Hvad er det?

Når huden udsættes for et uheld, en skramme eller et dybt sår, reparerer kroppen skaden med nyt væv. Det synlige resultat er et ar. Arvæv adskiller sig fra almindelig hud, fordi de nye kollagen-fibre lægger sig i parallelle bundter i stedet for det flettede netværk, man finder i ubeskadiget hud.

I en international epidemiologisk undersøgelse fra 2022 (Amici m.fl.) rapporterede 48,5 % af de adspurgte voksne, at de havde mindst ét ar på kroppen. Traumatiske ar er dermed en meget udbredt erfaring.

Et ar efter en skade kan variere i udseende. NHS beskriver, at ar kan have mange farver, herunder lyserød, rød, lilla, hvid, brun eller være mørkere end den omgivende hud. Overfladen kan føles glat, ujævn, hævet eller forsænket, og arret kan i perioder føles stramt eller kløende.

Hvordan opstår det?

Ar opstår, når en skade når ned i læderhuden (dermis). Kroppen reagerer gennem sårhelingens faser, som forløber trin for trin.

Først standser kroppen blødningen, og der opstår en betændelsesreaktion (inflammation), hvor hvide blodlegemer renser såret. Dernæst danner cellerne nyt bindevæv og bittesmå blodkar for at udfylde såret, mens overhuden lukker sig fra kanterne.

Til sidst sker der en modning af ar, hvor de nydannede kollagenfibre omorganiseres. Ifølge Sundhed.dk opnår selve arret først sin fulde styrke efter flere måneder. Ved utilsigtede skader er sårets kanter ofte flossede eller forurenede, hvilket kan forlænge reparationsarbejdet og påvirke arrets endelige form.

Hvem får det?

Alle mennesker danner ar, når en skade går dybt nok i huden. Hvor synligt eller præget arret bliver, afhænger ifølge faglige kilder af en række individuelle forhold.

American Academy of Dermatology (AAD) anfører, at faktorer som personens alder, helbredstilstand og arvelige tendens til at danne bestemte typer ar – såsom keloider – spiller en rolle for helingsresultatet. AAD fremhæver desuden, at det har betydning, hvor længe man har haft arret, samt hvilken specifik artype der udvikles.

Kendetegn og typer

Skader kan efterlade forskellige typer ar, afhængigt af sårets heling.

Fine linjear: Ifølge NHS starter disse ar ofte som en let hævet linje efter et pænt sammenføjet sår, men de flader ud og blegner over tid uden særlig behandling.

Hypertrofisk ar: NHS beskriver et hypertrofisk ar som et hævet og fast ar, der kan være ubehageligt eller svært at bevæge. Det afgørende kendetegn er ifølge DermNet, at det holder sig inden for det oprindelige sårområde.

Keloid: NHS anfører, at et keloid er hævet, hårdt og glat, og at det vokser sig større end selve det oprindelige sår. Det flader sjældent ud af sig selv.

Atrofisk ar: Ved vævstab kan der opstå et forsænket ar. NHS beskriver, at et atrofisk ar kan fremstå som en lille, dyb fordybning eller et fladt, nedsænket mærke.

Kontrakturar: Efter skader med større vævstab kan huden trække sig sammen. Ifølge NHS føles et kontrakturar stramt, og det kan gøre det vanskeligt eller smertefuldt at bevæge området.

Sådan udvikler det sig over tid

Et ar er ikke færdigt, når såret lukker. Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en skade eller operation har sat sig helt.

I de første måneder er arret ofte præget af rødme i ar og let hævelse på grund af øget blodgennemstrømning. NHS forklarer, at de fleste ar blegner med tiden, men at denne proces kan tage to år eller mere, efterhånden som vævet bliver blødere og fladere.

Sådan skelnes det fra andre ar

Ar efter skader adskiller sig fra andre artypegrupper ved deres opståen og form.

Et operations-ar, som et kejsersnits-ar, skyldes et planlagt, skarpt snit under sterile forhold med præcis samling af kanterne. Traumatiske ar opstår uplanlagt og har ofte mere uregelmæssige kanter.

Ar efter forbrænding opstår efter varmepåvirkning og dækker ofte et større felt, som hyppigere fører til en kontraktur. Til sammenligning skyldes strækmærker ifølge NHS hurtig udspiling af huden ved graviditet eller vækst og opstår indefra uden ydre sår.

Endelig skyldes akne-ar betændelse i hårsækkene med mange små fordybninger, mens et traumatisk ar afspejler den konkrete ydre skade.

Mulige komplikationer

Selvom mange skader heler ukompliceret, kan der opstå fysiske og funktionelle gener. NHS nævner, at ar kan være forbundet med kløe i ar, ømhed eller ubehag. Sidder arret over et led, kan stramt arvæv begrænse bevægeligheden.

Der kan også opstå pigmentforandringer som hyperpigmentering eller hypopigmentering. Et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Due m.fl., 2007) fandt, at UV-lys efter operation gjorde ar klinisk mere synlige. NHS og AAD råder derfor til at dække arret med tøj eller forbinding eller bruge solcreme med mindst SPF 30 i mindst et år.

Ar kan også påvirke kropsopfattelsen. En metaanalyse af 67 studier (Quong m.fl., 2026) viste, at mere synlige, større og flere ar er forbundet med dårligere kropsopfattelse. I et klinisk studie af halsar (Choi m.fl., 2014) viste det sig, at placering og fysiske symptomer påvirkede tøjvalg og daglige aktiviteter, uanset arrets formelle type.

Behandlingsmuligheder

Ingen behandling kan fjerne et ar helt, men flere metoder kan ifølge faglige kilder mindske gener eller ændre arrets struktur. Valget træffes sammen med en læge eller hudlæge.

Silikoneprodukter: AAD og NHS beskriver silikonegel eller silikoneplastre mod hævede ar. Ifølge AAD kan silikone mindske rødme, hårdhed, kløe og hævelse ved daglig brug i flere måneder efter sårets lukning. Nogle kan opleve hudirritation som bivirkning.

Trykbehandling: AAD anfører, at trykbandager kan anvendes til at forebygge og dæmpe hævede ar og keloider, særligt efter brandsår eller kirurgi, ofte i op til et år.

Massage: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til 10 minutter, men kun når såret er helet fuldstændigt.

Binyrebarkhormon: Ved hævede ar og keloider kan en hudlæge ifølge AAD og NHS injicere kortikosteroid direkte i arvævet for at dæmpe inflammation og fladgøre arret.

Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som førstevalg ved traumatiske ar og kontrakturer. AAD beskriver, at lasere kan mindske rødme, tykkelse og kløe. Resultaterne varierer: Et dansk forsøg med ikke-ablativ fraktioneret laser (Karmisholt m.fl., 2018) fandt en lille forbedring ved tidlig indsats, mens et forsøg med CO₂-laser på modne ar (Karmisholt m.fl., 2017) viste kosmetisk forbedring på fotos, men uden statistisk signifikant ændring i den samlede ar-score. I et randomiseret forsøg fra 2025 (Thongjaroensirikul m.fl.) på nye operations-ar med fraktioneret 1064 nm picosekundlaser blev arrene i gennemsnit 84,9 % tyndere og 75,3 % smallere end ubehandlede kontrolar.

Medicinsk camouflage: NHS nævner, at specialcremer og farvet pudder kan tilpasses hudtonen for at dække arrets farve.

Omdiskuterede midler: Et blindet studie (Chung m.fl., 2006) viste, at gel med løgekstrakt ikke gjorde nye ar pænere end vaseline. Et andet blindet studie (Baumann & Spencer, 1999) fandt, at E-vitamincreme ikke hjalp og gav kontakteksem hos en tredjedel. For papirtape fandt et forsøg (Atkinson m.fl., 2005) færre hævede ar efter 12 uger, men metoden gav hos enkelte hudirritation.

Laserbehandling af traumatiske ar hos Past Tense

Hos Past Tense vurderes og behandles udvalgte ar efter skader, herunder traumatiske, atrofiske og hypertrofiske ar, med fraktioneret picosekundlaser. Formålet med behandlingen er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Behandlingen foregår med ultrakorte lysimpulser, som skaber mikroskopiske reaktioner i læderhuden (LIOB) uden væsentlig varmeudvikling, hvilket stimulerer kroppens egen produktion af kollagen og fremmer en kontrolleret vævsproces. Behandlingen tilpasses, så den er stort set smertefri, og du vælger dit komfortniveau. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Past Tense behandler som udgangspunkt ikke keloider. De kræver en særlig vurdering, og laser står aldrig alene. Det afklares individuelt ved den gratis forundersøgelse.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Søg altid læge, hvis et ar opfører sig uventet.

NHS råder til at søge akut lægehjælp, hvis et ar eller sår bliver hævet, føles varmt, gør tiltagende ondt, eller hvis der flyder pus fra det, da det kan skyldes infektion.

Ikke-akut anbefaler NHS og AAD at kontakte læge eller hudlæge, hvis arret begrænser bevægelighed, vokser ud over det oprindelige sår (mistanke om keloid), eller giver vedvarende smerter eller kløe.

AAD understreger også vigtigheden af at få undersøgt ar, der ændrer form eller opstår uden en forudgående skade, da hudkræft i sjældne tilfælde kan ligne arvæv. En litteraturgennemgang af 412 tilfælde (Kowal-Vern & Criswell, 2005) viste, at hudkræft kan opstå i gamle ar årtier efter traumet, hvorfor sår i arvæv, der ikke vil hele, altid skal vurderes af en læge.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  3. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  4. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  5. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  6. NHS
    Stretch marks (åbner i en ny fane) ↗
  7. Acta Dermato-Venereologica
    Due E, Rossen K, Sorensen LT, Kliem A, Karlsmark T, Haedersdal M. Effect of UV irradiation on cutaneous cicatrices: a randomized, controlled trial with clinical, skin reflectance, histological, immunohistochemical and biochemical evaluations (åbner i en ny fane) ↗2007-01-01
  8. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  9. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01
  10. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  11. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  12. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  13. Plastic and Reconstructive Surgery
    Atkinson JA, McKenna KT, Barnett AG, McGrath DJ, Rudd M. A randomized, controlled trial to determine the efficacy of paper tape in preventing hypertrophic scar formation in surgical incisions that traverse Langer's skin tension lines (åbner i en ny fane) ↗2005-11-01
  14. Burns
    Kowal-Vern A, Criswell BK. Burn scar neoplasms: a literature review and statistical analysis (åbner i en ny fane) ↗2005-06-01