Efter en skade eller operation oplever mange, at det helede område skifter farve. Området kan blive mørkere end den omgivende hud, hvilket kaldes hyperpigmentering, eller det kan miste sin farve og fremstå hvidt, hvilket kaldes hypopigmentering. For nogle er det netop farven, der gør arret synligt. I denne artikel gennemgår vi, hvorfor pletterne opstår, hvor længe de varer, og hvad sundhedsfaglige kilder peger på af pleje og behandling.

Hvorfor skifter huden farve ved et ar?

Farveændringer er en naturlig del af helingen. Ifølge DermNet skyldes mørke mærker, postinflammatorisk hyperpigmentering, at pigmentet melanin ophobes i overhuden eller læderhuden efter betændelse eller vævsskade. American Academy of Dermatology (AAD) beskriver, at skader som snitsår, forbrændinger eller akneudbrud kan få pigmentcellerne til at danne ekstra farve. DermNet bemærker, at mørke pletter ses oftere og mere intenst hos personer med mørkere hudtoner.

De lyse eller hvide pletter opstår ifølge DermNet efter dybere vævsskader, hvor de pigmentdannende celler ødelægges. Når der ikke dannes melanin i det nye arvæv, forbliver huden lysere end det omgivende væv.

Tidshorisonter: Hvor længe varer pletterne?

Kilderne understreger, at heling tager tid. Det britiske sundhedsvæsen NHS angiver, at de fleste ar blegner med tiden, men at det kan tage to år eller mere for vævet at falde til ro. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver tilsvarende, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar efter operation eller skade har sat sig helt.

Ved mørke pletter skelner AAD mellem overfladisk og dybt pigment. AAD oplyser, at en plet, der kun er få toner mørkere end huden, typisk svinder over 6 til 12 måneder, hvis irritationen er stoppet. Ligger pigmentet dybt i læderhuden, kan det ifølge AAD tage flere år at blegne. At afvente kroppens eget forløb er derfor et bivirkningsfrit alternativ.

Solbeskyttelse mod mørkere pletter

Beskyttelse mod ultraviolet lys er et centralt råd i kilderne. I et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital fandt Due og kolleger (2007), at UV-lys på friske operations-ar gjorde arrene mere synlige. DermNet forklarer ligeledes, at UV-stråler kan gøre postinflammatoriske mørke pletter endnu mørkere.

NHS anbefaler, at man holder ar dækket i solen i mindst et år med tøj eller forbinding, samt bruger solcreme med faktor 30 eller højere. Ved hyperpigmentering anbefaler DermNet daglig brug af bredspektret solcreme med faktor 50+. AAD anbefaler ligeledes daglig brug af bredspektret, vandfast solcreme med mindst faktor 30 på udsat hud, og foreslår farvet solcreme med jernoxid til mørkere hud, da jernoxid også skærmer mod synligt lys.

Blegende cremer og kemisk peeling

Til overfladisk pigment i overhuden nævner kilderne flere topiske stoffer:

  • Azelainsyre, glykolsyre og kojicsyre: AAD anfører, at disse kan dæmpe mørke pletter og bremse melaninproduktionen.
  • Retinoider og C-vitamin: Nævnes ligeledes af AAD som midler, der kan udjævne hudtonen.
  • Hydroquinon og tretinoin: Omtales af DermNet blandt velkendte blegemidler mod overfladisk pigment.

Behandlingerne har dog grænser. DermNet understreger, at overfladiske cremer og kemisk peeling ikke virker på dybtliggende pigment. DermNet påpeger desuden, at peeling, laser og intenst pulseret lys (IPL) kan hjælpe ved overfladisk pigment, men også risikerer at forværre tilstanden, hvis overhuden irriteres. AAD advarer mod uregulerede blegecremer, da de kan indeholde steroider, som gør huden tynd og skrøbelig.

Hvide pletter: Når farven mangler

Hvide pletter (hypopigmentering) er vanskeligere at påvirke, fordi pigmentcellerne mangler. I et forsøg fra 2004 undersøgte Alexiades-Armenakas og kolleger en 308 nm excimer-laser (doseret UVB-lys) til hvide ar og hvide strækmærker. Forskerne fandt, at laseren kunne stimulere pigment tilbage, men at effekten aftog uden vedligeholdende behandling hver 1 til 4 måned. Ved dybe eller hvide akne-ar nævner DermNet kirurgisk udskæring (punch- eller elliptisk excision) som en mulighed i udvalgte tilfælde.

Medicinsk camouflage

Når medicinsk behandling ikke er ønsket eller mulig, kan dækning være en løsning. NHS beskriver, at man kan anvende medicinsk hudcamouflage – cremer og puddere, der farvematches af en fagperson. NHS nævner, at en læge kan henvise til en specialist, som viser påføringen. Metoden ændrer ikke vævet, men dækker farveforskellene midlertidigt.

Laser og særlige hensyn ved mørk hud

Laserteknologi bruges ofte til arvæv. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som en førstevalgsbehandling ved traumatiske ar og kontrakturer. AAD oplyser, at hudlæger anvender pulseret farvestoflaser til at mindske rødme samt fraktionerede lasere til at bearbejde ujævnheder i ar.

Ved mørkere hudtoner (Fitzpatrick IV–VI) er der risiko for, at varme kan udløse yderligere pigmentering. I et evidensreview fra Mount Sinai konkluderede Kaushik og Alexis (2017), at non-ablativ fraktioneret laser kan anvendes på mørkere hud, når der tages højde for pigmentrisici og anvendes tilpassede indstillinger.

Trin for trin: Hvad anbefaler kilderne?

Hvis du overvejer at gøre noget ved farveforskelle i et ar, peger kilderne på disse konkrete skridt:

  • Giv arret tid: Hull University Teaching Hospitals NHS Trust og NHS fremhæver, at det kan tage 12 til 18 måneder eller over 2 år for et ar at falde til ro og blegne af sig selv.
  • Brug solbeskyttelse konsekvent: NHS anbefaler tildækning i mindst et år og faktor 30+, mens DermNet anbefaler faktor 50+ ved hyperpigmentering for at hindre, at UV-lys mørkner pletterne.
  • Brug skånsom pleje: AAD råder til at vælge milde, parfumefri produkter til sensitiv hud for at undgå irritation, der kan udløse nyt pigment.
  • Få en lægefaglig vurdering: AAD og DermNet understreger, at cremer, peeling og laser har bivirkninger og ikke virker på dybt pigment. En læge bør derfor undersøge pigmentets dybde først.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. DermNet
    Postinflammatory hyperpigmentation (åbner i en ny fane) ↗
  2. aad.org
    How to fade dark spots in darker skin tones (åbner i en ny fane) ↗
  3. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  4. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗