Hvad er det?
En kontraktur er en tilstand, hvor arvæv i huden eller de dybere lag forkortes og mister sin normale strækevne. Ifølge det britiske sundhedsvæsen, NHS, føles et kontrakturar typisk stramt, og området omkring arret kan være smertefuldt eller besværligt at bevæge.
Når huden heler efter en dyb skade, danner kroppen nyt bindevæv for at lukke såret. Som Model Systems Knowledge Translation Center (MSKTC) forklarer, lægges kroppens kollagen normalt i en velordnet struktur, men i et ar dannes disse fibre mere uorganiseret. Det giver arret en anden struktur og mindre elasticitet end rask hud. Hvis det nye arvæv trækker sig sammen hen over et bevægeligt område, kan trækket låse huden fast mod det underliggende væv.
Kontrakturer kan have forskellig udbredelse. De kan vise sig som en enkelt, stram streng af væv eller dække større flader af kroppen. I et studie af Goverman og kolleger (2019) baseret på Burn Model System fandt forskerne, at 65 % af patienterne havde fortykkede ar ved udskrivelsen, og at tallet steg til 80 % efter to år, hvor et flertal oplevede mindst én fysisk gene som begrænset bevægelighed over led eller påvirket håndfunktion.
Hvordan opstår det?
Udviklingen af en kontraktur sker som en del af kroppens reparationsmekanisme efter omfattende vævstab.
Når en dyb skade heler, begynder specialiserede bindevævsceller at trække sårkanterne mod hinanden for at mindske det åbne område. Ifølge Sundhedsstyrelsen og sundhed.dk er dette en naturlig del af processen, men selve arret opnår først sin fulde styrke efter flere måneder. Hvis såret har mistet store mængder væv, fortsætter trækket ofte for længe.
De nydannede kollagenfibre pakker sig tæt og stift uden den fjedrende elasticitet, som findes i normal hud. Hvis arret samtidig udsættes for udtørring eller gentagen betændelse, forstærkes denne stivhed. Når huden heler under konstant spænding – for eksempel over et bøjet led – vil det nye væv tilpasse sig den forkortede stilling, hvilket gradvist fastlåser leddet i en bøjet eller skæv vinkel.
Hvem får det?
Risikoen for at udvikle en kontraktur hænger tæt sammen med skadens dybde, placering og helingstid.
Ifølge MSKTC viser forskning, at mindre forbrændinger, der heler på under 14 dage, generelt ikke giver problematisk ardannelse. Skader, der tager længere tid om at hele, har derimod en væsentligt højere risiko for fortykkede ar og kontrakturer. Dybden af skaden er derfor en afgørende faktor.
Placeringen på kroppen har også stor betydning. Ar, der krydser led som albuer, knæ, håndled, skuldre, fingre eller halsen, har størst sandsynlighed for at udvikle kontrakturer, fordi huden her konstant skal kunne strækkes og foldes. MSKTC bemærker desuden, at ardannelsen kan hænge sammen med personens hudtone og hudens oprindelige tekstur forud for skaden.
Kendetegn og typer
Et kontrakturar har flere fysiske kendetegn, som adskiller det fra almindelige overfladiske mærker.
Ifølge NHS føles arret typisk hårdt, ufleksibelt og spændt mod underlaget. I en kvalitativ undersøgelse af Everaars og kolleger (2021) beskrev patienter fornemmelsen af mærkbare ar med ord som stivhed, stramhed og en oplevelse af, at huden sidder fast. Arret kan danne synlige strenge eller bånd i huden, som bliver tydelige og blege, når man forsøger at strække det omkringliggende led.
Man skelner overordnet mellem tre typer:
- Anatomiske kontrakturer: Hvor selve huden er forkortet og forhindrer normal bevægelse i et led.
- Båndformede kontrakturer: Hvor arret danner smalle, stramme baner, der fungerer som en spændt elastik hen over en bøjefure.
- Flade kontrakturer: Hvor et stort hudområde – ofte efter brandsår på brystkassen eller ryggen – danner en uelastisk plade, som kan hæmme udvidelsen af brystkassen eller bevægelse af armene.
Sådan udvikler det sig over tid
Arvæv ændrer sig langsomt, og forløbet strækker sig over mere end et år.
Ifølge MSKTC udvikler problematisk ardannelse sig typisk inden for de første måneder efter en skade, når sit højdepunkt omkring seks måneder og modner derefter i løbet af 12 til 18 måneder. I denne periode kan sammentrækningen tage til, hvis der ikke gøres forebyggende tiltag. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver ligeledes, at det kan tage 12 til 18 måneder, før et ar efter operation eller skade har sat sig helt.
Efterhånden som arret modner, vil det gradvist blive blødere, fladere og blegne i farven, som både NHS og MSKTC anfører. Ifølge NHS kan det dog tage to år eller mere for et ar at falme helt. En etableret kontraktur, hvor huden er blevet for kort, forsvinder dog sjældent fuldstændigt af sig selv uden målrettet behandling eller øvelser.
Sådan skelnes det fra andre ar
Det kan være nyttigt at kende forskel på en kontraktur og andre former for arvæv:
- Et hypertrofisk ar er hævet, rødt og fast, men holder sig ifølge DermNet og NHS strengt inden for grænserne af det oprindelige sår. Selvom det kan føles ubehageligt, medfører det ikke nødvendigvis en mekanisk forkortelse af vævet, medmindre det ligger lige over et led.
- Et keloid vokser ifølge DermNet ud over det oprindelige sårs grænser og fortsætter med at sprede sig som en svulstagtig bindevævsdannelse. Keloider flader sjældent ud af sig selv.
- Et almindeligt operations-ar er oftest en smal linje, der med tiden bliver bleg og blød, uden at det begrænser bevægeligheden.
- En kontraktur adskiller sig først og fremmest ved den mekaniske funktionsnedsættelse: Huden er blevet så uelastisk, at den forhindrer fuld bevægelse af det underliggende led eller væv.
Mulige komplikationer
En kontraktur kan give både fysiske og daglige udfordringer.
Fysisk kan sammentrækningen hæmme bevægelse i hverdagen. Ifølge MSKTC kan kontrakturer på benene give problemer med at sidde på hug, gå eller gå på trapper. Sidder de på overkroppen eller armene, kan de besværliggøre personlig pleje, spisning, påklædning og arbejde med hænderne. DeJong og kolleger (2017) peger på, at oplevelsen af brandsårs-ar har tre uafhængige dimensioner: selve det fysiske ar, smerter og kløe i ar.
Når stram hud tvinges til at strække sig, kan der ifølge MSKTC opstå revner og sår i arret, fordi vævet er tørt og skrøbeligt. Smerter i ar kan også forekomme; Bijlard og kolleger (2017) fandt i et systematisk review, at smerter er sjældne i ukomplicerede ar (omkring 10 %), men forekommer væsentligt oftere i patologisk fortykkede ar og efter brandsår.
En sjælden, men alvorlig komplikation ved meget gamle brandsårs-ar er udvikling af hudkræft (et såkaldt Marjolin-sår). I en litteraturgennemgang af 412 tilfælde fandt Kowal-Vern og Criswell (2005), at denne type hudkræft typisk var pladecellekræft og i gennemsnit opstod omkring 30 år efter forbrændingen. Forfatterne fremhæver derfor vigtigheden af at få undersøgt sår i gamle ar, som ikke vil hele.
Endelig kan arrets udseende påvirke trivslen. I en metaanalyse af 67 studier af Quong og kolleger (2026) var mere synlige, større og flere ar forbundet med en dårligere kropsopfattelse.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen af kontrakturer kræver ofte en kombineret indsats. Hvilken metode der vælges, afhænger af arrets alder, stivhed og placering, og beslutningen træffes i samråd med en læge eller fysioterapeut.
Fysioterapi og strækøvelser: MSKTC anbefaler massage med fugtighedscreme uden parfume for at holde arret smidigt, mindske kløe og gøre udstrækning lettere. Efterhånden som arret modner, kan trykket øges for at løsne stivheden. Udstrækning og skinner bruges ofte til at holde leddene i en strakt position.
Trykbehandling (kompression): Trykbeklædning og elastiske bandager anvendes hyppigt. DermNet nævner trykforbindinger blandt mulighederne ved hævede ar. American Academy of Dermatology (AAD) beskriver, at tryk kan bæres i op til et år for at mindske ardannelse, men at tøjet skal skiftes hver 6. til 8. uge. Evidensen er dog omdiskuteret: En metaanalyse af Anzarut og kolleger (2009) fandt ingen sikker forbedring i den samlede ar-score efter brandsår, og forfatterne konkluderede, at arrene måske blev en smule lavere, men at forskellen var lille og af tvivlsom betydning.
Silikone og specialbandager: Ifølge AAD kan silikonegel og silikoneplader bruges efter sårlukning for at reducere hårdhed, rødme og stivhed i arret, ofte over flere måneder. AAD nævner også polyuretan-bandager som en mulighed for at mindske hårdhed og størrelse.
Laserbehandling: Et internationalt ekspertpanel bestående af 26 dermatologer og plastikkirurger (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som en førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. AAD anfører, at laserbehandlinger kan øge bevægeligheden, når et ar hæmmer funktionen, samt mindske smerter, kløe og vævshårdhed.
Indsprøjtning med binyrebarkhormon: AAD og NHS nævner steroidindsprøjtninger direkte i arvævet for at dæmpe inflammation, reducere hævelse og gøre vævet blødere.
Kirurgisk arkorrektion: Hvis en kontraktur låser et led fast, kan en operation blive nødvendig for at frigøre trækket. Dette gøres ofte med teknikker som Z-plastik eller hudtransplantation. American Society of Plastic Surgeons påpeger, at arkorrektion kan gøre arret mindre iøjnefaldende og genoprette funktion, men at et ar aldrig kan fjernes helt.
Hudplejemidler som E-vitamin og løgekstrakt: Der markedsføres mange cremer mod ar, men den videnskabelige dokumentation er svag. I et blindet forsøg af Chung og kolleger (2006) gav gel med løgekstrakt ikke pænere operations-ar end en almindelig fed salve baseret på vaseline. I et andet blindet forsøg af Baumann og Spencer (1999) fandt forskerne, at E-vitamin ikke forbedrede arrenes udseende, men tværtimod forværrede arret eller gav eksem hos 33 % af deltagerne.
Laserbehandling af arvæv hos Past Tense
Past Tense tilbyder laserbehandling af blandt andet brandsårs-ar og operations-ar, hvor målet er at gøre arvævet blødere, smidigere, mindre synlige. Behandlingen udføres med avancerede lasersystemer, der stimulerer hudens egne reparationsmekanismer. Ved ar fastsætter lægen intervallet – som udgangspunkt 4–6 uger mellem sessionerne.
Resultaterne er individuelle
Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.
Hvornår skal man søge læge?
Man bør altid søge læge eller få en henvisning til en speciallæge, hvis et ar begynder at begrænse bevægelsen i et led eller gør det svært at udføre almindelige daglige gøremål. AAD fremhæver, at tidlig vurdering er vigtig for at vælge den rette behandling, inden vævet låser sig fast.
Ifølge NHS bør man kontakte en læge, hvis et ar gør ondt, generer i hverdagen eller ændrer udseende. Man skal søge hurtig lægehjælp, hvis et ar bliver hævet, føles varmt, eller hvis der siver betændelse ud af det.
Hvis et gammelt ar – særligt efter en forbrænding – pludselig begynder at slå revner, bløde eller udvikle sår, der ikke vil hele inden for få uger, bør man ifølge Kowal-Vern og Criswell (2005) få det undersøgt for at udelukke celleforandringer.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗2023-09-18 - Model Systems Knowledge Translation Center (MSKTC)
Scar Management After Burn Injury (åbner i en ny fane) ↗2021-01-01 - Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19 - Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31 - DermNet
Keloid and hypertrophic scar (åbner i en ny fane) ↗ - Burns
Kowal-Vern A, Criswell BK. Burn scar neoplasms: a literature review and statistical analysis (åbner i en ny fane) ↗2005-06-01 - American Academy of Dermatology
Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01 - Lasers in Surgery and Medicine
Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23 - American Society of Plastic Surgeons
Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗ - Dermatologic Surgery
Chung VQ, Kelley L, Marra D, Jiang SB. Onion extract gel versus petrolatum emollient on new surgical scars: a prospective double-blinded study (åbner i en ny fane) ↗2006-02-01 - Dermatologic Surgery
Baumann LS, Spencer J. The effects of topical vitamin E on the cosmetic appearance of scars (åbner i en ny fane) ↗1999-04-01








