Hvad er det?

Når huden bliver skadet i de dybere lag, danner kroppen nyt væv for at lukke såret. Ved et hypertrofisk ar producerer kroppen for meget kollagen i helingsfasen. Det medfører, at arret hæver sig op over den omgivende hud.

Ifølge NHS føles et hypertrofisk ar typisk fast at røre ved. Farven kan være rød, pink eller lilla, og på mørkere hudtoner kan arret fremstå mørkere eller brunligt.

Hvor ofte opstår hypertrofiske ar? Forekomsten afhænger meget af skadens art, placering og individuel biologi. I et studie af ar efter halsoperationer (Choi m.fl., 2014) udviklede 42,3 procent af patienterne et hypertrofisk ar. I en japansk landsdækkende spørgeundersøgelse blandt kvinder efter kejsersnit (Sugita m.fl., 2026) oplevede næsten to ud af tre (64,4 procent) selv, at deres kejsersnits-ar var fortykket frem for modnet, selvom dette var baseret på deltagernes egen vurdering og ikke en lægeundersøgelse. Samtidig angiver DermNet, at hypertrofiske ar er markant mere tilbøjelige til at svinde ind af sig selv sammenlignet med keloider.

Hvordan opstår det?

Et hypertrofisk ar udvikler sig som en ubalance i kroppens normale sårhelingens faser.

Først lukkes såret af blodplader og en midlertidig sårskorpe. Derefter starter en betændelsesfase, hvor immunforsvaret renser området.

I den efterfølgende genopbygningsfase sender kroppen signaler til bindevævsceller (fibroblaster) om at producere nyt bindevæv og kollagen til at genoprette hudens styrke. Ved et hypertrofisk ar fortsætter denne produktion i overskud. Der dannes tætte bundter af kollagenfibre, og mange små blodkar vokser ind i vævet. Det er grunden til, at arret både hæver sig og får en markant rød eller lilla farve.

Ifølge American Academy of Dermatology (AAD) opstår hævede ar ofte efter kirurgiske snit, dybe rifter, forbrændinger eller infektioner i såret, hvor vævet har været udsat for langvarig irritation eller mekanisk træk under ophelingen.

Hvem får det?

Flere kendte faktorer øger sandsynligheden for, at et ar bliver hævet og hypertrofisk:

Placering og spænding i huden: Områder på kroppen, hvor huden er stram eller udsættes for megen bevægelse – som skuldre, brystkasse, hals og led – har større risiko for hypertrofisk ardannelse.

Skadetype og forsinket heling: Ifølge AAD giver dybe forbrændinger og sår, der heler langsomt eller rammes af infektion, hyppigere kraftige, hævede ar.

Hudtype: DermNet beskriver, at personer med mørkere hudtyper (Fitzpatrick III–VI) har en højere risiko for at udvikle udtalt bindevævsdannelse og pigmentændringer i ar.

Alder: Yngre personer danner oftere kraftigere bindevævsreaktioner og mere elastisk hudspænding end ældre, hvilket kan øge tendensen til hypertrofi.

Kendetegn og typer

Et hypertrofisk ar kendetegnes ved en række klare fysiske træk:

Form og afgrænsning: Arret er ophøjet over hudens niveau, men det holder sig altid nøje inden for sårets oprindelige kanter. Dette er dets vigtigste kendetegn ifølge NHS og DermNet.

Fasthed og overflade: Vævet føles fast, hårdt eller elastisk, når man trykker på det.

Farve: I den aktive fase er arret ofte præget af rødme i ar, pink eller lilla toner på grund af høj blodgennemstrømning. Senere i forløbet blegner det gradvist mod mere hudfarvede eller lysere toner.

Symptomer: Mange oplever periodisk kløe i ar, ømhed, overfølsomhed ved berøring eller deciderede smerter i ar.

Sådan udvikler det sig over tid

Forløbet for et hypertrofisk ar strækker sig over lang tid og opdeles i faser:

Uge 2 til 8: Arret begynder typisk at hæve, blive rødt og føles hårdt få uger efter, at såret er lukket.

Måned 2 til 6: Hævelsen og rødmen når som regel et toppunkt. Kløe og spænding i vævet kan være mest udtalt her.

Måned 6 til 24+: Modning af ar tager tid. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det tager 12 til 18 måneder for et ar efter operation eller skade at falde helt til ro. NHS bemærker, at de fleste ar blegner og flader ud over tid, men at denne proces kan tage to år eller mere. Sundhed.dk understreger ligeledes, at selve arret først opnår sin fulde mekaniske styrke efter flere måneder.

I modsætning til keloider, der ofte fortsætter med at vokse uafbrudt, vil hypertrofiske ar ifølge DermNet oftere falde til ro og mindskes spontant over tid.

Sådan skelnes det fra andre ar

Det er afgørende at kende forskel på et hypertrofisk ar og andre arformer, da behandlingsstrategien varierer:

Keloid: Ifølge NHS vokser et keloid ud over det oprindelige sårs grænser og spreder sig som en svulstagtig masse i det raske nabovæv. DermNet understreger, at keloider sjældent svinder af sig selv, mens hypertrofiske ar holder sig strengt inden for sårrandene og med tiden har tendens til at falde til ro.

Atrofisk ar: Modsat det hævede ar er et atrofisk ar nedsunket. Som NHS beskriver, fremstår det som en fordybning eller et lille, dybt hul i huden, typisk efter svær akne eller skoldkopper.

Kontrakturar: Et kontrakturar opstår ofte som ar efter forbrænding. NHS beskriver, at det føles stramt, trækker i det omkringliggende væv og kan gøre det vanskeligt eller smertefuldt at bevæge et led eller en kropsdel.

Mulige komplikationer

Et hypertrofisk ar kan give anledning til både fysiske og funktionelle gener:

Kløe og smerte: Væksten af nyt væv og nerveender i det aktive ar kan give intens kløe, prikken og smerter, som kan genere i hverdagen eller forstyrre nattesøvnen.

Nedsat bevægelighed: Sidder arret tæt på et led – for eksempel på hånden, halsen, albuen eller knæet – kan den stive bindevævsplade gøre det svært at strække eller bøje området fuldt ud.

Følsomhed over for friktion: Tøj, bælter eller stropper kan gnubbe mod det hævede væv og give hudløshed og irritation.

Pigmentforandringer: Vævet kan efter helingen forblive lysere end den omgivende hud (hypopigmentering) eller mørkere (hyperpigmentering), især hvis det har været udsat for sollys under helingen.

Behandlingsmuligheder

Effekten af behandlinger varierer fra person til person, og valget af metode bør altid træffes i samråd med en læge eller hudlæge. Kilderne beskriver følgende muligheder:

Silikone: AAD beskriver, at silikoneplader eller silikonegel kan reducere et hævet ars størrelse, hårdhed, rødme og kløe. Pladerne anvendes dagligt over flere måneder, når såret er lukket. AAD bemærker, at gelen eller pladen i visse tilfælde kan give bivirkninger som rødme eller hudirritation, hvis huden bliver for fugtig.

Injektion med binyrebarkhormon: Hudlæger anvender indsprøjtning af kortikosteroid direkte i arvævet for at dæmpe den overdrevne bindevævsdannelse og mindske hævelse og kløe. British Association of Dermatologists gør opmærksom på, at behandlingen kan kræve gentagne injektioner med flere ugers mellemrum. Som mulige bivirkninger nævner selskabet tyndere hud på stedet, synlige små blodkar samt lysere (og sjældent mørkere) hud, særligt hos personer med mørkere hudtoner.

Laser- og lysbehandling: AAD anfører, at laserbehandling i dag er en udbredt mulighed for at dæmpe rødme, flade hævede ar ud, reducere smerte og kløe samt øge bevægeligheden. DermNet nævner blandt andet karlaser (pulsed dye laser) til at dæmpe den vaskulære rødme. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) beskriver ligeledes laser som en førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. I et asiatisk randomiseret forsøg på universitetshospitalet Siriraj (Thongjaroensirikul m.fl., 2025) på nye operations-ar efter brystkirurgi fandt forskerne, at fire behandlinger med fraktioneret 1064 nm picosekundlaser medførte en gennemsnitlig reduktion i artykkelse på 84,9 procent og i arbredde på 75,3 procent. For modne ar peger andre studier på mere moderate forskelle: I et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2017) på modne kejsersnits-ar vurderede uvildige bedømmere de laserbehandlede områder som pænere på fotos, men den samlede ar-score (POSAS) viste ingen statistisk signifikant forbedring.

Trykbehandling (kompression): Trykforbindinger eller kompressionsbeklædning bæres stramt over arret. Kildernes vurderinger af evidensen er dog delte. Mens DermNet og AAD nævner trykbehandling som en etableret mulighed ved store ar og forbrændinger, viste en metaanalyse af Anzarut m.fl. (2009), at trykbeklædning ikke gav en sikker forbedring af den samlede ar-score efter brandsår, og at forskellen på arrets højde var beskeden.

Topikale cremer med E-vitamin eller løgekstrakt: Der markedsføres mange arcremer, men den videnskabelige dokumentation er omdiskuteret. I et blindet forsøg med løgekstrakt-gel på nye operations-ar (Chung m.fl., 2006) gav gelen ikke bedre kosmetisk resultat eller lindring end en almindelig vaselinebaseret fed creme. I et mindre blindet forsøg med ren E-vitamincreme (Baumann & Spencer, 1999) fandt forskerne ingen gavnlig effekt på arrene i 90 procent af tilfældene, og hver tredje deltager udviklede kontaktallergi over for E-vitaminen.

Kryoterapi og kirurgi: NHS nævner kryoterapi (frysning af arret) som en mulighed for at mindske vævsmængden. Kirurgisk korrektion kan også overvejes, men indebærer altid en risiko for, at der dannes et nyt hævet ar.

Laserbehandling af hypertrofiske ar hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af operations-ar, kejsersnits-ar og andre hævede ar med fokus på at gøre vævet blødere, smidigere, mindre synlige. Behandlingen udføres med fraktioneret picosekundlaser, hvor ultrakorte lysimpulser danner mikroskopiske kavitationsbobler i læderhuden (LIOB-mekanismen). Dette stimulerer hudens egen sårheling og kollagendannelse med henblik på gradvis omstrukturering af arvævet. Forløbet tilpasses individuelt efter lægelig vurdering, typisk med et interval på 4–6 uger mellem sessionerne.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Ifølge råd fra NHS bør man søge praktiserende læge, hvis arret er smertefuldt, strammer eller generer hverdagen, så lægen kan vejlede om behandlingsmuligheder.

NHS råder til, at man søger akut lægehjælp, hvis: - Arret pludselig bliver hævet eller stærkt tiltagende smertefuldt. - Huden føles markant varm ved berøring. - Der siver pus, betændelse eller væske ud fra arret.

American Academy of Dermatology understreger desuden vigtigheden af at få en hudlæge til at undersøge arret, hvis man opdager en hævelse eller et ar-lignende mærke på huden uden forudgående skade, eller hvis et eksisterende ar pludselig ændrer udseende, da hudkræft i sjældne tilfælde kan minde om eller opstå i arvæv.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  3. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  4. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  5. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  6. British Association of Dermatologists
    Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01
  7. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  8. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  9. Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
    Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01
  10. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  11. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01