Hvad er det?
Et kontrakturar er en særlig form for arvæv, hvor huden og det underliggende væv er skrumpet og har trukket sig sammen under helingsprocessen.
Ifølge American Society of Plastic Surgeons opstår kontrakturar typisk, når der har været et stort tab af væv, for eksempel efter en forbrænding. Det kan også opstå, når et sår krydser et led, som for eksempel på fingre, albuer, knæ eller halsen.
NHS beskriver, at et kontrakturar føles hårdt og stramt. Huden mister sin naturlige elasticitet, og trækket i vævet kan gøre det besværligt eller smertefuldt at bevæge kroppen frit.
Hvordan opstår det?
Når huden udsættes for en dyb skade med tab af væv, går kroppen i gang med at reparere sig selv gennem sårhelingens faser.
Under denne proces trækker sårrandene sig naturligt sammen for at lukke det åbne område. American Society of Plastic Surgeons forklarer, at en kontraktur dannes, når hud og det underliggende væv trækker sig så kraftigt sammen under helingen, at der opstår et vedvarende mekanisk træk.
Når skaden strækker sig over ledflader, låser det stramme væv området fast. Det fører til, at bevægeligheden indskrænkes.
Hvem får det?
Ifølge NHS ses kontrakturar hyppigst efter forbrændinger, men de kan også opstå efter andre større traumatiske skader.
American Society of Plastic Surgeons angiver, at risikoen er særlig stor ved skader med betydeligt vævstab. Placeringen på kroppen spiller også en afgørende rolle: sår, der heler på tværs af led som fingre, albuer, knæ eller hals, har markant større risiko for at danne en hæmmende kontraktur.
Kendetegn og typer
Det primære kendetegn ved et kontrakturar er den fysiske stramhed i vævet. NHS angiver, at området omkring arret ofte er stift, stramt og svært eller smertefuldt at bevæge.
Arret kan variere i udseende. NHS nævner, at ar generelt kan have mange farver, herunder lyserød, rød, lilla, hvid, brun eller mørkere end den omgivende hud.
American Society of Plastic Surgeons beskriver, at et kontrakturar ofte involverer dybere strukturer under selve overhuden. Det er selve sammentrækningen af både hud og underliggende væv, der definerer typen.
Sådan udvikler det sig over tid
Arvæv forandrer sig over en længere periode, som en del af modning af ar.
Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar efter en operation eller skade har sat sig helt. NHS bemærker desuden, at de fleste ar blegner med tiden, men at denne proces kan tage 2 år eller mere.
For kontrakturar gælder det dog, at det stramme træk i vævet sjældent forsvinder uden målrettet indsats, hvis først huden og det underliggende væv er helet i en forkortet position.
Sådan skelnes det fra andre ar
Et kontrakturar adskiller sig fra andre typer ar ved det udtalte træk i vævet og den nedsatte bevægelighed.
Ifølge NHS forbliver et hypertrofisk ar hævet og fast inden for grænserne af det oprindelige sår, og det flader ofte ud med tiden. Et keloid derimod vokser ud over det oprindelige sår og flader sjældent ud uden behandling.
I modsætning til et atrofisk ar, som fremstår nedsænket som små fordybninger i huden, er kontrakturarret præget af en stramning, der trækker i det omkringliggende væv og hæmmer funktion. Arret ses også ofte i forbindelse med ar efter forbrænding eller ar efter skader.
Mulige komplikationer
Kontrakturar medfører ofte funktionelle gener. NHS nævner nedsat bevægelighed og smerter i ar som almindelige følger af den stramme arvævsdannelse. Der kan også opstå kløe i ar.
En gennemgang af 412 tilfælde af Kowal-Vern og Criswell (2005) viste, at der i sjældne tilfælde kan opstå hudkræft, oftest pladecellekræft, i gamle brandsårs-ar, typisk omkring 30 år efter den oprindelige skade. Forfatterne understreger derfor vigtigheden af at få undersøgt sår i gamle ar, der ikke vil hele.
American Academy of Dermatology understreger ligeledes, at hudkræft undertiden kan udvikle sig i et ar, og anbefaler altid brug af bredspektret solcreme med mindst SPF 30 på ar, der ikke er dækket af tøj.
Behandlingsmuligheder
Valget af behandling afhænger altid af arrets alder, placering og graden af bevægelsesindskrænkning. Beslutningen træffes i samråd med en læge eller specialist.
Trykbehandling (kompression): Trykbeklædning og kompressionsforbindinger anvendes ofte i forbindelse med brandsår for at begrænse ardannelsen, hvilket blandt andet beskrives af DermNet og American Academy of Dermatology. Kilderne er dog uenige om effekten. En metaanalyse af Anzarut m.fl. (2009) fandt således ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning efter brandsår, og forfatterne vurderede, at en eventuel lille reduktion i arrets højde var af tvivlsom klinisk betydning.
Silikone: American Academy of Dermatology beskriver, at silikonegel eller silikoneplader kan anvendes til at blødgøre hævet arvæv og mindske stivhed og ubehag. Behandlingen kræver daglig brug over flere måneder. NHS nævner ligeledes silikoneforbindinger og -gel som en mulighed til at forbedre arrets fremtoning.
Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel på 26 hudlæger og plastikkirurger (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som førstevalg til behandling af traumatiske ar og kontrakturer. American Academy of Dermatology anfører, at laserbehandling kan øge en persons bevægelighed, hvis et ar strammer, samt mindske smerter og rødme. I et dansk klinisk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Taudorf m.fl., 2015) med non-ablativ fraktioneret laser på modne brandsårs-ar oplevede 82 % af patienterne forbedret artekstur ved 6 måneders opfølgning, og studiet bekræftede en vedvarende vævsremodellering.
Kirurgi: American Society of Plastic Surgeons anfører, at kirurgisk arkorrektion kan anvendes, når et kontrakturar begrænser bevægelsen over et led. Kirurgien kan omfatte avancerede lukketeknikker, men organisationen understreger, at kirurgi ikke kan fjerne et ar fuldstændigt, men alene forsøge at forbedre funktionen og gøre arret mindre synligt.
Fugtpleje og massage: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange dagligt i op til 10 minutter, men understreger, at huden skal være fuldstændig helet først.
Laserbehandling hos Past Tense
Past Tense tilbyder non-ablativ fraktioneret laserbehandling til udvalgte typer ar, herunder brandsårs-ar og traumatiske ar. Formålet med behandlingen er at stimulere hudens egen reparationsproces, så arvævet kan blive blødere, smidigere, mindre synlige. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen tilpasses altid individuelt efter lægefaglig vurdering.
Resultaterne er individuelle
Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis et ar strammer, gør ondt eller hæmmer dine bevægelser, bør du ifølge NHS kontakte din egen læge, som kan henvise til en specialist.
American Academy of Dermatology råder til altid at få en hudlæge til at undersøge et ar, hvis det forårsager smerte, begrænser bevægelighed, eller hvis et ar opstår uden en forudgående skade, da hudkræft kan minde om et ar.
NHS råder desuden til at søge akut lægehjælp, hvis et ar bliver hævet, føles varmt, gør akut ondt, eller hvis der flyder pus ud af det.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology
Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - American Society of Plastic Surgeons
Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗ - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01 - Lasers in Surgery and Medicine
Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23 - Burns
Kowal-Vern A, Criswell BK. Burn scar neoplasms: a literature review and statistical analysis (åbner i en ny fane) ↗2005-06-01 - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31








