Et ar er den synlige forandring i huden, der opstår efter et sår eller en skade har lukket sig. De fleste ar følger en forudsigelig heling, men i nogle tilfælde trækker det nye væv sig så kraftigt sammen, at huden bliver stram og uelastisk. Dette fænomen kaldes et kontrakturar.

Hvorfor trækker huden sig sammen?

Ifølge American Society of Plastic Surgeons opstår kontrakturer, når hud og underliggende væv trækker sig sammen under ophelingen. Dette sker især, når der har været et stort tab af væv, som det ofte ses efter en forbrænding. Det britiske sundhedsvæsen, [NHS](https://www.nhs.uk/conditions/scars), beskriver ligeledes, at et kontrakturar typisk opstår efter et brandsårs-ar, og at området kan føles stramt og være svært eller smertefuldt at bevæge.

Særligt udsatte områder er zoner, hvor såret går på tværs af kroppens led. Ifølge American Society of Plastic Surgeons kan ardannelsen her låse bevægeligheden i fingre, albuer, knæ eller på halsen. Helingsfasen tager tid. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust anfører, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en skade eller operation falder helt til ro.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Hvis et ar generer bevægelsen eller giver smerter, findes der flere faglige tilgange til at forbedre funktion og smidighed:

  • Konservativ pleje og massage: NHS råder til at massere et helet ar med en vandbaseret fugtighedscreme i op til ti minutter et par gange dagligt for at blødgøre vævet.
  • Trykbehandling: Trykbeklædning bruges ofte i forløb efter brandsår. En metaanalyse af Anzarut og kolleger fandt dog ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning, om end arrets højde måske blev en smule lavere.
  • Kirurgisk arkorrektion: Ifølge American Society of Plastic Surgeons kan kirurgiske indgreb løsne den mekaniske spænding i arret for at genskabe bevægelsen.
  • Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel bestående af 26 fagfolk fra 13 lande konkluderede i 2020, at laser kan regnes som et førstevalg til traumatiske ar og kontrakturer. I et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital oplevede 82 % af deltagerne med modne brandsårs-ar, at arrets struktur blev forbedret efter forløb med ikke-afskærende fraktioneret laser.

Hvad kan du selv gøre nu?

NHS råder til altid at beskytte arret mod solen det første år ved hjælp af tildækkende tøj eller solcreme med mindst faktor 30. Oplever du hævelse, varme, tiltagende smerter eller pus fra et ar, skal du ifølge NHS søge læge med det samme. Hvis dit ar hæmmer dine led, kan egen læge henvise til vurdering hos en speciallæge i plastikkirurgi eller dermatologi.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. American Society of Plastic Surgeons
    Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗