Et ledbånd, der ryger i knæet, en skulder, der opereres efter et fald, eller et dybt sår på skinnebenet. For idrætsudøvere er vejen tilbage til sporten præget af genoptræning. Men midt i øvelser for muskler og led sidder der også et ar, som skal hele.

Huden over aktive led udsættes for træk, sved og sollys. Det kan skabe tvivl om, hvad arvævet tåler. Forskellige sundhedsmyndigheder og kliniske studier har undersøgt, hvordan sol, mekanisk tryk og fysisk aktivitet påvirker ophelingen. Her gennemgår vi anbefalingerne, så du ved, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal spørge en læge.

Tidslinjen: Hvor lang tid tager helingen?

Når et sår efter en skade eller et kirurgisk indgreb lukker sig, er helingen kun lige begyndt. Ifølge Sundhed.dk opnår selve arret først sin fulde styrke efter flere måneder. Vævet er i den første tid mere sårbart over for stræk og ydre påvirkninger end den omgivende hud.

Kilderne angiver lidt forskellige tidsrammer for, hvornår et ar falder til ro. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver i en patientvejledning, at det kan tage 12 til 18 måneder efter en operation eller skade, før et ar har sat sig helt. Den britiske sundhedstjeneste NHS noterer, at de fleste ar blegner med tiden, men at processen kan tage to år eller mere. NHS tilføjer, at et ar ikke kan fjernes fuldstændigt, men at udseendet ofte bedres over tid.

Sol og udendørs træning: Kilderne peger på forskellige tidsrum

Træner du udendørs, er sollys en faktor, der kan påvirke et nyt ar markant. Et dansk randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital ledet af Due og kolleger i 2007 undersøgte UV-lys på operations-ar. Forskerne fandt, at kontrolleret UV-bestråling efter operationen gjorde arrene mere synlige og forværrede deres kliniske udseende.

Kilderne er enige om, at nyt arvæv skal beskyttes mod solen, men de anbefaler forskellige tidsrum:

  • Sundhed.dk anbefaler at dække arret helt for sol de første 6 måneder efter en operation og bruge ekstra solbeskyttelse op til 18 måneder efter indgrebet.
  • NHS anbefaler at holde arret dækket med tøj eller forbinding i solen i mindst et år samt bruge solcreme med mindst faktor 30.
  • Hull University Teaching Hospitals NHS Trust anbefaler solcreme med mindst faktor 30 på arret i 18 måneder og derefter mindst faktor 15.
  • American Academy of Dermatology anbefaler at påføre solcreme med mindst faktor 30 på såret, når det er helet op, uden at angive en fast periode.

Genoptager du udendørs løb eller holdsport i sommerhalvåret, råder kilderne altså til enten at dække området med tøj eller tape eller anvende høj solbeskyttelse.

Træning og bevægelse: Pas på træk over leddene

Sportsskader opstår hyppigt omkring knæ, ankler og skuldre. Når et operations-ar eller et sår sidder over et led, belastes vævet af træk, hver gang leddet bøjes. Ifølge NHS genvinder arvæv aldrig den oprindelige huds fulde styrke, og vedvarende overdreven strækning omkring bevægelige led kan øge risikoen for, at arret strækkes og bliver tykkere.

I visse tilfælde kan stramt væv hæmme funktion og mobilitet. NHS beskriver, at et kontrakturar føles stramt, og at området kan være vanskeligt eller smertefuldt at bevæge. Hvis du under genoptræning mærker, at arvævet hæmmer leddets bevægelighed, bør du drøfte det med en fysioterapeut eller læge.

Tryk, tape og massage: Hvad viser undersøgelserne?

Mange atleter møder råd om massage, kompressionsbind eller tape. Kildernes vurderinger af disse metoder er dog delte.

Vedrørende massage anbefaler NHS at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til ti minutter ad gangen. NHS understreger dog, at massagen udelukkende må udføres, hvis såret er fuldstændigt helet.

Brug af papirtape (englehud) blev undersøgt i et randomiseret forsøg af Atkinson og kolleger i 2005. Forsøget fandt færre hævede ar hos personer, der brugte papirtape i 12 uger, men forskerne noterede også let udslæt under tapen og strakte ar hos enkelte efter ophør.

Når det gælder trykbehandling, fandt en metaanalyse fra 2009 af Anzarut og kolleger i Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning. Forskerne fandt en mulig lille reduktion i arrets højde, men vurderede forskellen som tvivlsom.

Cremers og oliers rolle: Hvad kilderne viser

I omklædningsrum omtales ofte særlige olier og ekstrakter. Men i blindede, kontrollerede studier har disse ikke vist bedre resultater end almindelig fugtpleje.

Et blindet forsøg fra 2006 af Chung og kolleger viste, at gel med løgekstrakt ikke forbedrede nye operations-ar sammenlignet med almindelig vaselinesalve. Tilsvarende fandt et blindet studie af Baumann og Spencer i 1999, at E-vitamin på ar ikke havde gavnlig virkning i 90 procent af tilfældene, og hver tredje fik kontakteksem af vitaminet. Ønsker du lokal pleje, nævner NHS, at apoteket kan vejlede om silikoneplastre eller silikonegel.

Behandlingsmuligheder, hvis arret generer

Hvis et ar forbliver stramt eller hævet, findes der medicinske behandlinger. Ifølge NHS kan en læge vejlede om tiltag som silikonebandager, steroidindsprøjtninger, kryoterapi, laserbehandling eller henvisning til kosmetisk camouflage.

For traumatiske ar anbefalede et internationalt ekspertpanel på 26 hudlæger og kirurger fra 13 lande (Seago m.fl., 2020) laser som førstevalgsbehandling til håndtering af traumatiske ar og kontrakturer. Der anvendes forskellige teknologier, fra ablative og ikke-ablative lasere til picosekundlasere, som påvirker vævet ad forskellige mekanismer.

Hvornår skal du søge læge?

I et aktivt genoptræningsforløb er det vigtigt at holde øje med advarselstegn. Den britiske sundhedstjeneste NHS angiver klare retningslinjer for, hvornår du skal søge læge:

  • Søg akut lægehjælp, hvis arret bliver hævet, føles varmt, er tiltagende smertefuldt, eller hvis der siver pus ud, da det kan skyldes infektion.
  • Bestil en almindelig tid hos lægen, hvis arret vedbliver med at gøre ondt, klør voldsomt eller begrænser bevægeligheden i et led.
  • Kontakt lægen, hvis arret vokser ud over det oprindelige sår, hvilket kan tyde på et keloid.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗