Hvad er det?
En steroidinjektion i et ar, også kaldet intralæsionel steroidbehandling, er en lokal medicinsk procedure. Her føres en tynd kanyle direkte ind i det tykke arvæv, hvor der deponeres et syntetisk binyrebarkhormon som fx triamcinolonacetonid.
British Association of Dermatologists beskriver, at formålet med indsprøjtningen er at mindske overskydende arvæv i hævede ar og keloider. Medicinen virker lokalt i huden ved at dæmpe den overdrevne dannelse af kollagen og mindske den lokale inflammation, der holder arret aktivt, rødt og hævet.
American Academy of Dermatology noterer, at mellem 50 % og 80 % af keloider skrumper efter behandling med binyrebarkhormon. Samtidig angiver organisationen, at de første indsprøjtninger ofte lindrer symptomer som smerter i ar og gør vævet mærkbart blødere.
Hvordan opstår behovet for behandlingen?
Behovet for steroidindsprøjtninger opstår typisk, når kroppens normale sårhelingens faser kommer ud af balance. I stedet for at stoppe væksten, når såret er lukket, fortsætter bindevævscellerne med at producere store mængder tæt kollagen.
Ifølge NHS skyldes keloiddannelse en overproduktion af kollagen efter skader som snitsår, brandsår, kirurgiske indgreb, akne-ar eller ar efter piercing. Dette skaber faste, fortykkede områder i huden.
Når det hævede ar giver fysiske gener – såsom stramhed, smerte eller intens kløe i ar – eller kosmetisk belastning, kan en fagperson vurdere, at en lokal dæmpning af vævsreaktionen med steroid er nødvendig.
Hvem får det?
Behandlingen anvendes primært til personer, der udvikler kraftigt hævede ar. NHS angiver, at risikoen for keloider er højere hos personer i alderen 10 til 30 år, gravide samt personer af sydasiatisk, kinesisk, afrikansk-caribisk eller sort afrikansk afstamning.
Derudover er tidligere tendens til abnorm ardannelse en væsentlig faktor. NHS bemærker desuden, at keloider oftest opstår på brystkassen, skuldrene, hagen, halsen, underbenene og ørerne.
For personer med mørkere hudtoner fremhæver American Academy of Dermatology en særlig opmærksomhed ved behandlingen, da steroidinjektioner kan medføre lyse pletter i huden på injektionsstedet.
Kendetegn og typer af ar, der behandles
Steroidinjektioner anvendes ikke til almindelige, flade ar, men udelukkende til overaktive og hævede ardannelser. Kilderne skelner primært mellem to typer:
- Hypertrofiske ar: Ifølge NHS er et hypertrofisk ar hævet og fast, men holder sig strengt inden for grænserne af det oprindelige sår. Disse ar kan give ubehag og bevægelsesindskrænkning, men har ofte en bedre tendens til at falde til ro af sig selv over tid sammenlignet med keloider, som DermNet bemærker.
- Keloider: NHS beskriver keloider som hårde, glatte og skinnende ar, der fortsætter med at vokse og bliver større end det oprindelige sår. De kan være hudfarvede, lyserøde, røde, lilla eller mørkere end den omgivende hud. DermNet angiver, at keloider breder sig ud over sårets oprindelige kanter.
Sådan udvikler det sig over tid
Et behandlingsforløb med steroidinjektioner strækker sig over længere tid. Ifølge British Association of Dermatologists er det ofte nødvendigt med flere behandlinger med flere ugers mellemrum for at opnå en reduktion af arvævet.
Arvævets egen naturlige modning tager også tid. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust anfører, at det kan tage 12 til 18 måneder efter en operation eller skade, før et ar falder helt til ro. NHS bemærker generelt, at de fleste ar blegner af sig selv, men at denne proces kan tage to år eller mere.
American Academy of Dermatology understreger, at selvom keloidet flader ud efter injektionerne, vender mange keloider tilbage inden for en femårig periode, hvorfor langvarig opfølgning eller supplerende behandling kan være nødvendig.
Sådan skelnes det fra andre ar
Det er afgørende at adskille de ardannelser, der egner sig til steroid, fra andre arformer. En steroidinjektion må aldrig gives i et atrofisk ar, som ifølge NHS er en nedsunket fordybning i huden, fx efter akne eller skoldkopper. Injektion i indsunket væv vil kunne forværre vævstabet.
Ligeledes adskiller hævede ar sig fra flade linjear efter snit eller operations-ar, som ifølge NHS typisk flader ud og blegner uden behandling.
Endelig er der kontrakturar, som ifølge NHS oftest opstår efter brandsår og medfører en stramhed, der kan gøre det smertefuldt eller svært at bevæge et område. Behandlingen vælges altid ud fra den præcise artype.
Mulige komplikationer
Injektion af binyrebarkhormon i arvæv er forbundet med velkendte lokale bivirkninger, som en læge skal vurdere op imod fordelene.
British Association of Dermatologists beskriver, at steroidindsprøjtninger kan medføre, at huden på injektionsstedet bliver tynd (atrofi), at små overfladiske blodkar bliver mere synlige end normalt (telangiektasier), og at der kan opstå farveændringer i huden i form af hypopigmentering (lysere hud) eller sjældnere hyperpigmentering (mørkere hud). Disse pigmentforandringer ses ifølge kilden især hos personer med mørkere hudtoner.
Derudover påpeger British Association of Dermatologists, at selve indsprøjtningen kan være smertefuld, særligt når medicinen presses ind i et hårdt og kompakt keloid.
Behandlingsmuligheder
Valget af behandling afhænger af arrets placering, type og alder, og der findes flere forskellige faglige tilgange. Hver mulighed har sine forbehold, og effekten varierer fra person til person. Valget bør altid træffes i samråd med en læge eller hudlæge.
Steroidinjektioner: British Association of Dermatologists beskriver, at steroidinjektioner mindsker overskydende væv i hævede ar og keloider. American Academy of Dermatology angiver, at 50–80 % af keloider skrumper, men at mange vender tilbage inden for 5 år. For at mindske tilbagefald efter kirurgisk fjernelse kan dermatologen ifølge AAD give indsprøjtninger hver 2. til 3. uge i op til fire omgange forud for operationen.
Silikonebehandling: NHS og DermNet nævner silikoneplastre og silikonegel som en fast behandlingsmulighed til hævede ar og keloider for at hjælpe med at udflade vævet. American Academy of Dermatology fremhæver, at silikone aldrig må påføres åbne sår eller sårskorper, men først når huden er fuldt helet.
Kryoterapi (frysning): Ifølge NHS, DermNet og American Academy of Dermatology anvendes kryoterapi til at fryse arvævet ned. AAD bemærker, at frysning kan kombineres med steroidinjektioner for at forbedre effekten og mindske risikoen for, at keloidet vender tilbage.
Laserbehandling: DermNet nævner karlaser (pulsed dye laser) som en mulighed til keloider og hypertrofiske ar for at reducere rødme og karaktivitet. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) beskriver generelt laser som en førstevalgsbehandling af traumatiske ar og kontrakturer. I relation til tidlig sårheling fandt et dansk lodtrækningsforsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2018), at ikke-ablativ fraktioneret laser gav en statistisk forbedring af operations-ar, om end forfatterne beskriver forbedringen som subtil. På modne kejsersnits-ar viste et andet dansk forsøg (Karmisholt m.fl., 2017) med CO₂-laser en kosmetisk forbedring på fotos, men uden en signifikant forbedring på den samlede ar-score (POSAS).
Kirurgi og trykbehandling: NHS advarer om, at kirurgisk fjernelse af keloider som udgangspunkt frarådes som enkeltstående behandling, da arret ofte vokser tilbage og kan blive større. American Academy of Dermatology anfører, at næsten 100 % af keloider vender tilbage efter isoleret kirurgi, medmindre indgrebet kombineres med andre metoder som steroidindsprøjtninger, frysning eller trykbehandling (f.eks. trykøreringe i 12–20 timer dagligt i flere måneder). En metaanalyse (Anzarut m.fl., 2009) fandt imidlertid ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning efter brandskader.
Cremeprodukter og olier: NHS anbefaler ar-massage med en vandbaseret creme et par gange dagligt, når såret er fuldt helet. Derimod har kontrollerede undersøgelser vist begrænset effekt af visse populære indholdsstoffer: Et dobbeltblindet forsøg (Chung m.fl., 2006) viste, at gel med løgekstrakt ikke gjorde nye operations-ar pænere end almindelig vaseline, og et studie (Baumann & Spencer, 1999) viste, at topikal E-vitamin ikke forbedrede arrets udseende, forværrede det i en række tilfælde og gav kontakteksem hos 33 % af patienterne.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis du oplever gener fra et ar, findes der klare retningslinjer for, hvornår du bør undersøges.
NHS råder til, at du kontakter din praktiserende læge, hvis arret gør ondt eller generer dig i hverdagen, eller hvis du har mistanke om, at der er ved at danne sig et keloid. Tidlig vurdering kan være afgørende for at bremse væksten.
NHS understreger desuden, at du bør søge akut lægehjælp, hvis et ar pludseligt hæver op, bliver tiltagende smertefuldt, føles varmt at røre ved, eller hvis der flyder pus ud af det, da dette kan være tegn på en infektion.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- British Association of Dermatologists
Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01 - American Academy of Dermatology
Keloids: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - NHS
Keloid scars (åbner i en ny fane) ↗ - NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗2023-09-18 - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - Lasers in Surgery and Medicine
Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23 - British Journal of Dermatology
Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01 - Lasers in Surgery and Medicine
Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01 - Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01 - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01 - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01





