Hvad er det?

Når huden bliver skadet af et snit, et traume eller en forbrænding, danner kroppen nyt arvæv for at lukke såret. Dette væv adskiller sig fra almindelig hud, fordi det primært består af tæt pakket kollagen og mangler hudens normale elasticitet. Under denne proces kan små nerveender i huden blive påvirket, afskåret eller klemt, hvilket kan give smerter.

Ifølge NHS kan ar have mange forskellige farver, og de kan være både hævede, kløende, ubehagelige eller decideret smertefulde. Smerter i et ar hænger ikke altid sammen med, hvordan arret tager sig ud på overfladen. I et klinisk studie efter brystkirurgi (Dieterich m.fl., 2021) rapporterede omkring hver tredje patient smerter fra selve operations-arret, selv om mere end otte ud af ti samtidig var tilfredse med arrets kosmetiske udseende. Smerten er en fysisk sansning, der kan bestå, selv når huden ser helet ud.

Hvor udbredt arsmerter er, afhænger af typen af skade. I et systematisk review af Bijlard m.fl. (2017) påpeges det, at egentlig smerte i ukomplicerede hud-ar er relativt sjælden og rammer omkring 10 procent ved lavrisiko-kirurgi, hvoraf kun cirka 2 procent oplever moderate til stærke smerter. Til gengæld viser undersøgelsen, at patologisk fortykkede ar og ar efter forbrænding langt oftere gør ondt.

Hvordan opstår det?

Smerter i arvæv opstår gennem flere biologiske og mekaniske mekanismer under sårhelingen.

Først og fremmest sker der en påvirkning af nervebanerne. Ved et snit eller traume kappes bittesmå følenerver i overhuden og læderhuden. Når nerverne forsøger at vokse ud igen, kan de blive indkapslet i det tætte kollagen. Ifølge Bijlard m.fl. (2017) er det vigtigt at skelne mellem smerter i selve hud-arret og smerter, der stammer fra dybere nervebaner eller sammenvoksninger, hvor vævslagene klistrer fast til hinanden.

Derudover kan vedvarende aktivitet i immunforsvaret skabe lokal overfølsomhed. I et studie af DeJong m.fl. (2017) blev det beskrevet, at patienters oplevelse af et ar rummer tre uafhængige dimensioner: det fysiske ar, smerte og kløe i ar. Når arvævet er aktivt, frigiver cellerne signalstoffer, der irriterer nerveenderne og sænker smertetærsklen.

Endelig kan mekanisk spænding udløse smerte. Sundhed.dk oplyser, at et ar først opnår sin fulde styrke efter flere måneder. Hvis arret er placeret over et led eller et område med megen bevægelse, trækkes der konstant i det stive væv, hvilket skaber en vedvarende strammende smerte.

Hvem får det?

Risikoen for at få smerter i et ar afhænger af skadens omfang, arrets placering og individuelle anlæg for ardannelse.

Større og dybere vævsskader giver hyppigere smerter. I et longitudinelt multicenterstudie af brandsårsoverlevere (Van Loey m.fl., 2022) havde 54 procent nervesmerter tidligt i forløbet, og 24 procent havde fortsat nervesmerter 18 måneder efter skaden. Samtidig havde cirka 45 procent kronisk kløe eller en kombination af kløe og smerte.

Arrets placering på kroppen spiller også en væsentlig rolle. I en undersøgelse af 901 kirurgiske patienter (Garg m.fl., 2022) vurderede patienterne det lange mave-ar efter maveplastik som mest belastende på udseende og symptomer sammenlignet med ar efter bryst- og ansigtsoperationer. Tilsvarende fandt et hollandsk studie efter brystrekonstruktion (Everaars m.fl., 2025), at 44 procent havde aktuelle symptomer fra brystarret, og 38 procent havde symptomer fra arret på maven ved donorstedet.

Også artypen har betydning. Personer, der danner hypertrofisk ar eller keloid, oplever oftere smerter. NHS anfører, at keloider optræder hyppigere hos personer i alderen 10 til 30 år, gravide samt personer af afrikansk, afrocaribisk, sydasiatisk eller kinesisk afstamning.

Kendetegn og typer

Smerter i ar kan have forskellig karakter alt efter årsagen:

Overfladiske nervesmerter: Opleves som stikkende, prikkende eller brændende fornemmelser ved berøring eller tøjkontakt. Dette skyldes ofte overfladiske hudnerver, der er beskadigede.

Dybere, strammende smerter: Føles som et stramt bånd i underhuden. I et kvalitativt studie af Everaars m.fl. (2021) beskrev patienter denne type gener som stivhed, stramhed, og at "huden sidder fast".

Smerte i voksende arvæv: Keloider og hypertrofiske ar er ofte direkte ømme ved berøring. American Academy of Dermatology (AAD) oplyser, at keloider kan føles ømme eller decideret smertefulde og give en brændende fornemmelse, især i den periode, hvor de vokser.

Bevægelsessmerter: Hvis arret danner en kontraktur, vil det ifølge NHS føles stramt, og det kan være svært eller smertefuldt at bevæge det omkringliggende led.

Sådan udvikler det sig over tid

Et ar gennemgår en lang modningsproces, hvor smerteniveauet normalt ændrer sig.

Hull University Teaching Hospitals NHS Trust beskriver, at det kan tage mellem 12 og 18 måneder for et ar efter en operation eller skade at sætte sig helt. NHS oplyser sideløbende, at de fleste ar blegner med tiden, men at processen kan tage 2 år eller mere.

I de tidlige faser er arret ofte rødt, hævet og ømt på grund af øget blodcirkulation og celleaktivitet. Efterhånden som arret modnes, mindskes spændingen og irritationen i vævet hos langt de fleste.

Hos en del personer fortsætter generne dog. I et studie af Goverman m.fl. (2019) af brandsårs-ar var 65 procent fortykkede ved udskrivelsen, stigende til 80 procent efter to år, hvor et flertal fortsat havde mindst én ar-gene som smerte, kløe eller nedsat bevægelighed. Ligeledes viste Van Loey m.fl. (2022), at næsten hver fjerde person med svære brandsår fortsat havde nervesmerter efter halvandet år. Ved keloider påpeger AAD, at smerterne ofte klinger af, når arret stopper med at vokse, men enkelte kan have vedvarende ømhed i årevis.

Sådan skelnes det fra andre ar

Det er relevant at kende forskel på de typiske arformer, når smerte vurderes:

Fine linjear: Ifølge NHS starter almindelige operations-ar ofte let hævede, men flader ud og blegner over tid uden at give længerevarende smerter.

Hypertrofiske ar: NHS beskriver et hypertrofisk ar som et hævet og fast ar, der forbliver inden for sårets oprindelige grænser. Det kan være ømt, men flader oftest langsomt ud af sig selv.

Keloider: En keloid vokser ud over det oprindelige sårområde. Ifølge AAD og NHS giver keloider hyppigere kløe og smerter, og de svinder sjældent uden behandling.

Kontrakturer: Et kontrakturar ses ofte efter forbrændinger. Ifølge NHS trækker vævet sig sammen, føles stramt og begrænser bevægeligheden, hvilket kan medføre konstante smerter.

Mulige komplikationer

Vedvarende arsmerter kan medføre både mekaniske og funktionelle begrænsninger.

En væsentlig komplikation er nedsat bevægelighed. Ifølge NHS og AAD kan et stramt ar eller en kontraktur over et led gøre det vanskeligt at strække en arm, bøje et ben eller dreje nakken normalt. Dette kan medføre overbelastningssmerter i tilstødende led og muskler.

Derudover kan overfølsomt arvæv besværliggøre dagligdags aktiviteter og tøjvalg på grund af friktion. AAD nævner også, at hvis et smertefuldt, spændt ar udsættes for træk eller skade, kan det revne, hvilket kan føre til blødning og øget risiko for infektion.

Behandlingsmuligheder

Der findes flere måder at lindre og behandle smerter i arvæv på. Valget afhænger af arrets type, placering og alder, og effekten varierer fra person til person. Behandlingsvalg bør altid drøftes med en læge eller sundhedsfaglig person.

Massage og fugtpleje: NHS anbefaler at massere arret med en vandbaseret creme et par gange om dagen, når såret er helt helet. Massage kan blødgøre vævet og mindske stramhed. NHS understreger, at massage kun må udføres på fuldstændig lukket hud.

Silikoneplastre og silikonegel: Ifølge NHS og AAD anvendes silikoneprodukter ofte til hævede og generende ar. Silikonen kan hjælpe med at holde på fugten, beskytte mod friktion og gøre vævet fladere og mindre irriteret.

Injektion med binyrebarkhormon: Ved fortykkede ar og keloider er steroidinjektioner en udbredt mulighed. AAD anfører, at indsprøjtning af kortikosteroider direkte i arret kan dæmpe inflammation, reducere arrets tykkelse og lindre både smerte og kløe. Mellem 50 og 80 procent oplever, at arret skrumper. AAD pointerer dog, at keloider kan vokse frem igen efter injektionerne, og at der er risiko for lyse pletter på mørkere hudtoner.

Laserbehandling: Både NHS og AAD nævner laser som en mulighed ved problematiske ar. Et internationalt ekspertpanel (Seago m.fl., 2020) beskriver laser som førstevalgsbehandling til traumatiske ar og kontrakturer. Forskellige lasere kan dæmpe karaktivitet eller stimulere vævsfornyelse. Danske forsøg fra Bispebjerg Hospital (Karmisholt m.fl., 2017; Karmisholt m.fl., 2018) har dog påvist, at effekten på den samlede ar-score kan være subtil eller ikke-signifikant, hvorfor forventningerne skal afstemmes nøje.

Trykbehandling (kompression): AAD nævner, at trykbeklædning eller trykøreringe kan reducere blodgennemstrømningen og holde arvæv nede. En metaanalyse af Anzarut m.fl. (2009) fandt dog ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved trykbehandling efter brandsår, og forfatterne vurderede ændringen i arhøjde som lille.

Kirurgisk revision: Kirurgi kan overvejes, hvis arvæv hæmmer bevægelsen over et led. Ved keloider advarer NHS og AAD om, at kirurgisk fjernelse alene har en høj risiko for, at arret vender tilbage i en endnu større form, medmindre det kombineres med efterbehandling som injektioner eller tryk.

Laserbehandling af arvæv hos Past Tense

Past Tense tilbyder laserbehandling af blandt andet operations-ar, kejsersnits-ar og brandsårs-ar med henblik på at gøre vævet blødere, smidigere og mindre synligt. Behandlingen udføres med specialiserede picosekund- og fraktionerede lasere, der afgiver ultrakorte energiimpulser i læderhuden for at stimulere hudens egen fornyelse. Past Tense behandler som udgangspunkt ikke keloider. De kræver en særlig vurdering, og laser står aldrig alene. Det afklares individuelt ved den gratis forundersøgelse.

Resultaterne er individuelle

Vi behandler kun arvæv ud fra lægefaglige årsager og medicinske behov

Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Livstegn (arfjernelse.dk) ejes af Past Tense ApS.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis et ar gør ondt eller ændrer sig uventet, bør en læge vurdere det.

Ifølge NHS bør du kontakte lægen, hvis: - Arret er smertefuldt, hævet eller generer dig i hverdagen. - Arret føles varmt, bliverTiltagende rødt eller hæver op. - Der siver væske eller pus ud fra arret. - Arret begrænser bevægeligheden i et led.

Tegn som varme, tiltagende rødme og pus kan indikere en betændelsestilstand, der kræver hurtig medicinsk behandling.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Sårpleje efter operation (åbner i en ny fane) ↗2026-05-19
  3. NHS
    Keloid scars (åbner i en ny fane) ↗
  4. American Academy of Dermatology
    Keloid scars: Signs and symptoms (åbner i en ny fane) ↗
  5. Hull University Teaching Hospitals NHS Trust
    Scar Information – Caring For Your Scar (HEY435/2025) (åbner i en ny fane) ↗2025-07-31
  6. American Academy of Dermatology
    Keloids: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  7. Lasers in Surgery and Medicine
    Seago M et al. Laser Treatment of Traumatic Scars and Contractures: 2020 International Consensus Recommendations (åbner i en ny fane) ↗2020-01-23
  8. Lasers in Surgery and Medicine
    Karmisholt KE, Taudorf EH, Wulff CB, Wenande E, Philipsen PA, Haedersdal M. Fractional CO2 laser treatment of caesarean section scars – a randomized controlled split-scar trial (åbner i en ny fane) ↗2017-02-01
  9. British Journal of Dermatology
    Karmisholt KE, Banzhaf CA, Glud M, Yeung K, Paasch U, Nast A, Haedersdal M. Laser treatments in early wound healing improve scar appearance: a randomized split-wound trial with nonablative fractional laser exposures vs. untreated controls (åbner i en ny fane) ↗2018-12-01
  10. Journal of Plastic, Reconstructive & Aesthetic Surgery
    Anzarut A, Olson J, Singh P, Rowe BH, Tredget EE. The effectiveness of pressure garment therapy for the prevention of abnormal scarring after burn injury: a meta-analysis (åbner i en ny fane) ↗2009-01-01