Hvad er det?

Når en kirurg skærer i huden under en brystoperation, brydes hudens overflade og de dybere lag af bindevæv. Kroppen reagerer ved at danne nyt bindevæv, som primært består af kollagen. Det nye væv kaldes arvæv. Arvæv har ikke helt samme struktur eller elasticitet som den uskadte hud omkring det.

I starten kan et operations-ar på brystet føles fast, stramt eller en smule hævet. Farven kan variere fra rød og lyserød til lilla eller mørkere brun, afhængigt af din naturlige hudtone, som beskrevet af britiske National Health Service (NHS). Senere i forløbet bliver arret ofte lysere end den omgivende hud.

Ar efter brystkirurgi er meget almindelige og følger med ethvert snit i brystet. Omfanget og arrets placering afhænger direkte af typen af operation. Det kan være et lille snit omkring brystvorten, et lodret snit, et ankerformet snit under brystet eller en længere tværgående linje over brystkassen efter en mastektomi. Ifølge en amerikansk undersøgelse af 500 brystkræftoverlevere (Gass m.fl., 2019) oplever mange, at arrets synlighed fylder i hverdagen. I undersøgelsen svarede 64 procent efter lumpektomi og 67 procent efter mastektomi, at de var utilfredse med placeringen af deres ar.

Hvordan opstår det?

Arret opstår som en uundgåelig del af kroppens reparationsarbejde. Dette arbejde forløber gennem sårhelingens faser:

Først opstår en betændelses- eller inflammationsfase lige efter snittet, hvor blodet størkner, og immunforsvaret renser området.

Dernæst følger nydannelsesfasen. Her danner cellerne nyt væv og nye små blodkar. Det er her, der dannes store mængder kollagen til at lukke såret, hvilket ofte gør arret rødt og let forhøjet.

Til sidst sker modning af ar. Kollagenfibrene omorganiserer sig og trækker sig sammen. Ifølge Sundhed.dk opnår et ar først sin fulde styrke efter flere måneder. Arret ændrer struktur og farve i lang tid efter, at selve såret er lukket.

Hvem får det?

Alle, der gennemgår et åbent kirurgisk indgreb på brystet, får et ar. Men hvordan arret heler og kommer til at se ud, varierer fra person til person.

Typen af indgreb har stor betydning. Større indgreb som mastektomi eller brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) efterlader længere snitflader. Det øger risikoen for mere markante ar sammenlignet med mindre biopsier eller brystforstørrelser.

Hudtype og arv spiller også en rolle. DermNet beskriver, at personer med en genetisk tendens lettere danner hævede ar. Yngre personers hud har desuden mere spændstighed og træk i vævet, hvilket kan trække mere i et nyt ar.

Vaner som rygning har også indflydelse på helingen. Et hollandsk studie af Deliaert m.fl. (2012) viste, at rygere oftere oplevede, at operationssåret sprang op efter brystreduktion, selvom arrene på kort sigt fremstod mindre røde end hos ikke-rygere.

Kendetegn og typer

Ar efter brystkirurgi kan have forskellige former og udvikle sig på flere måder:

Fine linjear: Dette er det typiske og ukomplicerede ar. Ifølge NHS starter det ofte lidt hævet, men flader roligt ud og bliver blegere over tid uden særlig behandling.

Hypertrofisk ar: Et hævet, tykt og fast ar, der kan være rødt eller mørkt. Ifølge NHS holder et hypertrofisk ar sig altid inden for grænserne af det oprindelige snit. Det kan være ømt eller kløende, men flader ofte langsomt af over tid.

Keloid: En sjældnere type arvæv, der vokser ud over det oprindelige sår. NHS og DermNet beskriver keloider som hårde, glatte og hævede knuder, som sjældent svinder af sig selv og kan være forbundet med ubehag eller bevægelsesindskrænkning.

Strækar: Nogle ar udvider sig i bredden uden at blive tykke. Dette sker, hvis der er vedvarende spænding eller træk i huden omkring brystet, mens arret modner.

Sådan udvikler det sig over tid

Helingen af et bryst-ar er en langsom proces, der kræver tålmodighed. Man kan ikke vurdere det endelige udseende efter få uger.

De første 2 til 6 uger er arret frisk, lukket og ofte stærkt lyserødt eller lilla. Vævet kan føles knudret eller hårdt under huden.

Mellem 2 og 6 måneder er arvævet mest aktivt. Rødme i ar kan være udtalt, og arret kan føles stramt.

Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter operation har sat sig helt og falder til ro.

NHS anfører, at mange ar blegner over tid, men at denne proces kan tage to år eller mere. Arret bliver gradvist blødere, fladere og skifter farve til en mere neutral eller lys tone.

Sådan skelnes det fra andre ar

Et ar efter en brystoperation adskiller sig fra andre ardannelser ved at opstå i et område med meget bevægelse, kirtelvæv og træk fra brystkassen.

Det adskiller sig fra et kejsersnits-ar ved sin anatomiske placering, selvom begge er planlagte kirurgiske snit, der sys i flere lag.

Det adskiller sig også fra et atrofisk ar, som man kender fra akne-ar eller ar efter skoldkopper. Hvor atrofiske ar danner små fordybninger i huden på grund af tabt væv, danner et operations-ar på brystet typisk en flad eller let hævet linje.

Endelig skal et normalt bryst-ar skelnes fra keloid. Hvor et almindeligt ar eller et hypertrofisk ar holder sig til snittet, spreder et keloid sig aggressivt ud i den omkringliggende, uskadte hud.

Mulige komplikationer

De fleste bryst-ar heler uden store problemer, men gener kan opstå undervejs.

Smerter i ar og ændret følesans er velkendte. I et klinisk studie af Dieterich m.fl. (2021) med 175 kvinder rapporterede cirka hver tredje smerter fra selve operations-arret (30,8 procent efter brystbevarende operation og 34,5 procent efter mastektomi). Dette var tilfældet, selvom over 80 procent overordnet var tilfredse med arrets udseende.

Kløe i ar og en strammende fornemmelse ses hyppigt, særligt i de måneder hvor kollagendannelsen er mest aktiv.

Sammenvoksninger kan ske, hvis arret binder sig til den underliggende brystmuskulatur. Dette kan give en følelse af stramhed eller nedsat bevægelighed i arm og skulder.

Pigmentforandringer i form af hyperpigmentering (mørke pletter) eller hypopigmentering (hvide linjer) kan opstå. Et dansk forsøg af Due m.fl. (2007) påviste, at udsættelse for UV-lys efter operation forværrer arrets udseende.

En sjælden komplikation i den tidlige fase er sårruptur, hvor sårets kanter glider fra hinanden inden fuld heling.

Behandlingsmuligheder

Der findes flere metoder til at lindre gener og påvirke arrets udvikling. Effekten varierer fra person til person, og behandlinger bør altid vælges i samråd med en læge eller fagperson.

Solbeskyttelse og tape: Sundhed.dk anbefaler at dække arret helt for solen de første 6 måneder og bruge ekstra solbeskyttelse i op til 18 måneder efter indgrebet. NHS anbefaler solcreme med mindst faktor 30. Hvad angår tape, er kilderne delte. Et randomiseret forsøg af Atkinson m.fl. (2005) fandt, at brug af papirtape i 12 uger reducerede forekomsten af hævede ar markant, selvom nogle deltagere fik hudirritation eller ar, der strakte sig.

Silikone: NHS nævner silikoneplastre og geler som en mulighed, apoteket kan rådgive om, til at forbedre et ars udseende og dæmpe hævelse.

Massage og fugtpleje: NHS råder til at massere et helt helet ar med en vandbaseret fugtighedscreme i op til ti minutter et par gange om dagen. Derimod har særlige tilsætningsstoffer ikke altid vist fordele i forsøg. I et dobbeltblindet studie af Chung m.fl. (2006) gjorde gel med løgekstrakt ikke nye operations-ar pænere end en simpel fed salve. Tilsvarende fandt et blindet forsøg af Baumann og Spencer (1999), at lokal E-vitamin ingen gavnlig effekt havde og gav kontakteksem hos hver tredje deltager.

Steroid og frysebehandling: Til hævede eller generende ar nævner NHS steroidindsprøjtninger eller steroidcremer samt kryoterapi (frysning af arvævet).

Laserbehandling: NHS anfører laser som en faglig mulighed til ar. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som en førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. Forskere har også undersøgt laser på operations-ar. I et asiatisk randomiseret forsøg af Thongjaroensirikul m.fl. (2025) på 17 patienter med nye ar efter brystoperation (mammoplasti) blev behandlede ar i gennemsnit 84,9 procent tyndere og 75,3 procent smallere efter fire sessioner med fraktioneret 1064 nm picosekundlaser i forhold til ubehandlede kontrolar. Danske forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2017 og 2018) har ligeledes undersøgt fraktioneret laser og fandt henholdsvis diskrete eller visuelle forbedringer, men understregede også forbehold som midlertidig rødme og behov for individuelle vurderinger.

Kirurgisk arkorrektion: American Society of Plastic Surgeons anfører, at kirurgisk korrektion kan gøre et ar mindre iøjnefaldende, men understreger, at et ar aldrig kan fjernes fuldstændigt. DermNet advarer om, at fornyet kirurgi ved keloider risikerer at udløse et nyt og endnu større keloid.

Laserbehandling af operations-ar hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af operations-ar, herunder ar efter brystoperationer. Formålet med behandlingen er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Klinikken benytter fraktioneret laserteknologi til at stimulere hudens egen genopbygning. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen tilpasses, så du vælger dit komfortniveau, og forløbet er stort set smertefri. Past Tense er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis du oplever gener fra dit ar efter en brystoperation, er det altid en god idé at kontakte din egen læge eller den afdeling, der opererede dig.

Ifølge NHS bør du søge læge, hvis: - Arret er smertefuldt, strammer eller generer dig i hverdagen. - Arret begynder at vokse markant i tykkelsen eller breder sig ud over det oprindelige snit.

Du bør søge akut lægehjælp, hvis der opstår tegn på betændelse i såret eller arret, herunder: - Pludselig hævelse eller tiltagende smerte. - Huden omkring arret føles varm og blussende rød. - Der siver væske eller pus ud fra arret.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. Plastic and Reconstructive Surgery
    Atkinson JA, McKenna KT, Barnett AG, McGrath DJ, Rudd M. A randomized, controlled trial to determine the efficacy of paper tape in preventing hypertrophic scar formation in surgical incisions that traverse Langer's skin tension lines (åbner i en ny fane) ↗2005-11-01
  2. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  3. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  4. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01
  5. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  6. American Society of Plastic Surgeons
    Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗
  7. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  8. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  9. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  10. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗2023-09-18
  11. European Journal of Plastic Surgery
    Deliaert AEK et al. Smoking and its effect on scar healing (åbner i en ny fane) ↗2012-06-01
  12. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  13. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19