samtalen: Sundhedsfaglige råd til at tale sammen

Når man som pårørende ønsker at tale om arrene eller sin bekymring for selvskade, kan det være svært at vide, hvordan man åbner samtalen uden at virke dømmende eller overskridende. Den britiske sundhedsmyndighed NHS har formuleret konkrete råd til venner og familie, der gerne vil hjælpe en nærtstående:

  • Vælg et roligt og uforstyrret tidspunkt: NHS anbefaler at finde et tidspunkt med god tid og uforstyrret ro, frem for at bringe emnet op i forbifarten eller under en ophedet konflikt.
  • Fokusér på følelserne frem for de fysiske skader: NHS råder pårørende til at rette samtalen mod personens generelle trivsel og de underliggende følelser, frem for at fiksere på de fysiske sår eller ar.
  • Undgå at kræve løfter: Ifølge NHS bør pårørende undgå at afkræve løfter om, at personen aldrig vil skade sig selv igen, da det kan øge presset og skyldfølelsen.

Royal College of Psychiatrists understreger, at mange mennesker, der skader sig selv, undlader at søge hjælp, fordi de frygter andres reaktioner eller ikke føler, at andre vil forstå dem. At blive mødt med ro, åbenhed og en vilje til at lytte kan derfor være afgørende for, at personen tør dele sine tanker.

Her kan du som pårørende henvende dig for rådgivning

Som pårørende kan man nemt komme til at bruge alle sine kræfter på at hjælpe den anden og glemme at passe på sig selv. Både NHS, Psykiatrifonden og Somenta fremhæver, at professionel støtte og rådgivning også er målrettet familie og venner. I Danmark findes der flere verificerede tilbud, hvor du kan få anonym og gratis sparring med fagpersoner:

  • Egen læge: Ifølge NHS er den praktiserende læge et af de bedste steder at henvende sig ved selvskade. Lægen kan lytte, vurdere årsagerne, rådgive om selvhjælp og støttegrupper samt henvise videre til psykiatrisk udredning eller samtaleterapi.
  • Psykiatrifonden: Tilbyder gratis og anonym rådgivning via telefon og chat til både berørte og pårørende, for eksempel forældre, partnere eller venner. Faguddannede rådgivere sidder klar til at lytte og vejlede om, hvordan du håndterer situationen.
  • Somenta (tidligere Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade): Tilbyder gratis rådgivning specifikt målrettet selvskade og spiseforstyrrelser via telefonrådgivning, chat, skriftlig brevkasse, personlige samtaler og videorådgivning. Somenta arrangerer desuden pårørendecaféer og seminarer for forældre og omsorgspersoner.
  • ForældreTelefonen hos Børns Vilkår: Tilbyder gratis, anonym børnefaglig rådgivning til forældre, bonusforældre, bedsteforældre og andre tætte voksne, der er bekymrede for et barn eller en ungs trivsel.
  • BørneTelefonen: Ifølge Psykiatrifonden og Børns Vilkår er BørneTelefonen en vigtig mulighed, hvis et barn eller en ung under 15 år har brug for selv at tale eller chatte anonymt med en rådgiver.

Hos Somenta er der særlige tilbud til pårørende, herunder pårørendecaféer om selvskade henvendt til forældre og primære omsorgspersoner til børn og unge mellem 12 og 25 år. Disse forløb giver ifølge Somenta mulighed for at få faglig viden, udveksle erfaringer med andre i samme situation og få konkrete redskaber til hverdagen.

Psykiatrifonden stiller desuden Det Mentale Motionscenter til rådighed på deres hjemmeside, hvor pårørende og berørte frit kan benytte øvelser og råd til selvhjælp for at styrke den mentale sundhed i hverdagen.

Hvornår skal man søge læge eller akut hjælp?

Det er vigtigt at kende forskel på rådgivende samtaler og situationer, der kræver akut eller sundhedsfaglig behandling. Som pårørende skal du aldrig påtage dig ansvaret for at behandle fysiske skader eller vurdere alvorlige psykiske kriser på egen hånd.

Ifølge NHS bør man kontakte en læge, hvis en person skader sig selv, har tanker om at gøre det, eller hvis der er mindre fysiske skader som små snitsår eller forbrændinger, da der uden lægelig behandling kan opstå infektion. Sundhed.dk anbefaler, at mindre snitsår renses grundigt med rent vand og mild sæbe for at forebygge infektion, men at dybere sår altid skal vurderes af en læge.

Hvis situationen er akut, skal du ikke tøve med at tilkalde hjælp udefra. Psykiatrifonden og NHS understreger, at man ved akut behov for hjælp, alvorlig krise eller overhængende fare straks skal kontakte 112, lægevagten eller henvende sig direkte på den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Ved akutte kriser er det altid det professionelle beredskab, der skal tage over.

At være en god støtte handler i sidste ende ikke om at have alle svarene eller kunne fjerne den andens smerte. Det handler om at lytte uden fordømmelse, opfordre til professionel hjælp og samtidig sørge for at række ud til rådgivningstilbuddene, så du ikke står alene med bekymringerne.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. Royal College of Psychiatrists
    Self-harm (åbner i en ny fane) ↗2020-10-01
  2. NHS
    Getting help for self-harm (åbner i en ny fane) ↗2023-11-09
  3. Psykiatrifonden
    Psykiatrifondens rådgivning (åbner i en ny fane) ↗2021-03-17
  4. Somenta
    Pårørende til en med spiseforstyrrelse eller selvskade (åbner i en ny fane) ↗
  5. Børns Vilkår
    ForældreTelefonen (åbner i en ny fane) ↗