En dybere forbrænding kan efterlade et ar, der føles anderledes end almindelig hud. Nogle oplever, at vævet trækker sig sammen. Ifølge det britiske sundhedsvæsen [NHS](https://www.nhs.uk/conditions/scars/) kaldes denne type for et kontrakturar. Det kendetegnes ved, at vævet føles stramt, og at det kan være svært eller smertefuldt at bevæge det berørte område.
Det amerikanske hospital [Cleveland Clinic](https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/contracture) beskriver, at en kontraktur opstår, når arvæv eller fibrose gør bløddele og hud uelastiske og stive. Det ses hyppigt efter brandsår over led som albuer, knæ, hænder eller hals. I et longitudinelt multicenterstudie af brandsårsoverlevere fra 2022 (Van Loey og kolleger) havde 24 procent neuropatiske smerter efter 18 måneder, mens cirka 45 procent oplevede kronisk kløe i arret eller en kombination af kløe og smerte. Kilderne peger på flere indsatser afhængigt af funktionstabet.
At afvente: Hvor meget ændrer arret sig over tid?
Ifølge [Hull University Teaching Hospitals NHS Trust](https://www.hey.nhs.uk/patient-leaflet/scar-information/) kan det tage 12 til 18 måneder, før et ar efter en skade har sat sig helt. NHS bemærker ligeledes, at de fleste ar blegner af sig selv over to år eller længere.
Ifølge [DermNet](https://dermnetnz.org/topics/keloid-and-hypertrophic-scar) har hævede, hypertrofiske ar større tendens til at falde til ro og mindskes over tid end keloider. Patientinformation fra Model Systems Knowledge Translation Center ([MSKTC](https://msktc.org/burn/factsheets/scar-management-after-burn-injury)) angiver, at aktiviteten i forbrændingsar ofte topper omkring seks måneder efter skaden og modner over 12 til 18 måneder. Hvis arret ikke begrænser bevægelse eller gør ondt, kan en afventende tilgang i samråd med lægen være et reelt alternativ.
Udspænding, skinner og daglig pleje
Når et brandsår heler over et led, kan sammentrækningen hæmme bevægeligheden. For at modvirke dette anbefaler MSKTC udspænding mindst fem til seks gange dagligt, gerne efter at arret er smurt med fugtighedscreme anbefalet af en læge. Desuden kan en terapeut ifølge MSKTC fremstille en individuel skinne, der holder arret i en udstrakt stilling. MSKTC understreger, at man skal kontakte terapeuten, hvis skinnen giver smerte eller hudirritation.
Når såret er helet helt, foreslår NHS at massere arret med en vandbaseret creme et par gange dagligt i op til ti minutter ad gangen for at blødgøre huden. NHS understreger, at massage kun må ske på helet hud. Samtidig råder NHS til at beskytte arret mod direkte sol i mindst et år med tøj eller solcreme med mindst faktor 30.
Trykbeklædning og silikone
DermNet nævner trykforbindinger og tryktøj blandt behandlinger af hævede ar. [American Academy of Dermatology](https://www.aad.org/public/diseases/a-z/scars-treatment) (AAD) beskriver, at trykbandager kan reducere eller forebygge ar under helingen af et brandsår, men at trykket ofte skal bæres i op til et år. En metaanalyse af Anzarut og kolleger (2009) fandt dog ingen sikker forbedring i den samlede ar-score ved tryktøj efter brandsår; en lille reduktion i arrets højde blev vurderet som lille og af tvivlsom klinisk betydning.
DermNet nævner også silikonegel og silikoneplastre. AAD anfører, at silikoneplastre kan mindske hårdhed, rødme, hævelse og kløe i hævet arvæv. AAD bemærker dog, at daglig brug over måneder kan give bivirkninger som udslæt eller hudnedbrydning, hvilket kræver pause eller anden behandling.
Indsprøjtning med binyrebarkhormon
Hvis et brandsårs-ar danner fortykket væv, beskriver [British Association of Dermatologists](https://www.skinhealthinfo.org.uk/condition/intralesional-steroid-therapy/), at indsprøjtning med binyrebarkhormon direkte i arret anvendes til at dæmpe overskydende væv, ofte over flere omgange med ugers mellemrum. AAD angiver, at steroidindsprøjtninger kan dæmpe kløe og smerte samt mindske arrets størrelse med 50 procent eller mere. British Association of Dermatologists oplyser, at injektionerne kan give tynd hud, synlige små blodkar og lysere eller sjældnere mørkere hud. AAD nævner også, at arvævet efterfølgende kan vende tilbage.
Laserbehandling mod kar og struktur
Ved hævede ar nævner DermNet farvestoflaser (pulsed dye laser) til at dæmpe rødme ved at ramme overfladiske blodkar. Ved stramme ar samledes et internationalt panel af 26 eksperter fra 13 lande (Seago og kolleger, 2020), som vurderede laser som førstevalg til traumatiske ar og kontrakturer. Anbefalingen hviler på ekspertkonsensus og ikke en formel systematisk evidensgennemgang.
I et dansk randomiseret forsøg fra Bispebjerg Hospital (Taudorf og kolleger, 2015) undersøgte forskerne modne brandsårs-ar behandlet med ikke-afskærende fraktioneret laser (1.540 nm). Ved opfølgning efter seks måneder rapporterede 82 procent forbedret artekstur, og vævsprøver viste remodellering af bindevævet. Forsøget var dog lille, og resultatet gælder ikke nødvendigvis alle.
Kirurgisk revision: Når arvævet skal løsnes
Hvis et ar forhindrer almindelig bevægelse over et led, kan rekonstruktiv kirurgi ifølge MSKTC være nødvendig. AAD beskriver, at en kirurg kan fjerne arvæv og danne et nyt ar for at øge bevægeligheden. [American Society of Plastic Surgeons](https://www.plasticsurgery.org/reconstructive-procedures/scar-revision) (ASPS) fremhæver, at kirurgisk revision anvender avancerede lukketeknikker ved kontrakturer over led. ASPS understreger dog, at en operation aldrig kan slette et ar fuldstændigt.
Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.
Billederne på denne side er lavet med AI.
Kilder
- NHS
Scars (åbner i en ny fane) ↗ - Cleveland Clinic
Contracture (åbner i en ny fane) ↗ - Model Systems Knowledge Translation Center (MSKTC)
Scar Management After Burn Injury (åbner i en ny fane) ↗2021-01-01 - American Academy of Dermatology
Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗ - American Society of Plastic Surgeons
Scar Revision (åbner i en ny fane) ↗



