Hvad er det?
Når kroppen rammes af skoldkopper, skyldes det en infektion med Varicella-Zoster-virus. Ifølge Statens Serum Institut er sygdommen meget almindelig, og omkring 98 % af voksne i Danmark har haft infektionen. Udslættet viser sig typisk som mellem 250 og 500 væskefyldte blærer spredt over ansigt og krop.
De fleste af disse blærer heler uden varige spor på huden. Ifølge DermNet kan blærerne dog i visse tilfælde efterlade blivende mærker, når de tørrer ind og skorperne falder af efter en til tre uger. Disse ar viser sig overvejende som et atrofisk ar, hvilket betyder, at arret ligger nedsænket i forhold til den omgivende hud.
Ifølge American Academy of Dermatology opstår de nedsænkede fordybninger, fordi en kraftig lokal betændelse beskadiger hudens kollagen i læderhuden. Hvis kroppen ikke producerer tilstrækkeligt med nyt bindevæv under ophelingen, efterlades et lille hul. DermNet beskriver, at skoldkoppear oftest er fordybede, men at der i sjældnere tilfælde også kan opstå et fortykket eller hypertrofisk ar, hvis helingsresponsen i stedet overproducerer arvæv.
Hvordan opstår det?
Udviklingen fra en aktiv virusblære til et permanent ar følger et forudsigeligt forløb i huden, hvor skadens dybde er afgørende.
- Blæredannelse: Ifølge NHS starter skoldkopper som små pletter, der hurtigt fyldes med væske og omdannes til kløende blærer. Betændelsen sidder i første omgang i overhuden.
- Brud på huden og kradsning: Blærerne klør intenst. Hvis man kradser i blærerne eller fjerner skorperne for tidligt, beskadiges den underliggende læderhud. Statens Serum Institut anfører, at skorperne normalt falder af af sig selv efter en til to uger. Mekanisk fjernelse før tid forstyrrer sårhelingen og blotlægger det sårbare væv.
- Sekundær infektion: Ifølge DermNet og NHS bliver ardannelsen særligt udtalt, hvis der trænger bakterier ind i de åbne sår. En bakteriel infektion forstærker vævsskaden i dybden.
- Tab af bindevæv: Når betændelsen eller infektionen når ned i læderhuden, nedbrydes de støttende fibre. Ifølge American Academy of Dermatology fører manglen på tilstrækkelig nydannelse af bindevæv til, at huden heler med en permanent fordybning.
Hvem får det?
Ikke alle, der har skoldkopper, får ar. Ifølge sundhedsfaglige kilder er der en række klare faktorer, der øger risikoen for, at udslættet efterlader permanente mærker.
Kradsning og manipulation: Ifølge NHS er mekanisk kradsning en af de mest direkte årsager til, at blærerne udvikler sig til ar. Når negle river hul på blærer og skorper, forlænges helingen.
Bakteriel infektion: Både NHS og DermNet peger på, at sekundære bakterielle infektioner i sårene markant forværrer risikoen for dybe, blivende ar. Når huden inficeres med bakterier, sker der et større vævstab i læderhuden.
Sygdommens sværhedsgrad og alder: Statens Serum Institut og DermNet beskriver, at skoldkopper generelt har et mere alvorligt forløb hos voksne og hos personer med nedsat immunforsvar. Flere og dybere læsioner øger sandsynligheden for efterfølgende ardannelse.
Placering på kroppen: Ifølge Statens Serum Institut starter udslættet oftest i ansigtet og på overkroppen, hvor koncentrationen af blærer kan være høj. Ar ses hyppigt som ar i ansigtet, hvor huden er tynd, og hvor fordybninger fremstår tydeligere.
Kendetegn og typer
Ar efter skoldkopper kan variere i form og udtryk, men de fleste falder inden for bestemte kategorier.
Atrofiske fordybninger: Den mest almindelige form er et atrofisk ar. Ifølge NHS kan et atrofisk ar fremstå som et lille, dybt hul i huden. DermNet beskriver, at disse fordybninger ofte ligner det, man ved akne-ar kalder boxcar-ar, som er runde eller ovale fordybninger med relativt skarpe og markerede kanter.
Farveforskelle: I månederne efter infektionen har arrene sjældent deres endelige farve. Ifølge DermNet kan tidlige mærker fremstå røde på lys hud, hvilket skyldes mikrovaskulære forandringer. Med tiden bliver arrene typisk blegere end den omgivende hud, hvilket betegnes som hypopigmentering. På mørkere hudtoner kan der i stedet opstå forbigående eller vedvarende hyperpigmentering.
Hypertrofiske ar: I sjældnere tilfælde kan skoldkoppear ifølge DermNet hele som fortykkede, hævede ar. Ifølge NHS er et hypertrofisk ar hævet og fast, men holder sig altid inden for grænserne af det oprindelige sår.
Sådan udvikler det sig over tid
Et ar efter skoldkopper ændrer karakter over en længere periode, som følger sårhelingens faser.
De første uger: Når skorpen falder af efter en til to uger, som beskrevet af Statens Serum Institut, er huden underliggende sart og lyserød. Der kan ses en overfladisk fordybning og rødme i ar.
De første måneder: I denne fase arbejder kroppen med at ombygge vævet. Rødmen eller den mørke pigmentering er ofte mest udtalt her. Modning af ar tager tid, og fordybningen kan gradvist blødes en smule op i kanten.
Efter et til to år: Ifølge NHS blegner de fleste ar over tid, men denne proces kan tage to år eller mere. Når arret er fuldt modnet, fremstår det typisk som en stabil, hvidlig eller hudfarvet fordybning, der ikke længere ændrer sig af sig selv.
Sådan skelnes det fra andre ar
Fordi skoldkoppear ofte danner fordybninger, kan de let forveksles med andre typer ar, men der er forskelle i årsag og fordeling.
Forskellen fra akne-ar: Ar efter skoldkopper ligner strukturelt de nedsænkede fordybninger, man ser ved akne-ar. Ifølge DermNet opstår akne-ar dog typisk i klynger relateret til talgkirtler i ansigtet, på brystet eller ryggen, og de omfatter ofte både smalle, V-formede ice pick-ar og bredere rolling-ar. Skoldkoppear optræder derimod oftere som isolerede, enkeltstående, velafgrænsede fordybninger, som kan sidde vilkårligt på kroppen.
Forskellen fra vaccinationsar: Et vaccinationsar findes næsten altid på overarmen og har ofte en mere uregelmæssig, rynket eller let stjernestruktur frem for den jævne, runde fordybning fra en skoldknoppe.
Forskellen fra almindelige skrammer: Ar efter skader følger ofte en mekanisk linje, et snit eller et afskrabningsmønster, mens skoldkoppear bevarer den runde form fra den oprindelige blære.
Mulige komplikationer
I medicinsk forstand udgør et helet skoldkoppear sjældent en helbredsrisiko, men det kan give lokale gener.
Pigmentforandringer: Området kan miste evnen til at danne normalt pigment, så arret forbliver lysere end den omgivende hud, eller det kan forblive mørkere i længere tid efter udsættelse for sollys.
Kløe og ubehag: I den aktive helingsfase og modningsfase kan der forekomme kløe i ar. Hvis arret danner et hypertrofisk ar, kan det ifølge NHS føles fast og af og til ømt.
Ujævn hudtekstur: Hvis arret sidder i ansigtet, kan fordybningen kaste skygger i skråt lys, hvilket gør hudens overflade ujævn at se på.
Behandlingsmuligheder
Når et ar er færdigmodnet, kan det ikke fjernes fuldstændigt, men forskellige metoder kan mindske dets synlighed. American Academy of Dermatology understreger, at forskellige artyper kræver forskellig behandling, og at man bør rådføre sig med en hudlæge for at vælge den rette løsning.
Fraktioneret laserbehandling: American Academy of Dermatology nævner laser- og lysbehandlinger som en etableret metode til at behandle nedsænkede ar. Behandlingen laver mikroskopiske zoner af påvirkning i huden for at stimulere dannelsen af nyt bindevæv. DermNet bekræfter, at både ablativ og ikke-ablativ fraktioneret laser anvendes til at stimulere fornyelse i atrofisk arvæv. Mulige bivirkninger omfatter rødme, hævelse og forbigående pigmentændringer.
Microneedling: DermNet nævner microneedling som en mulighed ved nedsænkede ar. Metoden skaber kontrollerede mikroskopiske stik i huden, hvilket sætter gang i en helingsrespons uden at fjerne overhuden.
Kemisk peeling og TCA CROSS: Til dybere fordybninger beskriver DermNet metoden TCA CROSS, hvor højkoncentreret trikloreddikesyre (70–100 %) påføres præcist i bunden af arret for at fremkalde en lokal bindevævsreaktion. DermNet bemærker, at dette skal udføres af en fagperson, da der er risiko for pigmentforandringer og forværring af arret.
Fillers: Ifølge DermNet kan fillers sprøjtes direkte ind under nedsænkede atrofiske ar for midlertidigt at løfte bunden op i niveau med den omgivende hud. Effekten aftager over tid, i takt med at kroppen nedbryder materialet.
Kirurgisk udskæring (punch excision): DermNet nævner udskæring som en mulighed ved dybe, fastgroede ar. Her skæres arret bort med et lille cirkulært instrument, hvorefter såret lukkes med en fin sutur for at erstatte fordybningen med et tyndt, lige ar.
Topikale midler og cremer: Der findes mange cremer på markedet, men evidensen for håndkøbsprodukter er begrænset. I et dobbeltblindet forsøg af Chung m.fl. (Dermatologic Surgery 2006) forbedrede gel med løgekstrakt ikke arrets udseende sammenlignet med en almindelig fed salve. Tilsvarende fandt Baumann og Spencer (Dermatologic Surgery 1999) i et blindet forsøg, at lokalbehandling med E-vitamin ikke forbedrede ar, og at en tredjedel af deltagerne udviklede kontakteksem.
Silikone og steroidindsprøjtning: Hvis et skoldkoppear undtagelsesvist udvikler sig til et hævet, hypertrofisk ar, anbefaler American Academy of Dermatology silikonegel eller silikoneplastre, som kan reducere arrets hårdhed og rødme. British Association of Dermatologists beskriver indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte i hævede ar som en metode til at flade dem ud, men nævner bivirkninger som tynd hud, synlige blodkar og lysere pigmentering.
Laserbehandling af ar hos Past Tense
Past Tense tilbyder laserbehandling af atrofiske ar, herunder ar efter skoldkopper. Klinikken anvender fraktioneret picosekundlaser med LIOB-teknologi (laser-induceret optisk breakdown), som skaber mikroskopiske forandringer i læderhuden for at stimulere hudens egen kollagenproduktion.
Formålet med behandlingen er at gøre arrene blødere, smidigere, mindre synlige. Forløbet tilpasses individuelt efter en lægefaglig vurdering af arrets dybde, hudtypen og arrets placering. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger.
Past Tense er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Resultaterne er individuelle
Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.
Hvornår skal man søge læge?
Ved aktiv sygdom: Ifølge NHS bør man kontakte læge under et skoldkoppeudbrud, hvis huden omkring blærerne bliver tiltagende rød, varm, hævet eller smertefuld, eller hvis der siver pus fra sårene. Dette er tegn på en bakteriel infektion, som kræver medicinsk vurdering for at forhindre alvorligere sygdom og dyb ardannelse.
Ved mistanke om hudforandringer: American Academy of Dermatology råder til, at man altid lader en hudlæge undersøge et ar, hvis man er i tvivl om dets oprindelse, eller hvis et ar ændrer form, farve eller begynder at vokse, da hudkræft i sjældne tilfælde kan minde om arvæv.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- Statens Serum Institut
Skoldkopper (åbner i en ny fane) ↗ - DermNet
Chickenpox (varicella) (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology
Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - NHS
Chickenpox (åbner i en ny fane) ↗ - NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗2023-09-18 - DermNet NZ
Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26 - DermNet
TCA CROSS (åbner i en ny fane) ↗ - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01 - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01 - British Association of Dermatologists
Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01








