Hvad er det?

Silikonebehandling af ar er en udvortes behandlingsform, som udelukkende må anvendes på intakt, helet hud efter skader, forbrændinger eller kirurgiske indgreb. Behandlingen foregår ved at dække arret med enten et selvklæbende silikoneplaster eller ved at smøre en tynd silikonegel ud over området.

Formålet med metoden er at understøtte hudens normale afheling og dæmpe overskydende arvævsdannelse. American Academy of Dermatology beskriver, at silikone kan bruges til både at reducere et eksisterende hævet ar og til at forebygge, at der opstår hævede ar efter en operation. Silikoneplastre er tynde, bløde og selvklæbende og sidder fast på huden uden brug af yderligere tape.

Behandlingen anvendes i dag bredt i sundhedsvæsenet. Ifølge DermNet nævnes silikonegel og silikoneplastre blandt standardmulighederne til behandling af både hypertrofisk ar og keloid. NHS oplyser ligeledes, at apoteket kan anbefale silikonedressinger eller silikonegel til at forbedre et ars udseende.

Hvordan virker det i huden?

Silikone virker ikke via kemiske lægemidler, der optages i blodbanen, men gennem en fysisk barriereeffekt på hudens overflade.

Når et sår lige er lukket, er det nye overhudslag tyndt og mangler sin fulde barrierefunktion. Dette medfører et øget væsketab gennem fordampning fra vævet. Når der lægges et silikoneplaster eller en silikonegel over arret, dannes der en semi-okklusiv barriere over hornlaget. Denne afdækning forhindrer udtørring og genskaber fugtbalancen i den nydannede hud.

Når overhuden holdes hydreret, dæmpes signalerne til de underliggende fibroblaster i læderhuden. I et uroligt eller hævet ar danner fibroblasterne ellers store mængder ustruktureret kollagen. Ved at opretholde et stabilt, fugtigt miljø under silikonen falder overproduktionen af kollagen til ro, hvilket gradvist kan gøre arvævet fladere og blødere.

American Academy of Dermatology understreger, at silikoneplastre først må tages i brug, når såret er fuldstændig lukket.

Hvem anvender behandlingen?

Silikonebehandling anvendes overvejende til personer, der har øget risiko for at udvikle tykke, røde eller hævede ar efter en skade eller operation.

Ifølge American Academy of Dermatology kan silikone anvendes til at forebygge hævede ar efter kirurgi, for eksempel efter et kejsersnits-ar eller et andet operations-ar. Metoden kan også anvendes til at mindske risikoen for, at et keloid vender tilbage, hvis det tidligere er blevet fjernet kirurgisk.

En systematisk Cochrane-gennemgang af O'Brien & Jones fandt, at silikoneplaster kan have en forebyggende gavn hos personer med høj risiko for unormale ar, men forfatterne påpeger samtidig, at evidensen er svag og baseret på forsøg med høj risiko for skævhed.

Kendetegn og typer af silikone

Der anvendes primært to typer medicinsk silikone i arpleje:

  1. Silikoneplastre (sheets): Fleksible, genanvendelige og selvklæbende plader, der klippes til, så de dækker arret helt. Ifølge American Academy of Dermatology tyder studier på, at silikoneplastre fungerer bedre end silikonesalve eller flydende gel. Plastrene skal ifølge organisationen bæres hver dag, ofte i flere måneder, for at give mærkbare resultater.
  1. Silikonegel: En gennemsigtig gel, der smøres ud i et tyndt lag og tørrer til en tynd, vandfast hinde på overhuden. Gelen er særligt anvendelig på steder, hvor plastre har svært ved at hæfte, for eksempel over bevægelige led eller ved ar i ansigtet.

Ifølge American Academy of Dermatology er det afgørende for begge typer, at de udelukkende påføres på lukket hud, og at behandlingen vedligeholdes stabilt over en længere sammenhængende periode.

Sådan udvikler arret sig over tid

Et ar gennemgår en langvarig proces efter den primære sårheling. Sundhed.dk oplyser i Patienthåndbogen, at et ar først opnår sin fulde styrke efter flere måneder.

Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det typisk tager 12 til 18 måneder, før et ar efter en operation eller skade har sat sig helt. NHS tilføjer, at de fleste ar blegner med tiden, men at en fuld modning af ar kan tage to år eller mere.

Når man anvender silikone, sker ændringerne gradvist. American Academy of Dermatology bemærker, at silikoneplastre skal bæres dagligt i adskillige måneder for at opnå resultater, og man kan derfor ikke forvente store ændringer i løbet af de første uger.

Sådan skelnes silikone fra andre metoder

Silikone danner en tætsluttende barriere uden at trænge dybt ind i huden og adskiller sig derved fra plejeprodukter som fugtighedscremer og ar-olier.

Mens silikone ofte fremhæves af faglige selskaber, viser undersøgelser af andre lokale midler svingende resultater. I et dobbeltblindet forsøg af Chung m.fl. viste gel med løgekstrakt ingen bedre virkning på nye operations-ar sammenlignet med en almindelig vaselinebaseret salve. Ligeledes viste et kontrolleret forsøg af Baumann & Spencer, at lokalbehandling med E-vitamin ikke forbedrede arrenes udseende, men tværtimod gav kontakteksem hos 33 % af forsøgsdeltagerne.

En anden metode til at aflaste sår er kirurgisk papirtape. I et randomiseret forsøg af Atkinson m.fl. fandt forskerne, at papirtape båret i 12 uger efter kejsersnit førte til markant færre hævede ar i forhold til kontrolgruppen uden tape. Kilderne er dog uenige om, hvorvidt mikroporøs papirtape eller medicinsk silikone bør vælges som førstevalg i forebyggelsen.

Mulige komplikationer og hudreaktioner

Selvom medicinsk silikone er skånsomt, kan langvarig tildækning af huden medføre lokale gener.

Ifølge American Academy of Dermatology kan daglig brug af silikoneplastre i månedsvis give bivirkninger i form af hudirritation, overhydreret og nedbrudt overhud (maceration) eller et kløende udslæt under plasteret. Hvis der opstår bivirkninger, anbefaler AAD, at man kontakter sin hudlæge, da det kan være nødvendigt at holde pause eller skifte behandling.

Selve arvævet kan også medføre symptomer uafhængigt af silikonen. NHS angiver, at ar kan være forbundet med kløe i ar, ubehag eller deciderede smerter i ar.

Eksponering for sollys kan desuden påvirke arrets heling negativt. Et dansk forsøg af Due m.fl. fra Bispebjerg Hospital påviste, at UV-bestråling efter operation forværrer arrets udseende og gør det mere synligt. Både NHS og American Academy of Dermatology råder derfor til at beskytte arret mod solen med tøj eller solcreme med mindst SPF 30 i mindst et år.

Behandlingsmuligheder

Kilderne er uenige om den kliniske styrke af silikonebehandling. American Academy of Dermatology fremhæver silikone som en effektiv metode til at dæmpe hævede ar og forebygge nye, mens Cochrane-gennemgangen af O'Brien & Jones fandt, at evidensen for forebyggelse med silikoneplastre er svag, og at forsøgene er behæftet med risiko for skævhed.

Hvis silikone ikke giver det ønskede resultat, eller hvis arret er kraftigt hævet, findes der flere andre behandlingsformer. Valget afhænger af arrets karakter og bør drøftes med en læge:

  • Trykbehandling: DermNet nævner trykforbindinger og kompressionsbeklædning blandt mulighederne ved keloider og hævede ar. American Academy of Dermatology beskriver, at trykbandager kan forebygge hævede ar, særligt under heling af ar efter forbrænding, men bemærker samtidig, at bandagen ofte skal bæres i op til et år.
  • Binyrebarkhormon: Indsprøjtning af kortikosteroid direkte i arret nævnes af DermNet og NHS for at gøre vævet fladere. British Association of Dermatologists oplyser dog, at steroidindsprøjtninger kan medføre bivirkninger såsom tynd hud, synlige små blodkar og lysere hud på injektionsstedet, hvilket ses hyppigere hos personer med mørkere hudtoner.
  • Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl.) anbefaler laser som en førstevalgsbehandling ved traumatiske ar og kontrakturer. DermNet nævner pulseret farvestoflaser (pulsed dye laser) til hævede ar og keloider. I et dansk split-scar-forsøg af Karmisholt m.fl. fandt forskerne, at CO₂-laser på modne kejsersnits-ar gav pænere fotos efter 6 måneder, men ingen statistisk signifikant forbedring på den samlede POSAS-score. I et andet dansk forsøg af Karmisholt m.fl. gav ikke-ablativ fraktioneret laser tidligt i sårhelingen en forbedring, som forfatterne beskrev som subtil.
  • Andre tiltag: DermNet nævner desuden kryoterapi (frysning) og indsprøjtninger med 5-FU som mulige metoder til keloider.

Supplerende laserbehandling hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af ar og strækmærker, herunder kejsersnits-ar, operations-ar og brandsårs-ar, hvor formålet er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Behandlingen foregår med picosekund-teknologi, som via laser-induceret optisk breakdown (LIOB) skaber mikroskopiske kavitationsbobler i læderhuden. Dette sætter gang i en kontrolleret sårheling og stimulerer kroppens egen produktion af kollagen uden væsentlig varmeudvikling. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger, og et forløb omfatter typisk 4–6 behandlinger. Past Tense behandler som udgangspunkt ikke keloider. De kræver en særlig vurdering, og laser står aldrig alene. Det afklares individuelt ved den gratis forundersøgelse. Behandlingen kan foregå stort set smertefrit med lægeordineret smertedækning.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Silikone må kun lægges på hud, der er helet fuldstændigt. Opstår der tvivl om sårhelingen eller arrets udvikling, bør en fagperson altid vurdere området.

Ifølge American Academy of Dermatology bør et ar undersøges af en hudlæge før behandling, da hudkræft i visse tilfælde kan ligne et ar. Hvis du bemærker et nyt arlignende mærke på huden uden at have haft en forudgående skade, anbefaler AAD, at du straks bestiller en tid hos en hudlæge.

NHS råder desuden til at kontakte en læge, hvis arret gør ondt eller generer dig i hverdagen.

Hvis der opstår tegn på akut infektion, skal der søges læge med det samme. NHS opremser følgende faresignaler: - Arret er hævet eller tiltagende smertefuldt - Arret føles varmt at røre ved - Der siver pus eller betændelse ud fra arret.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  2. Cochrane Database of Systematic Reviews
    O'Brien L, Jones DJ. Silicone gel sheeting for preventing and treating hypertrophic and keloid scars (åbner i en ny fane) ↗2013-09-12
  3. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  4. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  5. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  6. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  7. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  8. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  9. Plastic and Reconstructive Surgery
    Atkinson JA, McKenna KT, Barnett AG, McGrath DJ, Rudd M. A randomized, controlled trial to determine the efficacy of paper tape in preventing hypertrophic scar formation in surgical incisions that traverse Langer's skin tension lines (åbner i en ny fane) ↗2005-11-01
  10. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  11. British Association of Dermatologists
    Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01
  12. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  13. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  14. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01