Hvad er det?

Et vaccinationsar består af arvæv, der dannes som led i kroppens lokale immunreaktion og efterfølgende sårheling oven på en injektion. De fleste almindelige vacciner sprøjtes dybt ind i muskelvævet og efterlader ingen mærker, men enkelte vacciner gives bevidst helt overfladisk i huden.

Det gælder især BCG-vaccinen (Bacillus Calmette-Guérin) mod tuberkulose samt den historiske koppevaccine, der blev udfaset i Danmark i slutningen af 1970'erne. Ifølge britiske National Health Service (NHS) indeholder BCG-vaccinen en levende, svækket form af tuberkulosebakterien. Vaccinen lægges i selve hudlaget for at udløse en lokal reaktion, som lærer immunforsvaret at bekæmpe sygdommen.

Når immunforsvaret reagerer i overhuden og læderhuden, opstår der et lille sår. For at lukke såret danner kroppen nye fibre af kollagen. Det nydannede væv har en lidt anden struktur og farve end den omgivende hud, og der opstår et varigt ar. I lande med generel BCG-vaccination bærer store dele af befolkningen arret, mens det i Danmark primært ses hos ældre, indvandrere eller personer med særlig rejse- eller arbejdsrelateret risiko. Den historiske baggrund kan du læse mere om i artiklen Den lille plet på overarmen: Hvorfor bærer hele generationer på det samme ar?.

Hvordan opstår det?

Et vaccinationsar opstår gennem et velkendt forløb. Ifølge NHS gennemgår huden ved en BCG-vaccination faste faser over flere uger og måneder.

Først gives injektionen lige under hudens overflade på overarmen. To til seks uger senere viser der sig en lille, rød og fast knop på stedet.

Knoppen vokser derefter og omdannes til en lille blære med væske, som med tiden brister og danner et overfladisk sår.

Til sidst dækkes såret af en skorpe, som kan falde af og gendannes flere gange. Når såret efter to til fire måneder er lukket, efterlader det et lille, rundt ar, der ofte er let forsænket.

Hvem får det?

Hvem der udvikler et vaccinationsar, afhænger først og fremmest af, hvilke vacciner man har fået. Ifølge NHS gives BCG-vaccinen i dag kun målrettet til personer med særlig risiko for tuberkulose, for eksempel børn fra områder med høj forekomst eller sundhedspersonale med smitterisiko.

Arrets udseende påvirkes også af individuelle faktorer:

Arvelighed: Nogle har genetisk tendens til at danne mere kraftigt arvæv.

Hudtype: American Academy of Dermatology (AAD) oplyser, at personer med mørkere hudtoner har en væsentligt højere risiko for at udvikle overreaktive ar som keloider efter hudskader.

Placering: Overarmen udsættes for daglig bevægelse. Mekanisk stræk i huden kan stimulere dannelsen af bindevæv og gøre arret bredere.

Kendetegn og typer

Et vaccinationsar kan se forskelligt ud afhængigt af vaccinen og kroppens heling:

Det let atrofiske ar: Det mest almindelige resultat efter BCG. Arret er rundt, måler 4 til 10 millimeter og ligger en anelse under hudniveau. Ifølge NHS kan et atrofisk ar ligne en lille fordybning, der med tiden bliver blegere end den omgivende hud (hypopigmentering).

Det historiske koppe-ar: Ar efter koppevaccination er ofte lidt større og tydeligere forsænket med en nopret bund, da vaccinen blev prikket ind med en tvedelt nål.

Det hypertrofiske vaccinationsar: Hos enkelte stopper vævsreaktionen ikke ved hudniveauet. Ifølge NHS er et hypertrofisk ar hævet og fast, men holder sig altid inden for det oprindelige sårområde.

Keloid efter vaccination: I sjældnere tilfælde opstår et egentligt keloid. Ifølge AAD vokser et keloid ud over sårets oprindelige grænser og breder sig som en hård knude ind i sund hud.

Sådan udvikler det sig over tid

Et vaccinationsar ændrer sig over tid. Ifølge NHS tager selve sårfasen typisk to til fire måneder, før overfladen er helet helt op.

Derefter begynder en gradvis modning af ar. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar har sat sig helt. Patienthåndbogen på Sundhed.dk oplyser desuden, at selve arret først opnår sin fulde mekaniske styrke efter flere måneder.

I de første måneder kan arret vise rødme i ar, da nye blodkar forsyner området. Med tiden svinder blodkarrene, og arret blegner til en lys, blød plet, som forbliver stabil resten af livet.

Sådan skelnes det fra andre ar

Et vaccinationsar kan minde om andre typer ar, men kendes som regel på sin placering og form:

I forhold til akne-ar: Nedsænkede akne-ar har lignende struktur. DermNet beskriver boxcar-ar som runde eller ovale fordybninger med skarpe kanter. Akne-ar sidder dog i ansigtet, på brystet eller ryggen, mens vaccinationsar sidder isoleret på overarmen.

I forhold til operations-ar: Kirurgiske ar følger typisk en lige eller buet linje efter et snit, mens et vaccinationsar er cirkulært og dannet efter et åbent, rundt sår.

I forhold til ar efter forbrænding og ar efter skader: Brandsår og hudafskrabninger er ofte uregelmæssige og dækker tilfældige områder, mens vaccinationsarret er lille, velafgrænset og placeret på et standardiseret sted.

I forhold til keloid: Hvis arret forbliver inden for sårets oprindelige få millimeter, er det almindeligt eller hypertrofisk. Breder det sig som en større knude ud over skulderen, er det et keloid.

Mulige komplikationer

Et almindeligt vaccinationsar giver sjældent gener, men komplikationer kan opstå undervejs eller efterfølgende:

Infektion i såret: Ifølge NHS er et lille væskende sår normalt, men kraftig hævelse, tiltagende rødme og pus tyder på en infektion.

Kløe i ar og smerter i ar: Hvis arret bliver hævet eller danner et keloid, kan det give ubehag. AAD oplyser, at keloider ofte klør eller gør ondt.

Farveændringer: Huden kan miste farve (hypopigmentering) eller blive mørkere (hyperpigmentering). AAD bemærker, at pigmentforandringer ses hyppigere hos personer med mørkere hudtone.

Bevægelsesbesvær: Vokser et keloid sig meget stort over skulderleddet, kan det ifølge AAD stramme og begrænse armens bevægelighed.

Behandlingsmuligheder

Et fladt vaccinationsar behøver ingen behandling. Giver arret kløe, smerte eller gener, findes der flere muligheder. Effekten varierer fra person til person, og valg af metode sker altid i samråd med en læge eller hudlæge.

Silikoneplader og gel: Medicinske silikoneplader kan ifølge AAD hjælpe med at gøre hævede ar fladere. AAD fremhæver som forbehold, at silikone aldrig må lægges på en sårskorpe eller et åbent sår, men først må bruges, når huden er helet helt op.

Ar-massage og fugtighedscreme: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange dagligt, når såret er helet. Derimod viser forskningen ikke overbevisende effekt af specielle tilsætningsstoffer; et blindet forsøg af Chung m.fl. (2006) viste, at gel med løgekstrakt ikke gjorde nye ar pænere end en almindelig fed salve, og et forsøg af Baumann og Spencer (1999) fandt, at E-vitamin ikke hjalp på ar og gav eksem hos hver tredje.

Binyrebarkhormon: British Association of Dermatologists (BAD) beskriver, at indsprøjtning af binyrebarkhormon i hævede ar og keloider kan mindske overskydende væv. Behandlingen gentages typisk over flere gange. Som forbehold nævner BAD risiko for tynd hud, synlige blodkar og farveændringer. AAD tilføjer, at 50 til 80 % af keloider skrumper efter steroidindsprøjtninger, men at mange vender tilbage inden for fem år.

Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som en førstevalgsbehandling ved ar. Forskellige lasertyper kan dæmpe rødme eller stimulere bindevævet i huden.

Kryoterapi: Ifølge AAD kan overfladisk frysning med flydende kvælstof mindske hævede ar, ofte kombineret med binyrebarkhormon.

Kirurgi: Kirurgisk fjernelse af et keloid frarådes som udgangspunkt alene. AAD advarer om, at næsten 100 % af keloider vender tilbage efter simpel bortskæring, medmindre indgrebet kombineres med efterbehandling som tryk eller binyrebarkhormon.

Laserbehandling af vaccinationsar hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af ar på klinikken på Østerbro i København under lægelig supervision. Formålet med behandlingen er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Klinikken anvender fraktioneret picosekundlaser, hvor ultrakorte lysimpulser skaber mikroskopiske forandringer i læderhuden (LIOB), som stimulerer kroppens egen produktion af kollagen uden væsentlig varme.

Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger. Behandlingen tilpasses arrets type, uanset om det er nedsænket eller fortykket. Past Tense behandler som udgangspunkt ikke keloider. De kræver en særlig vurdering, og laser står aldrig alene. Det afklares individuelt ved den gratis forundersøgelse.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

I de fleste tilfælde heler et vaccinationssår uden problemer. Visse tegn kræver dog lægelig vurdering.

Ifølge NHS bør man kontakte læge i sårfasen, hvis området bliver voldsomt rødt, hævet, varmt eller danner ildelugtende pus, da det kan være tegn på en infektion.

Hvis arret efterfølgende begynder at vokse ud over det oprindelige sår, bliver hårdt, klør vedvarende eller gør ondt, bør man ifølge AAD søge læge eller hudlæge for at vurdere, om der er tale om et hypertrofisk ar eller et keloid.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. National Health Service (NHS)
    BCG vaccine for tuberculosis (TB) overview (åbner i en ny fane) ↗2022-04-26
  2. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗2023-09-18
  3. American Academy of Dermatology
    Keloids: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  4. British Association of Dermatologists
    Intralesional steroid therapy (patientinformation) (åbner i en ny fane) ↗2022-11-01
  5. Dermatologic Surgery
    Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01
  6. Dermatologic Surgery
    Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01
  7. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  8. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  9. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  10. DermNet NZ
    Acne scarring (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26