Et ar i huden kan tage mange former. Hvor nogle ar danner en forhøjning over hudens niveau, viser andre sig som fordybninger i overfladen. I medicinske fagkredse kaldes de fordybede mærker for atrofiske ar. De opstår hyppigt efter svær betændelse eller vævstab, hvor kroppen under helingen ikke gendanner den tabte mængde kollagen.

Ifølge den britiske sundhedstjeneste NHS kan et atrofisk ar fremstå som et lille, dybt hul i huden, der ligner en dyb pore, eller som et større og let nedsunket mærke. NHS angiver, at disse fordybninger typisk opstår efter akne eller skoldkopper. Desuden viser et systematisk review af Liu m.fl. (2023), at 47 % af personer med akne udvikler ar. Valget af en eventuel behandling afhænger i høj grad af fordybningens form, dybde og binding til det dybere væv.

Tre former for nedsunkne ar

Det dermatologiske opslagsværk DermNet opdeler nedsunkne akne-ar i tre primære morfologiske kategorier:

  • Ice pick-ar: Smalle fordybninger, der ifølge DermNet er dybere, end de er brede. De er V-formede med skarpe kanter og strækker sig ned i læderhuden eller underhuden.
  • Boxcar-ar: Bredere fordybninger, der ifølge DermNet er runde eller ovale med velafgrænsede, lodrette kanter.
  • Rolling-ar: Brede fordybninger med en skrå kant, som ifølge DermNet kan glattes ud, når huden strækkes.

Mekaniske metoder: Subcision og udskæring

Når et nedsunket ar er bundet fast i bunden, nævner DermNet proceduren subcision (subkutan incisionskirurgi). Ifølge DermNet udføres indgrebet ved, at en kanyle føres ind under huden gennem en lille punktur for at bryde de fibrøse strenge, der tøjrer arret til det underliggende væv. Frigørelsen af disse strenge kombineret med nydannelse af kollagen under sårhelingen har til formål at løfte arret kosmetisk. DermNet anfører, at tre til seks behandlinger med mindst en måneds interval rækker for de fleste tilfælde af moderate ar.

Til fremtrædende, dybe, hvide eller fibrøse akne-ar beskriver DermNet også kirurgisk udskæring (punch- eller elliptisk excision). Her fjernes det nedsunkne arvæv helt, hvorefter såret lukkes. Hensigten er at erstatte en dyb fordybning med et mere ensartet, lineært ar.

Kemisk genopbygning: TCA CROSS

Til smalle og dybe ar – især ice pick-ar – beskriver DermNet metoden TCA CROSS. Navnet står for Chemical Reconstruction of Skin Scars. Behandlingen udføres på en klinik og består i, at der påføres en lille dråbe stærk trikloreddikesyre (70–100 %) præcist i bunden af det enkelte ar.

Ifølge DermNet har de fleste patienter brug for 3 til 6 behandlinger med 2 til 8 ugers mellemrum for at opnå en forbedring. DermNet oplyser samtidig, at huden omkring arret typisk er rød og øm i 24–48 timer efter behandlingen, og at der dannes en lille skorpe. Som risici nævner DermNet mørke pigmentforandringer (der oftest er forbigående) eller lyse pletter (hypopigmentering), som i nogle tilfælde kan blive varige.

Fillers og microneedling

Injektion af fillers er en anden mulighed, som DermNet nævner ved nedsunkne akne-ar. Her sprøjtes materialet direkte ind under arret for at give lokal fylde og løfte bunden op mod den omgivende overflade. American Academy of Dermatology (AAD) beskriver tilsvarende, at fillers tilfører volumen til nedsunkne ar, og at de fleste fillers giver et midlertidigt resultat, der varer fra 3 måneder til 2 år. AAD bemærker, at der ofte kræves flere besøg samt opfølgende vedligeholdelsesbehandlinger for at bevare effekten.

DermNet nævner også microneedling i rækken af behandlinger til nedsunkne akne-ar. Ved microneedling laves mange små mekaniske prik i huden, som stimulerer vævet uden at fjerne overhuden.

Laserbehandling: Forskellige typer lys og energi

DermNet opdeler laserteknologier til ar i to hovedgrupper: ablativ og ikke-ablativ fraktioneret laser. Begge metoder danner mikroskopiske behandlingszoner i huden for at sætte gang i nydannelse af bindevæv.

  • Ablativ fraktioneret laser (fx CO₂): Fjerner mikroskopiske søjler af væv. Ifølge DermNet kan metoden reducere akne-ar, men meget dybe ar kan sjældent fjernes helt. DermNet anfører risici som rødme, pigmentforandringer, infektion og nye ar.
  • Ikke-ablativ fraktioneret laser: Efterlader overhuden intakt og afsætter termisk energi i læderhuden. I et dansk forsøg fra Bispebjerg Hospital (Taudorf m.fl., 2015) med 1540 nm ikke-ablativ fraktioneret laser på modne brandsårs-ar oplevede 82 % forbedret artekstur ved 6 måneders opfølgning. I et andet dansk studie (Karmisholt m.fl., 2018) gav 1540 nm laser tidligt i helingen en forbedring af operations-ar, som forfatterne dog betegnede som subtil.
  • Fraktioneret picosekundlaser: Arbejder med ultrakorte lysimpulser via laser-induceret optisk breakdown (LIOB), som danner mikroskopiske kavitationer i dermis uden overfladisk afskæring. I et randomiseret, enkeltblindet split-scar studie fra 2023 af Disphanurat m.fl. på atrofiske traume- og operations-ar kunne en blindet hudlæge se forskel på den behandlede og ubehandlede side hos 24 ud af 25 patienter, og 84 % af patienterne vurderede selv forbedringen til mindst 50 %. I et split-face studie fra 2023 (PMC10687437) fandt forskerne en vurderet forbedringsscore på ca. 39 % for picosekundlaser mod ca. 44 % for ablativ laser ved atrofiske akne-ar, men med hurtigere restitution for picosekundlaseren.

Muligheden for at lade være og realistiske mål

Det er altid en reel mulighed at lade arret være uden behandling. NHS understreger, at man ikke kan fjerne et ar fuldstændigt, men at de fleste ar falmer over tid af sig selv – en proces, der kan tage to år eller mere. NHS anbefaler også enkle tiltag som at beskytte arret mod sollys med tøj eller solcreme med mindst faktor 30 i mindst et år samt eventuelt at dække det med kosmetisk hudkamouflage.

American Academy of Dermatology understreger desuden, at hvis man har aktiv akne, begynder behandlingen som regel med at få selve udbruddene under kontrol, før arrene behandles. Ingen klinisk metode kan genskabe huden nøjagtigt, som den så ud før skaden. Målet med behandling er at mindske dybden, udglatte overgangene og dæmpe synligheden i hverdagen. En grundig vurdering hos en læge eller hudlæge er et fornuftigt første skridt til at afklare, hvad der fagligt kan lade sig gøre.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. DermNet NZ
    Subcision (åbner i en ny fane) ↗2023-10-26
  3. American Academy of Dermatology
    Acne Scars: Diagnosis and Treatment (åbner i en ny fane) ↗2022-11-15