Mange voksne og børn bærer et lille, rundt ar øverst på venstre overarm. Mærket stammer oftest fra BCG-vaccinen mod tuberkulose. For langt de fleste ender stikket som et lyst, fladt eller let indsunket mærke i huden. Men for nogle udvikler reaktionen sig anderledes, så vævet bliver fortykket, ømt eller vokser ud over det oprindelige område.

I denne guide gennemgår vi, hvordan et typisk vaccinationsar opstår, hvordan du passer på huden undervejs, og hvad du kan gøre, hvis arret på skulderen eller overarmen generer dig i hverdagen.

Trin 1: Forstå hvordan BCG-arret opstår

Et ar efter en BCG-vaccination dannes ikke fra den ene dag til den anden. Ifølge det britiske sundhedsvæsen, NHS, udløser vaccinen en lokal reaktion i huden, som er en forventet del af kroppens immunrespons. Ifølge NHS viser reaktionen sig typisk to til seks uger efter injektionen som en lille, rød knop.

NHS beskriver det videre forløb således: Knoppen kan gradvist vokse og udvikle sig til en lille væskende blære eller et overfladisk sår. Efter nogle uger eller måneder tørrer såret ind og danner en skorpe. Når skorpen til sidst falder af, efterlades et lille ar. Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det generelt tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar i huden har sat sig helt og fundet sin blivende form.

Trin 2: Pas på stikstedet, mens det heler

I de uger, hvor huden arbejder med at lukke stikket, gælder det om at give området ro. NHS anbefaler at holde stikstedet rent og tørt, lade huden få luft og undgå at kradse eller klemme i såret. Man bør ifølge NHS heller ikke sætte tætsluttende plastre over knoppen eller blæren. Hvis der siver lidt væske, som risikerer at smitte af på tøjet, kan man ifølge NHS dække området løst med en tør forbinding, men ellers have det utildækket.

Når såret er helet helt op, er der delte faglige holdninger til efterfølgende pleje. NHS anbefaler, at man kan massere et helet ar med en uparfumeret, vandbaseret creme et par gange om dagen for at blødgøre vævet. Forbeholdet fra NHS er, at dette først må ske, når overfladen er fuldstændig lukket. Hvad angår beskyttelse mod pigmentforandringer i nyt arvæv, anbefaler Sundhed.dk, at man dækker nydannet arvæv helt for sol de første 6 måneder og anvender ekstra solbeskyttelse i op til 18 måneder.

Trin 3: Genkend et hævet ar og et keloid

Overarmen og skulderpartiet er områder med megen bevægelse og stræk i huden. Det gør zonen mere udsat for, at der dannes ekstra bindevæv. Hvis et vaccinationsar ikke bliver fladt, skelner hudlæger mellem to overordnede tilstande:

  • Hypertrofisk ar: Ifølge NHS er et hypertrofisk ar hævet og fast, men det vokser aldrig ud over det oprindelige sårs grænser. DermNet påpeger, at hævede ar af denne type ofte har en tendens til at falde til ro og flade ud af sig selv over tid sammenlignet med keloider.
  • Keloid: Ifølge American Academy of Dermatology (AAD) og NHS er et keloid kendetegnet ved, at arvævet breder sig ud over det skadede område og vokser ind over den raske hud. AAD beskriver, at et keloid på skulderen ofte fremstår som en hård, uregelmæssig masse, der kan klø, stikke eller føles øm, og som sjældent forsvinder af sig selv.

AAD anfører, at personer med mørkere hudtoner samt personer med nære slægtninge, der danner keloider, har en forhøjet risiko for denne type ardannelse. Samtidig understreger AAD, at keloider er godartede forandringer, som ikke kan udvikle sig til kræft.

Trin 4: Hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Hvis et vaccinationsar er blevet fortykket, klør eller føles stramt over skulderleddet, findes der flere medicinske og dermatologiske tilgange. Kilderne fremhæver, at ingen enkelt behandling virker ens på alle ar, og at en lægelig vurdering altid bør gå forud.

Silikoneplastre og silikonegel: NHS nævner silikoneplastre eller silikonegel som en mulighed til at forbedre et ars udseende. AAD beskriver, at medicinske silikoneplastre kan bidrage til at gøre fortykket arvæv fladere, blødere og mindske kløe. AAD præciserer, at silikone kun må lægges på helt lukket hud og typisk skal bæres dagligt i flere måneder. DermNet nævner ligeledes silikonegel og silikoneplastre blandt mulighederne ved hævede ar og keloider.

Indsprøjtning med binyrebarkhormon: British Association of Dermatologists (BAD) beskriver, at indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte i arvævet bruges til at mindske hævede ar og keloider. AAD angiver, at indsprøjtningerne kan få mellem 50 % og 80 % af keloider til at skrumpe og lindre smerte eller kløe. Som forbehold nævner BAD, at behandlingen kan gøre ondt, og at der kan opstå bivirkninger i form af tyndere hud på injektionsstedet, synlige små blodkar eller lysere hudpartier. BAD nævner, at farveændringer især ses hos personer med mørkere hud, og at der ofte kræves flere behandlinger med nogle ugers mellemrum.

Frysning (kryoterapi): AAD og DermNet nævner frysning som en metode, der kan mindske hårdheden og størrelsen af et keloid, eventuelt i kombination med steroidindsprøjtninger. AAD tager dog det forbehold, at kryoterapi kan efterlade permanente lyse pletter på mørk hud.

Vaskulær laser: DermNet nævner karlaser (pulsed dye laser) blandt de kliniske muligheder til behandling af keloider og hævede ar, særligt med henblik på at dæmpe rødme og vaskulær aktivitet i vævet.

Hvornår skal du søge læge?

Det er altid en god regel at rådføre sig med en læge eller hudlæge, hvis du er i tvivl om udviklingen i dit ar. Ifølge AAD bør du få en faglig vurdering, hvis arret fortsætter med at vokse måneder efter stikket, hvis det begynder at gøre ondt, eller hvis det begrænser din bevægelighed over skulderen.

AAD påpeger desuden, at det er vigtigt at få en hudlæge til at undersøge uforklarlige fortykkelser, fordi visse former for hudkræft sjældent kan minde om arvæv, eller fordi der i meget sjældne tilfælde kan opstå celleforandringer i gammelt arvæv. En grundig vurdering sikrer, at du kender typen af dit ar, før du beslutter, om det skal behandles eller have lov at passe sig selv.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. National Health Service (NHS)
    BCG vaccine for tuberculosis (TB) overview (åbner i en ny fane) ↗2022-04-26
  2. American Academy of Dermatology
    Keloids: Overview (åbner i en ny fane) ↗
  3. American Academy of Dermatology
    Keloids: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  4. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗