Et ar i niveau med den omgivende hud er kroppens ideelle resultat efter en skade. Men nogle gange efterlader helingen en lille fordybning, en skarp grube eller et bølgende mønster i overfladen. I fagsproget kaldes dette for et atrofisk ar.
Ifølge det britiske sundhedsvæsen, NHS, opstår disse indsunkne ar ofte efter tilstande som akne eller skoldkopper. Skaden på det underliggende støttevæv og fedtvæv betyder, at huden ikke formår at genopbygge sit oprindelige niveau, men i stedet danner en fordybning.
Kollagenet der ikke slog til
Forskellen på et fladt ar og et indsunket ar afgøres af mængden af nydannet bindevæv. American Academy of Dermatology forklarer, at hvis kroppen producerer for lidt kollagen under reparationsfasen, dannes der gruber eller fordybninger i overfladen. Dyb inflammation fra dybe bumser eller infektioner ødelægger de eksisterende støttestrukturer i læderhuden.
DermNet beskriver, at størstedelen af akne-ar er atrofiske. Her resulterer en kraftig betændelsesreaktion i et samlet tab af kollagenfibre i dermis. Huden lukker overfladen, men fundamentet nedenunder mangler den nødvendige tæthed.
Tre forskellige former for fordybning
Tabet af volumen viser sig ikke ens hos alle. DermNet inddeler de nedsunkne ar i tre overordnede typer:
- Ice pick-ar: Smalle, V-formede huller, der er dybere end de er brede, og som rækker dybt ned i læderhuden eller underhuden.
- Boxcar-ar: Runde eller ovale fordybninger med stejle, skarpe kanter.
- Rolling-ar: Brede fordybninger med bløde kanter, der giver huden et bølgende præg. Her trækker stramme fibrøse bindevævsbånd overhuden direkte ned mod underhuden.
Hvad betyder volumentabet for behandling?
Fordi problemet ligger i de dybere lag, sigter behandlinger ifølge DermNet mod at genskabe volumen eller løsne det væv, der trækker huden ned. DermNet nævner blandt andet fillers, som sprøjtes direkte ind under arret for midlertidigt at løfte fordybningen. Til rolling-ar beskrives subcision, hvor lægen skærer de stramme bindevævsbånd over under huden.
DermNet nævner også teknikker som microneedling, kemisk genopbygning med syre (TCA CROSS) samt ablativ og ikke-ablativ fraktioneret laser. Disse metoder arbejder på at stimulere huden til selv at producere nyt bindevæv. DermNet gør dog opmærksom på, at behandlinger kan medføre risici som rødme, farveændringer eller nye ar.
Hvis du overvejer at få vurderet et ar, kan du tale med din egen læge eller en hudlæge. De kan afklare arrets type og drøfte, hvad der er realistisk for din hud.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - American Academy of Dermatology (AAD)
Acne Scars: Who Gets and Causes (åbner i en ny fane) ↗2022-11-15 - DermNet NZ
Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26



