Hvad er det?

Når huden udsættes for stærk varme, skoldning, elektricitet eller kemikalier, kan cellerne i overhuden og læderhuden tage skade eller gå til grunde. Arvæv er kroppens biologiske erstatning for det ødelagte væv. Ifølge World Health Organization (WHO) skyldes forbrændinger skader på huden eller andet væv forårsaget af varme, strøm, kemikalier, friktion eller stråling, og ikke-dødelige forbrændinger kan medføre langvarig ardannelse og funktionsnedsættelse.

I det helede område dannes der nyt kollagen for at lukke såret. Det nye væv har sjældent samme smidighed, elasticitet eller farve som den uskadede hud. Et brandsårs-ar kan føles hårdt, knudret eller uelastisk at røre ved. Huden kan mangle svedkirtler og hårsække, fordi disse strukturer i læderhuden er gået tabt under forbrændingen.

Omfanget af forbrændinger på verdensplan er betydeligt. WHO anslår, at der på globalt plan i 2023 var omkring 163.000 dødsfald som følge af brand, varme og varme substanser, og dertil kommer millioner af overlevende, hvoraf mange lever med fysiske følger og ar.

Hvordan opstår det?

Forbrændinger inddeles lægeligt efter, hvor dybt skaden trænger ned i hudens lag. Overfladiske forbrændinger rammer kun det øverste hudlag, epidermis, og heler som regel op uden egentlig ardannelse, om end der kan opstå forbigående rødme eller farveforskelle. NHS beskriver, at små forbrændinger og skoldninger ofte kan hele i løbet af cirka to uger.

Når skaden når ned i læderhuden (dermis), igangsættes en mere omfattende reparationsproces. Kroppen danner bindevævsceller, der producerer store mængder kollagen for hurtigt at genetablere hudbarrieren. Under ophelingen trækker sårrandene sig sammen. Ved dybe andengradsforbrændinger eller fuldhudsforbrændinger (tredjegradsforbrændinger) er de naturlige reparationsceller i bunden af såret ødelagte, hvilket ofte kræver transplantation af delhud for at lukke defekten, som NHS anfører i deres oversigt over hospitalsbehandling.

I månederne efter, at såret er lukket, fortsætter bindevævscellerne med at omlejre kollagenfibrene. Hvis der opstår en ubalance med overproduktion af bindevæv og vedvarende betændelsestilstand, kan arret vokse i højden og blive stift og uelastisk.

Hvem får det?

Risikoen for at udvikle udtalte ar efter en forbrænding hænger tæt sammen med skadens dybde, placering på kroppen og den tid, det tager for såret at lukke helt.

Ifølge WHO er børn særligt udsatte for skoldninger fra varme væsker i hjemmet, mens ældre mennesker har øget risiko for forbrændinger på grund af nedsat mobilitet, ændret følesans eller kognitive forandringer. WHO fremhæver desuden, at sociale og miljømæssige forhold som trange boligforhold, åbne ildsteder og usikre installationer øger risikoen for alvorlige forbrændingsulykker.

Anatomisk set har områder tæt på led, hals, hænder og brystkasse en forhøjet tendens til at danne strammende ar, fordi huden her konstant udsættes for stræk og bevægelse under ophelingen.

Kendetegn og typer

Ar efter forbrænding kan antage flere forskellige former, afhængigt af hvordan vævet har helet:

  1. Hypertrofisk ar: Disse ar er tykke, faste og hævede over det omgivende hudniveau. Som NHS beskriver det, holder et hypertrofisk ar sig altid inden for grænserne af den oprindelige skade. De er ofte røde eller lilla i den aktive fase og kan klø intenst.
  1. Kontrakturar: Dette er en af de mest karakteristiske komplikationer efter dybe forbrændinger. NHS forklarer, at et kontrakturar føles stramt, og at det berørte område kan være vanskeligt eller smertefuldt at bevæge. Kontrakturer opstår, når arvævet trækker sig kraftigt sammen og afkorter huden hen over led eller muskler.
  1. Keloid: I sjældnere tilfælde kan der opstå keloider efter forbrændinger. Ifølge DermNet adskiller keloider sig ved, at det hævede arvæv vokser ud over sårets oprindelige kanter og invaderer den omkringliggende, uskadede hud.
  1. Pigmentforandringer: Området kan hele op med enten hyperpigmentering, hvor huden bliver mørkere, eller hypopigmentering, hvor pigmentcellerne er gået tabt, så arret fremstår kridhvidt.

Sådan udvikler det sig over tid

Et brandsårs-ar ændrer karakter over lang tid. Huden er ikke færdigudviklet, blot fordi såret er lukket. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust oplyser, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar efter en skade har sat sig helt.

Sundhed.dk anfører, at selve arret først opnår sin fulde styrke efter flere måneder. I den tidlige fase efter forbrændingen er arret ofte præget af tydelig rødme i ar, hævelse og en hård tekstur. Efterhånden som arvævet modnes, falder blodkaraktiviteten til ro. NHS bemærker generelt om ar, at de fleste vil blegne med tiden, men at det kan tage to år eller mere.

I et dansk lodtrækningsforsøg fra Bispebjerg Hospital undersøgte Taudorf og kolleger modne brandsårs-ar og fandt, at der kan påvises biologisk ombygning af kollagenfibrene helt op til seks måneder efter en behandlingsindsats. Det vidner om, at selv ældre forbrændingsar bevarer en vis evne til strukturel tilpasning.

Sådan skelnes det fra andre ar

Ar efter forbrænding adskiller sig fra almindelige operations-ar eller lineære ar efter skader ved deres uregelmæssige form og ofte store fladeudbredelse. Kirurgiske snit har som regel lige, skarpe kanter, hvorimod en forbrænding skaber en ujævn skadeszone med varierende dybde hen over samme hudområde.

I modsætning til et kejsersnits-ar eller akne-ar, som ofte følger faste anatomiske mønstre eller begrænsede hudområder, medfører dybe forbrændingsar hyppigere en reel kontraktur, hvor hele hudpartier mister deres naturlige elasticitet. Hvor overfladiske snitsår kan hele uden tab af underliggende strukturer, mangler svære forbrændingsar ofte helt de naturlige hudporer og talgkirtler.

Mulige komplikationer

Et forbrændingsar kan medføre en række fysiske gener, som rækker ud over arrets udseende:

  • Kløe i ar og nervesmerter: I et longitudinelt multicenterstudie af voksne brandsårsoverlevere offentliggjort af Van Loey og kolleger i 2022 undersøgte forskerne forekomsten af langvarige symptomer. Studiet viste, at 24 procent af deltagerne fortsat havde neuropatiske smerter 18 måneder efter skaden, og omkring 45 procent rapporterede profiler med kronisk kløe med eller uden smerter.
  • Nedsat bevægelighed: Hvis arvævet danner en kontraktur hen over led som albuer, knæ, fingre eller halsen, kan evnen til at bøje eller strække leddet blive indskrænket, hvilket NHS fremhæver som en kendt komplikation.
  • Følsomhed og sårbarhed: Nyhelet arvæv mangler de normale hudlag og kan let sprække ved mekanisk belastning. Desuden har et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., 2007) påvist, at UV-stråling forværrer arrets kliniske fremtræden.
  • Sjældne vævsforandringer: I gamle, ustabile forbrændingsar kan der i sjældne tilfælde udvikles hudkræft, ofte omtalt som Marjolin-sår. En litteraturgennemgang af 412 tilfælde foretaget af Kowal-Vern og Criswell (Burns, 2005) viste, at hudkræft i gamle brandsårs-ar oftest var pladecellekræft og typisk opstod omkring 30 år efter den oprindelige forbrænding. Forfatterne understregede vigtigheden af lægelig kontrol, hvis der opstår kroniske sår i et gammelt ar, som ikke vil hele.

Behandlingsmuligheder

Behandling af ar efter forbrænding sammensættes individuelt afhængigt af arrets alder, tykkelse og eventuelle bevægelsesindskrænkninger. Kilderne beskriver flere forskellige metoder, hvor effekten varierer, og hvor det faglige grundlag vurderes forskelligt:

Trykbehandling (kompression) Specialfremstillede trykdragter og kompressionsbandager anvendes traditionelt på hospitaler for at modvirke hævede ar under helingen. American Academy of Dermatology (AAD) beskriver, at tryk mod et helende brandsår kan mindske eller forebygge hævet arvæv, men bemærker, at bandagen ofte skal bæres dagligt i op til et år for at have effekt. Omvendt viste en metaanalyse af Anzarut og kolleger (JPRAS, 2009), at der ikke var sikker dokumentation for en forbedring af den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning efter brandsår, og forfatterne vurderede, at en eventuel lille reduktion i arrets højde var af tvivlsom klinisk betydning.

Silikonebehandling Plastre eller geler med medicinsk silikone anvendes til at blødgøre og udglatte hævede ar. Ifølge AAD kan silikone reducere hårdhed, rødme, hævelse og kløe i et hævet ar, og organisationen fremhæver, at silikoneplastre i undersøgelser ser ud til at have en bedre virkning end silikonegel på tube. Behandlingen kræver daglig anvendelse over flere måneder, og AAD gør opmærksom på, at der kan opstå hudirritation eller udslæt under plastret.

Laserbehandling Laser anvendes i stigende grad til både at dæmpe rødme og forbedre arrets struktur og smidighed. Et internationalt ekspertpanel bestående af 26 hudlæger og plastikkirurger fra 13 lande (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som en førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. AAD nævner ligeledes, at laser og lysbehandlinger kan mindske arrets tykkelse, lindre kløe og smerter samt øge bevægeligheden, hvis arvævet strammer. I et dansk randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Taudorf m.fl., 2015) med ikke-afskærende (non-ablativ) fraktioneret laser på modne brandsårs-ar rapporterede 82 procent af patienterne forbedret ar-tekstur ved opfølgning efter seks måneder.

Binyrebarkhormon (steroidindsprøjtning) AAD beskriver, at hudlæger kan injicere binyrebarkhormon direkte ind i tykke, hævede ar for at mindske arrets volumen samt dæmpe kløe og smerter. Injektionerne gentages ofte med nogle ugers mellemrum.

Kirurgisk revision og kontrakturløsning Hvis arret begrænser bevægelsen over et led, kan plastikkirurgiske indgreb være nødvendige. Som beskrevet af NHS kan kirurgi anvendes til at genopbygge beskadiget hud, løsne stramme bindevævsbånd eller indsætte hudtransplantater.

Valget af behandling bør altid drøftes med en læge eller speciallæge, da arrets modenhed og placering har afgørende betydning for, hvilke metoder der er velegnede.

Behandling af brandsårs-ar hos Past Tense

Past Tense tilbyder behandling af brandsårs-ar med fraktioneret picosekundlaser (1064 nm) ud fra en lægefaglig vurdering. Formålet med behandlingen er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Forløbet starter med en gratis forundersøgelse i klinikken. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen tilpasses, så du vælger dit komfortniveau, og den opleves stort set smertefri.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Akut lægehjælp er påkrævet ved friske forbrændinger af en vis størrelse eller sværhedsgrad. NHS anbefaler øjeblikkelig kontakt til skadestue eller alarmcentral, hvis en forbrænding er meget stor eller dyb, rammer ansigtet, kønsdelene eller balderne, eller hvis den skyldes kemikalier eller elektricitet. WHO fremhæver desuden, at hurtig adgang til specialiseret brandsårsbehandling er afgørende for at mindske risikoen for svære ar og varige handicap.

Ved ældre og helede forbrændingsar bør man kontakte sin læge, hvis arret strammer så meget, at det hæmmer den normale bevægelse af et led, eller hvis man oplever vedvarende smerter i ar eller udtalt kløe. Man skal også søge læge, hvis der opstår et nyt sår, en knude eller blødning i et gammelt brandsårs-ar, som ikke heler af sig selv, da dette ifølge litteraturgennemgangen af Kowal-Vern og Criswell kræver lægelig vurdering for at udelukke sjældne celleforandringer.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
    Burns (åbner i en ny fane) ↗2023-08-29
  3. National Health Service (NHS)
    Burns and scalds - Recovery (åbner i en ny fane) ↗
  4. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  5. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  6. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  7. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  8. Burns
    Kowal-Vern A, Criswell BK. Burn scar neoplasms: a literature review and statistical analysis (åbner i en ny fane) ↗2005-06-01
  9. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  10. Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
    Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01
  11. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23