Hvad er det?

Et ar er et blivende mærke i huden, som dannes, når et sår eller en skade i læderhuden heler op. Ifølge NHS kan man ikke fjerne et ar fuldstændigt, selvom de fleste ar med tiden vil flade ud og blegne. Ved tatoveringsfjernelse arbejdes der i læderhuden, hvor blækket ligger. Hvis denne proces udløser en dybere vævsskade, erstattes det normale væv af arvæv.

Arret kan vise sig som ujævn tekstur, fortykket og hævet væv eller små fordybninger. Nogle ar føles faste og hårde, mens andre blot ses som overfladiske ændringer. NHS beskriver, at ar kan have mange farver, herunder lyserød, rød, lilla, hvid, brun eller mørkere end den omgivende hud.

I en fransk national befolkningsundersøgelse fra 2019 fandt forskere, at 17,4 procent af de adspurgte med tatoveringer havde fået mindst én tatovering fjernet. Når mange fjerner blæk, opstår der også tilfælde, hvor huden danner arvæv i stedet for at vende tilbage til sit oprindelige udseende.

Hvordan opstår det?

Tatoveringsblæk ligger i læderhuden. For at fjerne det anvendes ultrakorte laserimpulser. Princippet bag moderne laserbehandling bygger på stress confinement: Er laserpulsen kortere end partiklens stress-relaksationstid, fanges trykket inde i partiklen, så den splintres mekanisk, uden at varmen breder sig i det omgivende væv. Kroppens immunceller kan derefter fjerne de knuste partikler.

Hvis der afgives for høj energi, eller hvis pulsen er for lang, kan der opstå varmeudvikling i læderhuden. Denne termiske skade beskadiger bindevævet og sætter gang i en helingsreaktion, hvor der dannes kollagen i et uregelmæssigt mønster.

Ardannelse kan også skyldes uhensigtsmæssig efterpleje. Ifølge NHS øges risikoen for permanente ar markant, hvis der opstår infektion, eller hvis man piller i sårskorper og blærer efter en behandling. Hvis overhuden brydes og udsættes for friktion eller bakterier, forlænges helingen, og bindevævet danner stift arvæv.

Hvem får det?

Risikoen for at danne ar efter tatoveringsfjernelse afhænger af hudtype, arvelighed og efterforløb.

Personer med genetisk tendens til at danne overskydende arvæv, såsom keloid eller hypertrofisk ar, har ifølge American Academy of Dermatology en øget risiko for hævede ar efter procedurer i huden.

Placeringen på kroppen har også betydning. Hudområder med høj mekanisk spænding og hyppig bevægelse har sværere ved at hele i ro. Endelig udgør utilstrækkelig sårpleje, infektioner samt for tidlig udsættelse for direkte sollys væsentlige risikofaktorer ifølge NHS, da det forstyrrer ophelingen.

Kendetegn og typer

Ar efter fjernelse af tatoveringer kan vise sig på flere måder, afhængigt af skadens omfang:

Et hypertrofisk ar er ifølge NHS hævet og fast, men holder sig inden for grænserne af det behandlede område. Huden kan her føles stram og uelastisk.

Et keloid er ifølge NHS hårdt, glat og hævet og vokser ud over det oprindelige sårområde. Keloider svinder sjældent af sig selv.

Et atrofisk ar viser sig som små fordybninger eller en tynd overflade, hvor dele af læderhudens bindevæv er gået tabt.

Ud over formen kan arret ifølge NHS have markante farveforskelle. Området kan have rødme i ar, eller der kan opstå hypopigmentering, hvor huden mangler farve, eller hyperpigmentering, hvor huden bliver mørkere.

Sådan udvikler det sig over tid

Arvæv forandrer sig langsomt over mange måneder. Både NHS og Hull University Teaching Hospitals NHS Trust anfører, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder, og undertiden op til to år eller mere, før et ar har sat sig helt og falder til ro.

I de første uger efter en skade er vævet ofte rødt og hævet, fordi blodkarrene forsyner ophelingen. Efterhånden som vævet modnes, omstruktureres kollagenfibrene. NHS oplyser, at mange ar flader ud og blegner over tid, men arrets grundlæggende forandring i læderhuden er varig.

Sådan skelnes det fra andre ar

Ar efter tatoveringsfjernelse adskiller sig fra operations-ar, der typisk fremstår som smalle, skarpt afgrænsede linjer. Ar efter tatoveringsfjernelse følger derimod ofte den gamle tatoverings kontur eller optræder som pletvise forandringer i feltet.

De adskiller sig også fra udbredte ar efter forbrænding, som ofte dækker store flader og kan trække huden sammen over større områder, mens skaden her er begrænset til tatoveringens placering.

Det er desuden vigtigt at skelne arvæv fra rene pigmentændringer. Huden kan efter en laserbehandling være forbigående lysere eller mørkere uden at have ændret struktur. Først når der er en mærkbar fortykkelse, forhårdning eller fordybning, er der tale om et ar.

Mulige komplikationer

Ar efter tatoveringsfjernelse kan medføre fysiske gener. Ifølge NHS kan ar være forbundet med kløe, ubehag eller smerte, og følsomheden i huden kan være forandret.

Hvis arret er fortykket, kan det give en fornemmelse af stramhed. Sidder arret tæt på et led, kan det ifølge American Academy of Dermatology i visse tilfælde begrænse den frie bevægelighed.

Derudover kan synlige farveforskelle give kosmetiske gener. Ifølge British Association of Dermatologists kan huden i et ar miste sit normale pigment eller danne mørke pletter, hvilket kan blive mere udtalt ved udsættelse for sollys.

Behandlingsmuligheder

Der findes flere måder at dæmpe et ar på, men ingen metode kan fjerne det fuldstændigt. Valget afhænger af arrets type, alder og placering og bør træffes i samråd med en læge eller dermatolog.

Silikonebehandling: American Academy of Dermatology anfører, at silikonegel eller silikoneplastre kan mindske størrelse, hårdhed, rødme og kløe ved hævede ar. Plastrene bæres dagligt i flere måneder efter, at såret er helet. AAD nævner udslæt og hudirritation som mulige bivirkninger.

Massage og fugtpleje: NHS anbefaler at massere det helede ar med en vandbaseret creme et par gange dagligt i op til 10 minutter. NHS anbefaler også at beskytte arret mod solen med tøj eller solcreme med mindst SPF 30 i mindst et år.

Injektion med binyrebarkhormon: Ved hævede ar og keloider beskriver American Academy of Dermatology indsprøjtning af kortikosteroid direkte i arvævet for at mindske hævelse og kløe. British Association of Dermatologists gør opmærksom på, at behandlingen kan give bivirkninger som tynd hud, synlige blodkar og lysere hudområder.

Laserbehandling: Ifølge American Academy of Dermatology kan laser og lysbehandlinger, herunder karlaser, dæmpe rødme og flade hævede ar ud. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som en førstevalgsbehandling ved vanskelige ar. Fraktioneret laser kan stimulere fornyelse af bindevævet i læderhuden. DermNet bemærker dog, at laserbehandling indebærer risici for rødme, pigmentforandringer og i sjældne tilfælde ny ardannelse.

Kirurgisk arkorrektion: American Society of Plastic Surgeons skriver, at kirurgisk revision kan gøre et ar mindre iøjnefaldende, men understreger, at et ar ikke kan slettes helt. DermNet advarer om, at kirurgisk fjernelse af keloider kan føre til dannelse af et nyt og større keloid.

Trykbehandling: American Academy of Dermatology nævner trykbandager til at flade hævede ar ud, men metoden kræver ofte brug i op til et år.

Hvad angår cremer med E-vitamin eller løgekstrakt, viser forskningen begrænset effekt. I et blindet forsøg af Chung m.fl. (2006) gav gel med løgekstrakt ikke pænere ar end en almindelig fed salve. Baumann og Spencer (1999) fandt i et blindet forsøg, at E-vitamin ikke forbedrede ar og udløste kontakteksem hos en tredjedel.

Behandling af ar hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af arvæv med henblik på at gøre ar blødere, smidigere, mindre synlige. Behandlingen tilrettelægges efter den specifikke artype, såsom hypertrofiske eller atrofiske ar, mens keloider som udgangspunkt ikke behandles med laser alene, men kræver lægelig forhåndsvurdering. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen tilpasses, så du vælger dit komfortniveau, og forløbet er stort set smertefrit.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis et ar efter tatoveringsfjernelse ændrer sig, bør man søge faglig rådgivning.

Ifølge NHS skal man søge akut lægehjælp, hvis området bliver hævet, tiltagende smertefuldt, føles varmt, eller hvis der siver pus ud. Det kan være tegn på en infektion, som kræver behandling.

American Academy of Dermatology anbefaler desuden at lade en hudlæge undersøge arret, hvis det vokser hurtigt, begrænser bevægeligheden, eller hvis man er i tvivl om diagnosen, da visse hudforandringer kan forveksles med arvæv.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  3. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  4. British Association of Dermatologists
    Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01
  5. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  6. DermNet
    Laser resurfacing (åbner i en ny fane) ↗
  7. American Society of Plastic Surgeons
    Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗
  8. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  9. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  10. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01