Hvad er det?

Når huden bliver skadet, går en række biologiske processer i gang for at lukke hullet og danne nyt arvæv. I denne periode er det meget almindeligt, at området klør, stikker eller føles uroligt. Ifølge det britiske sundhedsvæsen, NHS, kan ar have mange farver og udtryk, og de kan føles både kløende, ømme eller ubehagelige.

Kløen kan opleves på forskellige måder. Nogle mærker en svag, overfladisk kilden, mens andre oplever en dyb, vedvarende trang til at kradse i huden. For mange er kløen værst i de første uger og måneder efter skaden, hvorefter den gradvist svinder ind.

I nogle tilfælde forsvinder ubehaget dog ikke af sig selv. Særligt efter dybe skader som forbrændinger kan kløen vare ved i lang tid. I et longitudinelt multicenterstudie af brandsårsoverlevere (Van Loey m.fl., 2022) fandt forskerne, at næsten hver anden deltager fortsat havde kløe fra arret halvandet år efter skaden. Heraf havde 24,0 procent kronisk kløe alene, mens 21,4 procent oplevede både kronisk kløe og smerter.

Hvordan opstår det?

Kløe i et ar hænger tæt sammen med sårhelingens faser. Når en skade sker, frigiver kroppens immunceller forskellige signalstoffer for at beskytte mod bakterier og sætte gang i reparationen. Disse stoffer påvirker de fine nerveender i læderhuden, hvilket hjernen opfatter som kløe.

Samtidig trækker sårets kanter sig sammen, og der dannes nye proteintråde af kollagen. Denne mekaniske spænding i vævet kan irritere de lokale nerver yderligere.

Hvis reparationsprocessen løber løbsk, og huden danner for meget bindevæv, kan der opstå et hypertrofisk ar eller et keloid. Ifølge NHS skyldes keloider en overproduktion af kollagen i huden. Mens et sådant ar vokser og breder sig, kan det ifølge NHS føles både kløende og smertefuldt. Først når væksten stopper, har ubehaget tendens til at klinge af.

Hvem får det?

Kløe kan opstå i alle typer ar, men risikoen for langvarig eller voldsom kløe er tæt forbundet med, hvordan såret heler, og hvilken type ar der dannes.

Ifølge NHS opstår keloider, som ofte er forbundet med kløe, oftere hos bestemte grupper. Myndigheden oplyser, at man har større risiko for at udvikle keloider, hvis man er mellem 10 og 30 år, er gravid, tidligere har haft et keloid, eller hvis man har mørkere hudtoner med herkomst fra Sydasien, Kina, Afrika eller Caribien.

Derudover spiller skadens karakter en rolle. Dybe hudskader som forbrændinger og større operations-ar har større tendens til langvarige sanseforstyrrelser og vedvarende kløe end små, overfladiske rifter, hvilket blandt andet afspejles i studiet af Van Loey m.fl. (2022).

Kendetegn og typer

Kløe kan optræde sammen med forskellige synlige forandringer i huden, afhængigt af arrets tilstand:

Kløe i normale, flade ar: Her opstår kløen typisk kort efter, at såret er lukket. Området kan have en let lyserød eller rød tone. Kløen er som regel forbigående og aftager i takt med den naturlige opheling.

Kløe i hypertrofiske ar: Ifølge NHS er et hypertrofisk ar hævet og fast, men det holder sig inden for grænserne af det oprindelige sår. Området kan føles ubehageligt, stramt eller svært at bevæge, og kløen kan være udtalt i de måneder, hvor vævet er aktivt.

Kløe i keloider: NHS beskriver et keloid som et hævet, hårdt og glat ar, der vokser ud over det oprindelige sårområde. Mens det vokser over måneder eller år, føles det ofte markant kløende eller ømt.

Sådan udvikler det sig over tid

Tidsforløbet for et ar strækker sig over lang tid. Ifølge Hull University Teaching Hospitals NHS Trust kan det tage mellem 12 og 18 måneder, før et ar efter en operation eller en skade har sat sig helt.

NHS bemærker generelt, at de fleste ar blegner med tiden, men at denne proces kan tage 2 år eller mere. I denne periode med modning af ar ændrer vævet gradvist struktur, blodkarrene svinder ind, og den tidlige kløe aftager for mange.

Ved keloider ser forløbet anderledes ud. Ifølge NHS kan et keloid vise sig fra få uger op til flere år efter en skade. Det vokser typisk i måneder eller år, og kløen ledsager ofte denne aktive vækstperiode for derefter at stilne af, når væksten stopper.

Sådan skelnes det fra andre ar

Det er vigtigt at lægge mærke til, om kløen optræder i et almindeligt ar eller i et ar, der ændrer form og volumen.

Et fint, linjeformet ar kan klø let i begyndelsen, men ifølge NHS flader det som regel ud og blegner uden behandling. Modsat kan et hypertrofisk ar forblive hævet og give gener, men ifølge fagportalen DermNet holder det sig altid inden for det skadede område.

Et keloid adskiller sig ved at brede sig ud i den omkringliggende, raske hud. Kløen kan her være mere vedholdende. American Academy of Dermatology (AAD) påpeger desuden, at hudkræft i sjældne tilfælde kan ligne et ar eller opstå i et eksisterende ar. Hvis et kløende mærke opstår uden forudgående skade, bør det derfor altid undersøges af en læge.

Mulige komplikationer

Den mest direkte udfordring ved intens kløe er trangen til at kradse i området. Hvis man kradser hul på huden, skabes der nye mikroskopiske skader, som kan forstyrre ophelingen og øge risikoen for, at der trænger bakterier ind.

Vedvarende kradsning kan også stimulere bindevævscellerne til at producere yderligere arvæv, hvilket kan forværre hævelsen.

Kløe kan desuden optræde side om side med andre fysiske gener som smerter i ar, stramhed og nedsat bevægelighed, hvis arret ligger tæt på et led, hvilket NHS fremhæver som en kendt gene ved både keloider, hypertrofiske ar og kontrakturar.

Behandlingsmuligheder

Når kløe i et ar skal dæmpes, findes der flere forskellige metoder. Hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig, afhænger af arrets alder, type og placering, og valget træffes bedst i samråd med en læge eller en anden fagperson.

Massage og fugtpleje: NHS anbefaler, at man masserer arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen i op til ti minutter ad gangen, forudsat at såret er helet fuldstændigt op. Massagen kan hjælpe med at blødgøre vævet og dæmpe overfladisk irritation.

Medicinsk silikone: Brug af silikonegel eller silikoneplastre er en udbredt tilgang. AAD beskriver, at silikone har været anvendt siden 1982 og kan reducere både størrelse, hårdhed, rødme og kløe i hævede ar. AAD bemærker, at plastre i studier ser ud til at fungere bedre end salve, men at daglig brug over måneder kan give bivirkninger som hudirritation eller udslæt hos enkelte. DermNet nævner ligeledes silikonegel og silikoneplastre som en etableret mulighed.

Trykbehandling: AAD nævner trykbandager, elastiske strømper eller særlige klemmer som en mulighed for at begrænse ardannelse, især under heling af forbrændinger. Behandlingen kræver dog ofte tålmodighed i op til et år. En metaanalyse af Anzarut m.fl. (2009) fandt imidlertid ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved brug af trykbeklædning efter brandsår, hvilket viser, at evidensen på området er blandet.

Steroidbehandling: Indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte i arret er en hyppig lægelig behandling. Ifølge AAD kan disse injektioner reducere størrelsen på hævede ar og keloider samt lindre symptomer som kløe og smerte. NHS nævner ligeledes steroidindsprøjtninger eller steroidcreme som behandlingsmuligheder.

Laser- og lysterapi: Både AAD og NHS beskriver laserbehandling som en mulighed for at dæmpe rødme, hårdhed, smerter og kløe i ar. DermNet nævner specifikt karlaser (pulsed dye laser) blandt metoderne til keloider og hævede ar. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) peger på laser som en førstevalgsbehandling ved traumatiske ar og kontrakturer, om end dette bygger på ekspertkonsensus frem for systematiske oversigter.

Kryoterapi og kirurgi: Frysning af vævet kan ifølge NHS og AAD overvejes ved visse hævede ar. Kirurgisk fjernelse af kløende keloider frarådes derimod ofte af NHS som enkeltstående løsning, da arret hyppigt vender tilbage og kan vokse sig endnu større.

Solbeskyttelse: Både NHS og AAD understreger vigtigheden af at skærme arret mod solen, da UV-lys kan gøre ar mere fremtrædende. NHS råder til at holde arret tildækket i mindst et år og anvende solcreme med solbeskyttelsesfaktor (SPF) 30 eller højere.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis et ar klør så meget, at det forstyrrer hverdagen eller nattesøvnen, er det en god idé at kontakte sin egen læge. Ifølge NHS bør man søge læge, hvis et ar er smertefuldt, generer en, eller hvis man har mistanke om, at der er ved at dannes et keloid, da tidlig indsats kan hjælpe med at bremse væksten.

Der findes også situationer, hvor henvendelsen skal ske hurtigt. NHS anbefaler, at man søger akut lægehjælp, hvis arret hæver kraftigt op, føles varmt at røre ved, gør tiltagende ondt, eller hvis der siver pus ud fra området, da dette kan være tegn på en infektion.

Endelig minder AAD om, at man straks bør få en hudlæge til at undersøge mærket, hvis man opdager en arlignende forandring i huden uden at kunne huske en forudgående skade.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. NHS
    Keloid scars (åbner i en ny fane) ↗
  3. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  4. DermNet
    Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗
  5. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  6. Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
    Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01
  7. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23