Hvad er det?

Når et barn får et dybere sår, reparerer kroppen skaden ved at danne nyt bindevæv. Dette væv kaldes arvæv. Arvæv dannes af proteinet kollagen, som samler sårets kanter.

Ifølge Sundhed.dk opnår et ar først sin fulde styrke efter flere måneder. I den første tid ser arret ofte rødt, mørkt eller let hævet ud. Det føles anderledes end den omgivende hud, fordi arret mangler elastiske fibre, hårsække og svedkirtler.

NHS beskriver, at ar kan have mange farver. De kan være lyserøde, røde, lilla, hvide, brune eller mørkere end barnets normale hudfarve. Ar kan også klø, være ømme eller føles ubehagelige i hverdagen.

Hvordan opstår det?

Ar opstår, når en skade bryder igennem hudens øverste lag og ned i læderhuden. Kroppen gennemgår flere trin for at lukke hullet, som samlet kaldes sårhelingens faser.

Først standser blødningen, og der dannes en sårskorpe. Derefter producerer cellerne nyt bindevæv og nye blodkar for at lukke defekten. Ifølge Sundhed.dk tager det flere måneder, før det nydannede ar opnår sin fulde styrke.

Hos børn opstår ar oftest efter hverdagens små og store uheld. Det kan være hudafskrabninger og flænger efter fald på legepladsen, skoldkopper, mindre brandsår eller planlagte operationer. Læs mere i artiklen når dit barn får et ar: sådan passer du på huden.

Hvem får det?

Alle børn danner ar, hvis en hudskade går dybt nok. Visse ydre og anatomiske forhold har betydning for, hvordan arret former sig.

Skadens type og placering på kroppen spiller en rolle. Ar over led eller områder med meget stræk i huden har større tendens til at blive brede eller hævede. Derudover kan forbrændinger give mere udtalt arvæv end et rent snitsår.

Solpåvirkning har en dokumenteret effekt på arrets udseende. I et dansk forsøg udført af Due m.fl. på Bispebjerg Hospital viste det sig, at UV-lys på operations-ar forværrer arrenes synlige udseende. Solbeskyttelse er derfor en væsentlig faktor i tiden efter skaden.

Kendetegn og typer

Ar hos børn kan have forskellige former og egenskaber afhængigt af skadens karakter:

Fine linjear: NHS beskriver, at disse almindelige ar ofte starter med at være let hævede, men med tiden flader ud og blegner uden særlig behandling.

Atrofisk ar: Disse ar viser sig som små fordybninger eller nedsunkne mærker i huden. Ifølge NHS ses de typisk efter tilstande som børnesygdommen skoldkopper eller akne. Læs mere i opslaget om ar efter skoldkopper.

Hypertrofisk ar: NHS anfører, at et hypertrofisk ar er hævet og fast. Det vokser sig ikke større end selve det oprindelige sår, men området kan føles ubehageligt eller svært at bevæge.

Keloid: DermNet forklarer, at keloider adskiller sig fra hypertrofiske ar ved at brede sig ud over det oprindelige sår. De er typisk faste og glatte, og ifølge NHS flader de sjældent ud uden behandling.

Kontrakturar: NHS beskriver, at kontrakturar typisk opstår efter forbrændinger. Arret føles stramt, og det berørte område kan være smertefuldt eller vanskeligt at bevæge.

Sådan udvikler det sig over tid

Et ar er ikke færdigt, når såret er lukket. Huden gennemgår en længerevarende proces, der kaldes modning af ar.

Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter operation eller skade har sat sig helt. I de første uger og måneder er arret ofte aktivt med rødme og hævelse.

NHS anfører, at de fleste ar blegner med tiden, men at dette kan tage to år eller mere. Hos børn kan arrets proportioner desuden ændre sig, efterhånden som kroppen vokser.

Sådan skelnes det fra andre ar

Et ar hos et barn kan undertiden forveksles med forbigående pigmentforandringer. Efter et overfladisk sår eller et insektstik kan huden være mørkere eller lysere i en periode uden, at der er dannet egentligt arvæv. Dette kaldes henholdsvis hyperpigmentering og hypopigmentering.

Det er også vigtigt at skelne mellem et ukompliceret ar efter skader og et hypertrofisk ar. Hvor det ukomplicerede ar efterhånden flader ud, forbliver det hypertrofiske ar tykt og hævet. Vokser vævet uden for sårets oprindelige grænser, er der ifølge DermNet tale om et keloid.

Mulige komplikationer

Selvom de fleste ar heler uden større problemer, kan der opstå fysiske og kosmetiske gener.

Kløe og smerter: I helingsfasen kan arret klø eller gøre ondt. Hos børn kan kløe føre til kradsen, som kan irritere huden.

Stramhed og nedsat bevægelighed: Sidder arret tæt på et led som albue, knæ eller hånd, kan arret trække i huden. NHS fremhæver, at kontrakturar efter forbrændinger kan gøre leddet smertefuldt og svært at bevæge frit.

Synlighed: American Society of Plastic Surgeons påpeger, at et ar aldrig kan fjernes fuldstændigt, men alene gøres mindre iøjnefaldende. Ar på udsatte steder som i ansigtet kan vække opmærksomhed og spørgsmål fra omgivelserne.

Behandlingsmuligheder

Valget af pleje eller behandling afhænger af arrets placering, alder og type. Behandlingsbehov hos børn bør altid vurderes sammen med en læge eller en sundhedsfaglig person.

Solbeskyttelse: NHS anbefaler at holde arret tildækket i solen i mindst ét år, for eksempel med tøj eller et plaster. Er arret udækket, anbefaler NHS solcreme med solfaktor (SPF) 30 eller derover. Dette stemmer overens med et dansk forsøg af Due m.fl., hvor UV-bestråling efter operation forværrede arrenes synlige fremtræden.

Armassage: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til 10 minutter ad gangen. NHS understreger dog, at massage kun må ske, når såret er fuldstændigt helet.

Silikoneprodukter: Silikone anvendes i form af plader eller gel. NHS anfører, at silikonedressinger og geler kan anvendes til at forbedre arrets udseende. Læs mere i artiklen silikone mod ar: hvad viser oversigtsstudierne.

Papirtape: I et randomiseret forsøg af Atkinson m.fl. fandt forskerne færre hævede ar hos personer, der anvendte mikroporøs papirtape i 12 uger. Forsøget noterede dog også, at enkelte deltagere fik let udslæt under tapen.

Arsalver og vitaminer: Mange håndkøbsprodukter markedsføres til ar, men forsøg maner til forsigtighed. I et dobbeltblindet forsøg af Chung m.fl. gjorde gel med løgekstrakt ikke nye ar pænere end en almindelig vaselinebaseret salve. Tilsvarende fandt Baumann og Spencer i et blindet forsøg, at creme med E-vitamin ikke forbedrede arrenes kosmetiske udseende, og at en tredjedel af patienterne udviklede kontakteksem.

Trykbehandling: Ved brandsårs-ar anvendes undertiden trykbeklædning. En metaanalyse af Anzarut m.fl. fandt imidlertid ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning efter brandsårsskader.

Medicinsk og kirurgisk behandling: Hvis arret er hævet eller generer barnet, beskriver NHS en række lægefaglige muligheder. Disse omfatter indsprøjtning med steroid, frysebehandling (kryoterapi), medicinsk dækcreme (skin camouflage) samt laserbehandling. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl.) beskriver laser som en førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. American Society of Plastic Surgeons påpeger, at kirurgisk arkorrektion kan forbedre arrets udseende, men at intet indgreb kan fjerne arret fuldstændigt.

Hvornår skal man søge læge?

Forældre bør holde øje med tegn på infektion og unormal ardannelse.

Søg akut lægehjælp ifølge NHS, hvis: - Arret eller såret er hævet eller tiltagende smertefuldt. - Arret føles varmt at røre ved. - Der siver pus eller væske ud af arret.

Kontakt lægen til en almindelig vurdering ifølge NHS, hvis: - Arret gør ondt eller generer barnet i hverdagen. - Arret begrænser bevægelsen i et led. - Arret bliver meget tykt, klør kraftigt eller vokser ud over det oprindelige sårområde.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  3. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  4. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  5. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  6. American Society of Plastic Surgeons
    Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗
  7. Plastic and Reconstructive Surgery
    Atkinson JA, McKenna KT, Barnett AG, McGrath DJ, Rudd M. A randomized, controlled trial to determine the efficacy of paper tape in preventing hypertrophic scar formation in surgical incisions that traverse Langer's skin tension lines (åbner i en ny fane) ↗2005-11-01
  8. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  9. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  10. Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
    Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01
  11. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23