Et keloid adskiller sig fra almindelige ar ved at vokse ud over sårets oprindelige grænser. Hvor et hypertrofisk ar holder sig inden for sårrandene og med tiden ofte svinder, kan et keloid fortsætte med at vokse i måneder eller år. Ifølge [NHS](https://www.nhs.uk/conditions/keloid-scars) sker det, når huden danner for meget kollagen under ophelingen.

Ifølge Sundhed.dk opstår keloider hyppigst på overkroppen som skuldre, bryst, ryg, hals og ører, og de ses cirka ti gange hyppigere hos personer med mørk hud. Samtidig understreger kilderne et fælles vilkår: Keloider er svære at behandle, og risikoen for tilbagefald er høj. Her gennemgår vi de muligheder, som sundhedsmyndigheder og fagselskaber beskriver.

Trykbehandling og silikone: De skånsomme metoder

Tryk og silikone fremhæves ofte som første skridt, fordi de ikke skaber nye skader i huden.

Ifølge Sundhed.dk kan tryk i form af en stram bandage dæmpe arvævet. Behandlingen kræver tålmodighed: Sundhed.dk beskriver, at bandagen skal bæres i 6 til 12 måneder og højst tages af i 30 minutter dagligt. På øreflipper kan man ifølge American Academy of Dermatology (AAD) anvende særlige trykøreringe i 12 til 20 timer i døgnet over flere måneder for at hæmme blodtilførslen til arvævet.

Silikoneplaster og silikonegel er en anden mulighed. Sundhed.dk anfører, at silikoneplaster kan mindske omfanget, gøre vævet blødere og dæmpe kløe ved brug hele døgnet. Forskningen viser dog usikkerhed: En Cochrane-gennemgang fra 2013 fandt tegn på forbedring i tykkelse og farve ved brug af silikoneplaster, men forskerne vurderede samtidig, at de tilgængelige forsøg var af dårlig kvalitet og havde høj risiko for skævhed.

Indsprøjtning af binyrebarkhormon

Når overfladebehandling ikke rækker, anvendes ofte intralæsionelle indsprøjtninger med binyrebarkhormon direkte i arvævet.

Ifølge British Association of Dermatologists (BAD) gives indsprøjtningerne typisk månedligt over 4 til 6 måneder for at få vævet til at skrumpe. AAD angiver, at 50 % til 80 % af keloider skrumper efter indsprøjtninger, men organisationen påpeger, at mange keloider vokser ud igen inden for fem år.

Behandlingen kan give bivirkninger. Ifølge British Association of Dermatologists kan indsprøjtningerne gøre ondt, og de kan give tynd hud, synlige små blodkar og lysere hudpletter, hvilket især ses på mørkere hud. DermNet nævner, at binyrebarkhormon i visse tilfælde kombineres med 5-fluorouracil (5-FU).

Kryoterapi: Frysning af arvævet

Ved kryoterapi fryses arret med flydende nitrogen. Ifølge AAD kan det mindske keloidets hårdhed og volumen, og metoden virker bedst på mindre ar. NHS og AAD beskriver, at frysning ofte kombineres med steroidindsprøjtninger. AAD advarer dog om, at kryoterapi kan give permanente lyse pletter på mørk hud.

Kirurgi og risikoen for forværring

At skære et keloid væk indebærer stor risiko. Både Sundhed.dk, DermNet og British Association of Dermatologists advarer om, at ren kirurgisk fjernelse har en meget høj tilbagefaldsrate. Ifølge AAD vender tæt på 100 % af keloider tilbage, hvis de opereres uden anden efterbehandling. DermNet understreger, at operationen kan efterlade et nyt keloid, der er større end det oprindelige. Derfor skal kirurgi ifølge Sundhed.dk altid følges hurtigt op med tryk, silikone eller indsprøjtninger.

Strålebehandling efter operation

I svære tilfælde kan overfladisk strålebehandling overvejes lige efter kirurgi. DermNet nævner overfladisk røntgenbehandling inden for 48 timer efter operation som en mulighed. British Association of Dermatologists fremhæver dog, at metoden bruges sjældent, da stråling indebærer en lille risiko for senere hudkræft.

Laserbehandling: Karlaser og fraktioneret laser

Laser ved keloider omfatter vaskulære lasere (karlaser) og fraktionerede lasere. DermNet beskriver karlaser som en ikke-ablativ behandling, der lader overhuden være intakt og kan mindske rødme. Ifølge AAD kan laser forbedre farve og struktur, men bør sjældent stå alene, da varme kan stimulere vækst. Laser anvendes derfor primært sammen med for eksempel steroidindsprøjtninger.

Alternativet: At lade arret være

Ifølge NHS er et keloid i sig selv ufarligt for helbredet, selvom det kan give kløe i arret eller stramme. Da ethvert indgreb skaber et nyt traume, kan behandling udløse ny vækst. Hvis arret er holdt op med at vokse og ikke hæmmer bevægelse, kan det sikreste valg være at lade det være i fred.

Overvejer du behandling, bør du tale med en læge eller hudlæge. De kan afgøre, om arret er et keloid eller et kraftigt operations-ar, og lægge en realistisk plan.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Keloid scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. Sundhed.dk (Patienthåndbogen)
    Fortykkede ar og keloid (åbner i en ny fane) ↗
  3. American Academy of Dermatology
    Keloids: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗
  4. British Association of Dermatologists
    Keloids (åbner i en ny fane) ↗2022-04-01