Et ar er kroppens biologiske måde at lukke huden på efter en operation, en skade eller betændelse. Ifølge det britiske sundhedsvæsen, NHS, kan ingen behandling fjerne et ar fuldstændigt, men de fleste ar vil blegne over tid. Det kan tage to år eller mere. American Academy of Dermatology (AAD) understreger, at forskellige artyper kræver forskellige behandlinger, og at en lægefaglig vurdering er afgørende.

Formålet med behandling er derfor sjældent at fjerne mærket. Målet er oftest at dæmpe kløe, flade hævet væv ud, løfte fordybninger eller blødgøre væv, der strammer og hæmmer kroppens bevægelighed. Her gennemgår vi metoderne side om side med kildernes vurderinger af virkning og forbehold.

At lade være: Tiden og hudens naturlige modning

At se tiden an er i sig selv en aktiv beslutning. NHS bemærker, at de fleste ar blegner og flader ud over tid uden behandling. DermNet beskriver, at et hypertrofisk ar oftere falder til ro af sig selv sammenlignet med et keloid, som vokser ud over sårets oprindelige grænser. Ifølge AAD kan en hudlæge vurdere, om et ar forventes at blegne af sig selv, eller om behandling anbefales.

Grundlæggende pleje: Massage, sol og fugt

Når et sår er helet, findes der enkle greb i hverdagen:

  • Massage: NHS anbefaler at massere det helede ar med en vandbaseret creme et par gange dagligt i op til 10 minutter for at støtte smidigheden.
  • Solbeskyttelse: NHS anbefaler at holde arret tildækket i solen i mindst et år eller bruge solcreme med mindst faktor 30. AAD anbefaler ligeledes bredspektret solcreme med mindst faktor 30 for at beskytte vævet.
  • Olier og cremer: I et blindet forsøg af Chung og kolleger gjorde gel med løgekstrakt ikke nye operations-ar pænere end en almindelig fed salve med petrolatum. I et lille blindet forsøg af Baumann og Spencer gav E-vitamin ingen kosmetisk forbedring, og en tredjedel af deltagerne fik kontakteksem.

Plastre og tryk: Silikone, tape og bandager

Ikke-invasive metoder lægges direkte på huden:

  • Silikone: NHS nævner silikoneplastre eller -gel til at forbedre et ars udseende. AAD beskriver, at silikone kan mindske størrelse, rødme, hårdhed og kløe på hævede ar. En Cochrane-gennemgang af O'Brien og Jones fandt svag dokumentation for silikoneplastre til at forebygge unormale ar og påpegede risiko for skævhed i forsøgene.
  • Papirtape: I et forsøg af Atkinson og kolleger sås færre hævede ar hos kvinder, der brugte mikroporøs papirtape i 12 uger efter kejsersnit.
  • Trykbehandling: AAD anfører, at elastiske trykbandager kan reducere eller forebygge ar efter brandsår eller modvirke tilbagefald af keloider, ofte ved daglig brug i op til et år. En metaanalyse af Anzarut og kolleger fandt dog ingen sikker forbedring i den samlede ar-score med trykbeklædning efter brandsår.

Medicinske indsprøjtninger og kryoterapi

Ved hævede ar anvender hudlæger ofte aktive stoffer direkte i vævet:

  • Binyrebarkhormon: AAD oplyser, at indsprøjtning af binyrebarkhormon kan dæmpe kløe og mindske et hævet ar eller keloid med 50 procent eller mere. British Association of Dermatologists (BAD) anfører, at der ofte kræves flere behandlinger, og nævner bivirkninger som tynd hud, synlige små blodkar og lysere hud.
  • 5-FU og bleomycin: AAD nævner indsprøjtninger med 5-FU eller bleomycin som muligheder til at afflade hævet væv, ofte kombineret med binyrebarkhormon.
  • Kryoterapi: AAD og NHS beskriver frysning med flydende kvælstof som en metode til langsomt at nedbryde overskydende arvæv, ofte ved keloider.

Laserbehandling: Vaskulær, ablativ og ikke-ablativ

Laser dækker over flere teknologier. Et internationalt ekspertpanel på 26 specialister ledet af Seago beskrev i 2020 laser som førstevalg til traumatiske ar og kontrakturer:

  • Vaskulær laser (karlaser): DermNet regner karlaser (pulsed dye laser) til ikke-ablative metoder, der bevarer overhuden intakt. Den bruges mod rødme i ar samt ved tidlige hypertrofiske ar og keloider.
  • Ablativ fraktioneret laser (fx CO₂): Fordamper mikroskopiske vævssøjler. I et dansk split-scar-forsøg af Karmisholt og kolleger på modne kejsersnits-ar blev behandlede områder vurderet pænere på fotos efter 6 måneder, men den samlede ar-score (POSAS) opnåede ikke statistisk signifikant forbedring.
  • Ikke-ablativ fraktioneret laser: Stimulerer læderhuden uden at bryde overfladen. I et forsøg fra Bispebjerg Hospital af Taudorf og kolleger på modne brandsårs-ar rapporterede 82 procent forbedret artekstur ved 6 måneders opfølgning. Karmisholt og kolleger fandt i 2018 en lille, subtil forbedring ved tidlig behandling af nye operations-ar.

Fordybninger i huden: Microneedling, subcision og fillers

Ved atrofiske ar og nedsunkne akne-ar skyldes mærket mangel på væv eller stramme bindevævsbånd. DermNet nævner flere metoder:

  • Subcision: En kanyle føres ind under huden for at frigøre de fibrøse bånd, der trækker fordybningen ned.
  • Microneedling: Små nålestik i huden stimulerer produktionen af nyt kollagen.
  • Fillers: Fyldstoffer sprøjtes ind under arret for midlertidigt at løfte fordybningen i niveau med huden omkring.
  • Risici: DermNet anfører, at disse indgreb kan give forbigående rødme, pigmentforandringer og infektion.

Kirurgisk arkorrektion og kosmetisk camouflage

I visse tilfælde kan en kirurg skære et ar bort og sy huden om for at mindske spændingen. AAD anfører, at kirurgi ved keloider næsten altid skal følges op af tryk, silikone eller indsprøjtninger, da risikoen for tilbagefald ellers er markant.

Ønsker man ikke fysiske indgreb, beskriver NHS medicinsk hudcamouflage som en mulighed. Her anvendes specialcremer og pudder, der farveafstemmes til huden for at dække arret midlertidigt i hverdagen.

Nogle tekster på Livstegn kan være skrevet eller redigeret med hjælp fra AI. Alle tekster kontrolleres mod kilder og faktatjekkes, og Livstegn-redaktionen har det redaktionelle ansvar.

Billederne på denne side er lavet med AI.

Kilder

  1. NHS
    Scars (åbner i en ny fane) ↗
  2. American Academy of Dermatology
    Scars: Diagnosis and treatment (åbner i en ny fane) ↗