Status på evidensen: Svag dokumentation i Cochrane-gennemgang
En systematisk oversigtsartikel fra Cochrane Database of Systematic Reviews, udarbejdet af O'Brien og Jones, har undersøgt værdien af silikoneplaster til forebyggelse og behandling af unormale ar. Forskerne konkluderede, at der kun foreligger svag dokumentation for, at silikoneplaster forebygger unormal ardannelse som hypertrofiske ar hos personer med høj risiko. Samtidig vurderede forfatterne, at de analyserede kliniske forsøg generelt var af ringe kvalitet og præget af en høj risiko for skævhed. Oversigten fandt dog enkelte tegn på forbedring i arrets tykkelse og farve, når silikoneplaster blev anvendt på allerede etablerede, hævede ar og keloider.
Fagselskabernes kliniske råd og forbehold
Selvom oversigtsstudiet peger på et spinkelt datagrundlag, indgår silikone fortsat som et udbredt råd i klinisk praksis. American Academy of Dermatology oplyser, at silikone har været anvendt siden 1982 til at dæmpe et hævet ars størrelse, hårdhed, rødme og kløe, især efter kirurgiske indgreb. Ifølge American Academy of Dermatology viser undersøgelser, at silikoneplader ser ud til at fungere bedre end silikonesalve.
Behandlingen stiller dog krav til tålmodighed og kan give lokale gener. American Academy of Dermatology understreger, at silikoneplader skal bæres dagligt i flere måneder efter, at såret er lukket helt, og at det daglige plaster kan give udslæt eller nedbrud i huden. British Association of Dermatologists anfører ligeledes, at silikoneplader eller -gel over en periode på flere måneder kan reducere tykkelsen og gøre et keloid blegere, men organisationen fremhæver, at silikone sjældent kan fjerne et keloid uden supplerende tiltag. NHS oplyser, at apoteket kan vejlede om silikoneplastre eller silikonegel for at forbedre et ars udseende.
Heling tager tid: Forskellen på arvæv
Når man vurderer et ar, er artypen og tidshorisonten afgørende. DermNet beskriver, at hypertrofiske ar holder sig inden for det oprindelige sår og har større tendens til at falde til ro af sig selv over tid. Keloider adskiller sig ved at vokse ud over sårets oprindelige kanter og forsvinder sjældent uden behandling. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust forklarer, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en operation eller en skade har sat sig helt, og NHS bemærker, at de fleste ar blegner gradvist over to år eller mere.
Supplerende behandlingsmuligheder
Hvis silikone ikke giver det ønskede resultat, beskriver de dermatologiske fagselskaber andre metoder. British Association of Dermatologists nævner indsprøjtning af binyrebarkhormon som en almindelig mulighed ved hævede ar, men gør opmærksom på risici såsom udtynding af huden og synlige små blodkar. Laserbehandling anvendes ligeledes af fagpersoner til at påvirke arrets struktur.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- American Academy of Dermatology
Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - British Association of Dermatologists
Keloids (åbner i en ny fane) ↗2022-04-01



