Et strækmærke er ifølge American Academy of Dermatology en type ar, der opstår, når huden strækkes eller trækker sig sammen i et hurtigt tempo. Denne pludselige forandring bevirker, at de støttende fibre af kollagen og elastin brister. Når huden efterfølgende heler op, kan der dannes strækmærker.
Hvem får strækmærker og hvorfor?
Både NHS og American Academy of Dermatology fremhæver, at strækmærker er meget almindelige og helt ufarlige. De opstår ofte i livsfaser, hvor kroppen ændrer form hurtigere end normalt. American Academy of Dermatology peger på vækstspurter i puberteten, graviditet, hurtig vægtøgning eller vægttab samt intensiv styrketræning med hurtig muskelvækst som de mest udbredte udløsere. Langvarig brug af binyrebarkhormon på huden kan ifølge kilderne ligeledes give anledning til mærkerne.
Ikke alle udvikler strækmærker under de samme fysiske omstændigheder. American Academy of Dermatology og NHS noterer, at svingende hormonniveauer og arvelige faktorer spiller ind: Har nære familiemedlemmer strækmærker, er sandsynligheden større for, at man selv udvikler dem. Mærkerne ses ifølge NHS oftest på mave, brystkasse, overarme, lår, baller, hofter eller ryg.
Fra rød til lys: Forløbet over tid
Når strækmærker først viser sig, er de ifølge American Academy of Dermatology ofte røde, lilla, lyserøde, rødbrune eller mørkebrune, afhængigt af personens hudtone. I den tidlige fase kan mærkerne føles let hævede over hudens niveau, og de kan klø.
Med tiden aftager farven. NHS og American Academy of Dermatology beskriver, hvordan de mørkere nuancer gradvist blegner, og mærkerne synker en smule ned i huden som fine render. Hvis man stryger en finger over et modnet strækmærke, vil man ofte kunne mærke en lille fordybning. Begge institutioner understreger, at strækmærker er varige på linje med andre ar, men at de over tid kan blive mindre synlige af sig selv.
Hvad siger kilderne om forebyggelse?
Mange produkter markedsføres med løfter om at forhindre strækmærker, men forskningen maner til forsigtighed. En systematisk Cochrane-gennemgang af Brennan, Young og Devane konkluderede, at der ikke findes dokumentation af høj kvalitet for, at cremer eller olier kan forebygge strækmærker under graviditet. NHS skriver tilsvarende, at der er meget lidt dokumentation for effekten af sådanne produkter, og at det ikke altid er muligt at forhindre dem. Ifølge NHS er en stabil, sund kropsvægt den mest pålidelige måde at mindske risikoen på.
American Academy of Dermatology tilføjer, at populære midler som mandelolie, kakaosmør, olivenolie og E-vitamin ikke har vist forebyggende virkning i undersøgelser, men nævner, at produkter med centella eller hyaluronsyre i enkelte studier har vist en mulig effekt.
Hvis du ønsker at læse mere om de procedurer og metoder, der undersøges til at mindske synligheden af allerede dannede mærker, kan du læse vores artikel om strækmærker og behandlingsmuligheder.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- American Academy of Dermatology
Stretch marks: Why they appear and how to get rid of them (åbner i en ny fane) ↗ - National Health Service (NHS)
Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗



