På apotekernes hylder findes en lang række geler, cremer og olier, som henvender sig til personer med ar. Mange af produkterne fremhæver specifikke aktive stoffer som E-vitamin, planteekstrakter eller særlige olieblandinger. For mange opstår ønsket om at smøre arret umiddelbart efter, at stingene er fjernet, eller såret er helet.

Men hvad sker der, når indholdsstofferne afprøves under kontrollerede videnskabelige forhold? I dermatologisk forskning regnes randomiserede, blindede forsøg som den mest pålidelige metode til at vurdere, om en bestemt ingrediens gør en reel forskel, eller om effekten blot skyldes hudens naturlige opheling og simpel fugttilførsel. Nedenfor gennemgår vi de mest undersøgte indholdsstoffer, og hvad resultaterne viser.

E-vitamin: Blindet forsøg fandt ingen gavnlig effekt

E-vitamin har i årtier været et udbredt råd til arvæv, ofte ud fra en antagelse om, at vitaminets antioxidante egenskaber stimulerer helingen. For at undersøge påstanden gennemførte hudlægerne Baumann og Spencer i 1999 et dobbeltblindet forsøg, publiceret i tidsskriftet Dermatologic Surgery.

Forsøget omfattede 15 patienter med friske operations-ar efter hudkræft. Forskerne benyttede et split-scar-design, hvor den ene halvdel af arret blev smurt med en fed cremebase tilsat E-vitamin, mens den anden halvdel fik den samme cremebase uden vitamin. Hverken patienterne eller de vurderende læger vidste, hvilken halvdel der modtog vitaminet. Vurderingen viste, at E-vitamin ikke forbedrede arrenes udseende. I 90 procent af tilfældene vurderede forskerne, at E-vitaminet enten ingen effekt havde eller forværrede arrets udseende. Samtidig udviklede 33 procent af patienterne allergisk kontakteksem over for E-vitaminen.

Løgekstrakt sammenlignet med almindelig vaseline

En anden udbredt ingrediens i arcremer er ekstrakt af almindeligt kepaløg (Allium cepa), som tilskrives dæmpende egenskaber på bindevævsvækst og inflammation. For at teste virkningen udførte Chung og kolleger i 2006 et prospektivt, dobbeltblindet studie i Dermatologic Surgery.

Studiet undersøgte nye operations-ar opdelt i to halvdele. Den ene del blev behandlet med en gel indeholdende løgekstrakt, mens den anden del blev smurt med en almindelig petrolatum-baseret salve, svarende til ren vaseline. Forskerne fandt, at gelen med løgekstrakt hverken forbedrede arrets kosmetiske fremtoning eller symptomer bedre end vaselinen. Begge halvdele helede ensartet. Forfatterne konkluderede, at den gavnlige virkning ved gelen kan tilskrives fugtigheden fra selve basen snarere end løgekstraktet.

Olier og cremer til strækmærker

Strækmærker er en form for bindevævsforandring i huden, som ofte opstår ved hurtig vægtøgning eller graviditet. Markedet for forebyggende cremer og olier er stort, men de systematiske undersøgelser når frem til forsigtige konklusioner. I en Cochrane-gennemgang fra 2022 undersøgte Brennan, Young og Devane forskningen på området. De konkluderede, at der ikke findes dokumentation af høj kvalitet for, at cremer eller olier kan forebygge strækmærker under graviditet.

Ved allerede opståede mærker har andre stoffer været undersøgt. American Academy of Dermatology anfører, at tretinoin kan gøre tidlige strækmærker mindre synlige. I et blindet forsøg af Kang og kolleger fra 1996 med 22 deltagere reducerede daglig påføring af tretinoin-creme 0,1 % i seks måneder længden af nye strækmærker med 14 procent og bredden med 8 procent. Det britiske sundhedsvæsen, NHS, understreger dog, at retinoidcremer altid skal undgås under graviditet, da de kan skade fosteret.

Hvad viser forskningen om silikone og fugt?

Silikone har været anvendt i arpleje siden 1982. Ifølge American Academy of Dermatology kan silikoneplastre eller -gel reducere størrelse, hårdhed og rødme ved hævede ar samt forebygge fortykkede ar efter operation. AAD bemærker, at silikoneplastre skal bæres dagligt i flere måneder, og at langvarig tildækning kan medføre bivirkninger som udslæt eller nedbrydning af huden.

Dokumentationen for silikone er dog genstand for faglig debat. En Cochrane-gennemgang af O'Brien og Jones fra 2013 fandt kun svag evidens for, at silikoneplastre forebygger unormale ar hos personer i høj risiko, og forskerne påpegede, at forsøgene generelt var af lav kvalitet.

NHS fastholder et nøgternt udgangspunkt for daglig arpleje. NHS oplyser, at et ar er en naturlig del af ophelingen, som ikke kan fjernes fuldstændigt, og at de fleste ar blegner af sig selv over op til to år eller mere. NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen, når såret er helet fuldstændigt, samt at holde arret beskyttet mod sollys i mindst et år med tøj eller solcreme med faktor 30 eller højere.

Når overfladisk pleje ikke rækker

Fugtighedscremer og geler virker i overhuden. Hvis et ar bliver tykt og hævet som et hypertrofisk ar, sunket som et atrofisk ar eller strammer som et kontrakturar, er udvortes cremer sjældent nok. Ifølge NHS kan en læge ved generende ar henvise til procedurer som binyrebarkhormon, kryoterapi eller laser. Et internationalt ekspertpanel bestående af 26 hudlæger og plastikkirurger (Seago m.fl., 2020) har desuden beskrevet laser som en førstevalgsbehandling ved traumatiske ar og kontrakturer.

Hvad betyder forskningen for dit valg af arpleje?

Når forskningsresultaterne holdes op mod markedsføringen af arcremer, er konklusionen afdæmpet: Dyre specialprodukter med vitaminer eller planteekstrakter har i blindede forsøg ikke påvist en bedre effekt end neutrale fedtstoffer som vaseline eller almindelig fugtighedscreme. Det betyder ikke, at det er forkert at smøre sit ar. En neutral creme kombineret med tålmodighed, nænsom berøring efter fuld heling og konsekvent beskyttelse mod sollys udgør ifølge sundhedsmyndighederne et solidt grundlag for hudens opheling.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  2. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗